Uddannelseschef: Ingen kan være perfekt døgnet rundt

Af Elsebeth Jensen
Uddannelseschef, VIA Læreruddannelsen

Hvis børn og unge skal få det optimale ud af at gå i skole og på ungdomsuddannelserne, så skal der være fokus både på det faglige og det sociale.

Det bliver ofte stillet op, som om disse to perspektiver er modsætninger, men de er tværtimod gensidigt afhængige: Hvis en elev skal have mulighed for at lære, skal der både være både høj faglighed og et konstruktivt læringsmiljø, hvor trivsel, tryghed og tolerance er i fokus.

Faglig og social balance
Lad mig give et eksempel:

Hvis en lærer ikke er fagligt velfunderet, kan det være meget vanskeligt at variere undervisningen og differentiere i forhold til elevernes forskellige udgangspunkter.

Det vil efter et stykke tid ofte skabe en klasse, hvor der er en gruppe, som altid kan følge med fagligt uanset undervisningens kvalitet, men også en potentielt større gruppe elever, som ikke kan følge med.

Når testen tages på et tilfældigt tidspunkt, vil der ikke være hensyn til, om du eksempelvis gennemgår en hård periode, fordi dine forældre er ved at blive skilt, et nært familiemedlem er syg, eller der er konflikter i kammeratskabsgruppen.

Elsebeth Jensen
Uddannelseschef, VIA Læreruddannelsen

Det medfører som oftest mistrivsel og måske også mere uro i klassen, der igen kan føre til mobning og så videre, og et øget fokus på at arbejde med det sociale, mens der burde have været fokus på begge dele.

Det er ikke først det sociale, så det faglige. Det er heller ikke bare det faglige, flere test og mere fokus på præstationer.

Det er begge dele og i en balance, som hele tiden må kalibreres efter den konkrete kontekst, klasse og gruppe af elever. Her kommer lærerens dømmekraft og professionelle vurdering ind i billedet.

Præstationspres knækker filmen
Og ja, i øjeblikket er der for stort et fokus på ydre præstationskrav og eksempelvis nationale test. Jeg er ikke imod test, som en lærer kan bringe i anvendelse, når hun finder det relevant i forhold til en gruppe elever. Det kan være yderst hjælpsomt.

Men for den enkelte elev og gruppen af elever er et overdrevent fokus på præstationer ikke gavnligt, når det handler om at udvikle sig, lære, trives og dannes. Hvorfor?

I en præstationsproces er der fokus på den enkelte/individet, det han/hun kan uden at fejle – være perfekt – og ved at tilsidesætte andre hensyn for at nå et ydre mål.

Når testen tages på et tilfældigt tidspunkt, vil der ikke være hensyn til, om du eksempelvis gennemgår en hård periode, fordi dine forældre er ved at blive skilt, et nært familiemedlem er syg, eller der er konflikter i kammeratskabsgruppen.

I en læreproces handler det om at undersøge, eksperimentere, fejle, prøve igen, udvikle i samarbejde med andre, i en kontekst. I sådanne processer vil der være blik for særlige forhold for de enkelte deltagere, der eksempelvis kan lære at deltage, selv om de ikke kan yde maksimalt i en given situation.

Og her er vi ved en slags kerne: Hvis præstationskulturen med det konstante pres på det perfekte bliver dagligdagen, så knækker filmen.

12-tals-pres
Dels er det ganske enkelt ikke de bedste betingelser for læring, dels og i denne sammenhæng vigtigst: Ingen mennesker kan yde til et 12-tal konstant.

Og hvis vi lærer børn og unge det i skole og ungdomsuddannelser, så kan jeg godt forstå, de går ned med flaget, når de oplever, at de ikke kan være perfekte døgnet rundt hele livet. Og bliver syge.

For stort et fokus på individet tilsidesætter det faktum, at individ og fællesskab er gensidigt afhængige af hinanden. I den proces er skole og ungdomsuddannelser vigtige, idet disse institutioner danner grobunden for de erfaringer, den enkelte får med at indgå i meningsfyldte og udviklende relationer med andre på et ligeværdigt grundlag, hvor respekt og tolerance er væsentlige værdier.

Disse erfaringer er vigtige både for at forebygge ensomhed hos den enkelte og deltagelse i det demokratiske liv efter skole og ungdomsuddannelse. Det lærer de ikke, hvis præstationskulturen dominerer.