Uddannelsesaktører: Uden de kreative fag bliver epx en uddannelse, hvor elever mangler muligheden for at skabe

Lise Yde
Lektor og studievejleder, Herning HF & VUC
Ane Hejlskov Larsen
Professor i museologi, Institut for Kommunikation og Kultur - Kunsthistorie, Aarhus Universitet, forperson, Aarhus Kunstakademi og Dansk Center for Museumsforskning
Sally Thorhauge
Ph.d og ekstern lektor, Institut for Kommunikation og Kultur - Museologi, Aarhus Universitet, fhv. lektor ved Horsens Gymnasium
Med begrebet "gørelyst" lægger ekspertgruppen bag epx-anbefalingerne op til, at de kommende epx-elever skal lære at "gøre noget for nogen og sammen med nogen".
Ifølge ekspertgruppen ligger begrebets nyskabende egenskab i, at eleverne skal udmønte deres viden i en handling og et gøremål og på denne måde dels tage ansvar og dels indgå i samarbejde og relationer.
Tanken er, at teori i højere grad skal kombineres med praksis og hermed sætte fokus på blandt andet bæredygtighed, materialebevidsthed samt fremstilling og produktion.
Det er en god idé at rodfæste denne kobling mellem teori og praksis i en ny forståelse af almendannelsen, hvor læring ikke blot er abstrakt, men også manifesterer sig i konkrete fysiske aftryk.
Et sådant fælles tredje kan give unge anledning til refleksion over ansvar og handlekraft.
Er "gørelyst" overhovedet et nyt begreb?
Fagene billedkunst samt design og arkitektur, som der undervises i på hf, stx og htx, har i forvejen dette udgangspunkt: at kombinere analyse med praksis, og med æstetikken som tydelig rammesætning.
Når eleverne arbejder med væsentlige temaer i samtiden, er det direkte i tråd med den måde, tidens kunst, design og arkitektur konstant kalder på vores opmærksomhed og tvinger os i tale og til at tage stilling.
Æstetiske fag kan være "toninger" af de fire epx-grene, som anbefales af ekspertgruppen. Gørelysten i de fire grene er betinget af den samme eksperimenterende og kropsligt funderede arbejdsmetode, som er grundlaget for de æstetiske fag.
Den undersøgende tilgang giver anledning til elevernes erfaring med både det umiddelbare og det mere langsigtede fokus, der er i arbejdet med materialitet og forskellige vinkler på bæredygtighed.
De æstetiske fag beskæftiger sig med formgivning; ikke blot af de ting, vi omgiver os med, men også af ideer om en bæredygtig, menneskelig fremtid. Derfor bør de
Lise Yde, Ane Hejlskov Larsen og Sally Thorhaugei virkeligheden være flagskibe på epx-uddannelsen.
Hhv. lektor, professor og ph.d. og ekstern lektor
Giv de æstetiske fag en femte epx-gren
I den kommende epx-uddannelse bør de æstetiske fag have vægt og betydning, som de har på i de andre gymnasiale uddannelser. De æstetiske fag bør i sig selv udgøre en femte epx-gren.
Det kan undre, at ekspertgruppen ikke har givet de æstetiske fag en tydeligere stemme i anbefalingerne. Flere videregående uddannelsesinstitutioner har allerede reageret herpå.
Senest har Lene Dammand Lund, rektor for De Kongelige Akademier, peget på det paradoksale i, at der i epx-oplægget tales om formgivning, uden at eleverne skal præsenteres for de fag, som netop arbejder systematisk med form.
I ekspertgruppens anbefalinger omtales faget Kunst og Kulturliv (som er en fællesfaglig introduktion uden et klart fagligt niveau på det første epx-år) på en måde, der risikerer at reducere faget til rene "klippe-klistre"-aktiviteter.
Men netop de æstetiske fag beskæftiger sig med formgivning; ikke blot af de ting, vi omgiver os med, men også af ideer om en bæredygtig, menneskelig fremtid.
Derfor bør de vel i virkeligheden være flagskibe på epx-uddannelsen.
