Uddannelsesledere: Der er brug for eksperimenter, så vi kan udvikle didaktik, eksamener og læreplaner til epx'en

Tania Sheikh Larsen, Camilla Hutters m.fl.
Se faktaboksen for alle afsendere
Den kommende erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, er født med en vigtig ambition om at tilbyde en ny anvendelsesorienteret ungdomsuddannelse for op imod 40 procent af en ungdomsårgang.
Uddannelsen skal være kendetegnet ved en praksisorienteret undervisning, der forbinder teori og praksis og giver de unge en direkte forståelse af, hvordan deres nyerhvervede viden kan anvendes i forskellige erhverv og professioner.
Derigennem skal uddannelsen forberede eleverne til samfundsbærende uddannelser på erhvervsskoler, erhvervsakademier og professionshøjskoler.
Indlægget er skrevet af:
- Tania Sheikh Larsen, rektor HF Efterslægten
- Camilla Hutters, centerleder, Nationalt Center for Erhvervspædagogik
- Flemming Zachariasen, direktør, U/Nord
- Camilla Rye Jørgensen, rektor Egedal Gymnasium og HF
- Henrik Cornelius, rektor, Gentofte HF
- Søren Kristensen, direktør, Hotel- og Restaurantskolen
Vi ser mange spændende perspektiver i den nye uddannelse, og vi ønsker at bidrage til at gøre den så stærk og relevant som muligt. Der er dog mange ubesvarede spørgsmål, som skal afklares i de kommende år.
Epx skal udvikles på tværs – ikke i siloer
Epx udbydes først fra 2030, og indtil da er sektoren præget af usikkerhed. Institutionslandskabet er endnu ikke fastlagt, og det er ikke besluttet, hvem der skal udvikle uddannelsen eller hvordan.
Derfor foregår udviklingen i øjeblikket i flere parallelle spor i det eksisterende uddannelsessystem, men vi skal netop undgå silotænkning og arbejde sammen, hvis epx skal blive en succes.
Etableringen af epx indebærer en nedlæggelse af 10. klasse, hf, eux samt grundforløb 1 og eux på erhvervsskolerne. Disse uddannelser har eksisteret i mange år og har derfor samlet set stor erfaring med de elevgrupper, der fremover skal optages på epx.
Vi ved, hvilke didaktiske metoder der virker, og hvordan eleverne motiveres. Vi har erfaring med at udfordre de stærke elever, mens vi samtidig støtter de elever, som har brug for lidt ekstra hjælp for at komme godt igennem deres uddannelse.
Det er afgørende, at vi indsamler og anvender denne viden i udviklingen af epx, så vi bygger videre på de bedste erfaringer fra de eksisterende uddannelser.
Det er her væsentligt at se på, hvor fremtidens epx-elever befinder sig i dag: Hvem er de? Hvad motiverer dem, og hvordan lærer de bedst? Hvad skal der til for at gøre epx til deres førstevalg?
Mange af dem går allerede på de treårige ungdomsuddannelser, men en stor del findes især på hf, på erhvervsskolernes grundforløb 1 og i landets 10. klassecentre.
Nye løsninger kræver mod til at eksperimentere
Vi skal bruge de kommende fem år på det, der for alvor er vigtigt: didaktikken, fagrækken, læreplanerne, eksamensformerne og læringsmiljøet. For selvom der er mange relevante erfaringer at trække på, så findes epx-uddannelsen ikke i dag – den skal skabes.
Udviklingen af epx'en foregår i flere parallelle spor i det eksisterende uddannelsessystem, men vi skal undgå silotænkning og arbejde sammen, hvis epx skal blive en succes.
Tania Sheikh Larsen, Camilla Hutters m.fl.
Se faktaboksen for alle afsendere
Derfor bør der skabes mulighed for forsøg, hvor institutionerne får mulighed for at afvige fra dele af kernestoffet og eksperimentere med nye undervisnings- og eksamensformer.
Forsøgene skal tilrettelægges, så lærere og ledelser, på tværs af de eksisterende uddannelser, kan samarbejde om at etablere et fælles vidensgrundlag og ikke mindst udvikle og afprøve nye didaktiske og pædagogiske greb, der kan anvendes i epx.
Det gælder blandt andet vigtige indsatser som helhedsorienteret undervisning, virksomhedssamarbejde, udvikling af nye epx-fag samt udvikling af en ungepædagogik, der kan møde og løfte de mange forskellige elevgrupper, der skal gå på epx.
Forsøgene skal samtidig kombineres med et stærkt fokus på kompetenceudvikling og lærersamarbejde, så de unge i 2030 mødes af et samlet lærerværelse og en gennemtænkt uddannelse.
Erfaringerne fra etableringen af FGU og epx viser, at det er afgørende med fælles og praksisnær kompetenceudvikling, fordi det sidestiller de forskellige lærergrupper og giver dem et fælles sprog for undervisningen – en fælles epx-didaktik.
Derfor bør lærerne allerede nu få mulighed for at deltage i fælles kompetenceudvikling og indgå i fælles udviklingsarbejde.
For lærerne er helt afgørende for at epx bliver en attraktiv uddannelse for de unge.
Artiklen var skrevet af
Tania Sheikh Larsen, Camilla Hutters m.fl.
Se faktaboksen for alle afsendere
Omtalte personer
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Gymnasiet er en fejltagelse, og regeringen hader unge. Her er, hvad jeg fik ud af min uddannelsesvejledning



























