
Det er næppe gået nogens næse forbi, at Nato gerne vil hæve medlemslandenes forsvarsudgifter til fem procent af BNP, og at vores regering straks er hoppet på den galej. Det svarer i runde tal til 150 milliarder kroner om året.
Det virker til, at ikke bare regeringen, men langt størstedelen af de politiske partier køber præmissen, og at det politiske spørgsmål, der affødes heraf bliver, hvor pengene skal komme fra – og ikke om det overhovedet er en god idé at bruge så mange penge på forsvarsudgifter.
Det er ikke bare overraskende, men helt uforståeligt, at der tilsyneladende ikke er andre partier i Folketinget end Enhedslisten og Alternativet, der råber vagt i gevær og peger på, hvad en sådan stigning i forsvarsudgifter kan have af konsekvenser for vores velfærdssamfund.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Nyvalgt var bange for at blive ensom på Borgen: "Som aktivist har fællesskaber styrket min trivsel"
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- VU-formand om mistrivsel blandt unge: Staten kan ikke gøre dig glad. Det kan ansvar