Vigtige faglige perspektiver for en æstetisk epx-gren kunne udfoldes i forbindelse med praktiske, udadvendte undervisningsforløb om sundhed og sygdom, identitet og kultur samt krise og forandring.
Her kan eleverne arbejde med kunst på hospitaler, helende arkitektur, nationale og lokale tilhørsforhold samt kunst som bearbejdning af sorg, sygdom og krig.
Desuden kan erhverv og design, sociale fællesskaber, AI og digitalisering samt arkitektur og rum indgå gennem bæredygtige designprojekter, kunst i byrum og natur, kritisk arbejde med kunstig intelligens og analyser af rum, der former adfærd og fællesskaber.
Ved at indføre de æstetiske fag både en selvstændig femte gren og som en tydelig toning i forhold til de fire nuværende grene vil epx-uddannelsen tiltrække en bredere elevgruppe.
Lise Yde, Ane Hejlskov Larsen og Sally Thorhauge
Hhv. lektor, professor og ph.d. og ekstern lektor
Æstetiske fag vil øge kønsdiversiteten
Endelig rejser epx-forslaget også et problematisk kønsperspektiv. Andelen af piger, der vælger erhvervsuddannelser, er faldet fra 43 procent i 2016 til 37 procent i 2024.
Ekspertgruppen bag Rapport om køn slår fast, at piger/kvinder i højere grad end drenge/mænd vælger humanistiske, kulturelle og æstetiske fag og uddannelser, mens det modsatte køn ofte vælger tekniske og naturvidenskabelige fag.
I denne rapport anbefales erhvervsskoler at fremme ligestilling og modvirke kønsstereotyp praksis. Dette skal bidrage til, at "alle elever uanset køn udfordres optimalt fagligt og med afsæt i deres forudsætninger og potentiale".
Ved at indføre de æstetiske fag både som en selvstændig femte gren og som en tydelig toning i forhold til de fire nuværende grene vil epx-uddannelsen sandsynligvis tiltrække en bredere elevgruppe.
Ambitionen om, at epx skal være en uddannelse "for alle", vil være et skridt nærmere.
- Mette Volf, Cand.arch., ph.d., underviser og koordinator for Didaktisk Laboratorium, Arkitektskolen Aarhus
- Anne Louise Bang, ph.d., forskningsleder, docent ved Center for Tekstil, Design & Cirkularitet, VIA University College
- Lise Skytte Jakobsen, ph.d., lektor i kunsthistorie og museologi, afdelingsleder for Kunsthistorie, Æstetik & Kultur og Museologi, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet
- Mart Tiemensma, lektor ved Hillerød Tekniske Gymnasium i design
- Ole Nystrøm, Cand.arch., lektor ved Aarhus Gymnasium i design og arkitektur
- Chris Askholt Hammeken, ph.d., lektor ved Gammel Hellerup Gymnasium i billedkunst, dansk og design og arkitektur, og ekstern lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet
Artiklen var skrevet af

Lise Yde
Lektor og studievejleder, Herning HF & VUC

Ane Hejlskov Larsen
Professor i museologi, Institut for Kommunikation og Kultur - Kunsthistorie, Aarhus Universitet, forperson, Aarhus Kunstakademi og Dansk Center for Museumsforskning

Sally Thorhauge
Ph.d og ekstern lektor, Institut for Kommunikation og Kultur - Museologi, Aarhus Universitet, fhv. lektor ved Horsens Gymnasium
Omtalte personer

Lise Yde
Lektor og studievejleder, Herning HF & VUC

Ane Hejlskov Larsen
Professor i museologi, Institut for Kommunikation og Kultur - Kunsthistorie, Aarhus Universitet, forperson, Aarhus Kunstakademi og Dansk Center for Museumsforskning

Sally Thorhauge
Ph.d og ekstern lektor, Institut for Kommunikation og Kultur - Museologi, Aarhus Universitet, fhv. lektor ved Horsens Gymnasium
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Gymnasiet er en fejltagelse, og regeringen hader unge. Her er, hvad jeg fik ud af min uddannelsesvejledning
- Millionprojekt skal mindske skolefravær
- Geografiske forskelle i unges uddannelsesvalg kaldes "problematiske": Løsningen splitter politikerne





















