Afrikaforsker om S-udspil: Afstanden mellem problemer og initiativer er galaktisk

DEBAT: Socialdemokratiets udspil afslører, at tidligere tiders ambition om at udbrede den skandinaviske velfærdsmodel er afløst af et indadvendt indenrigspolitisk perspektiv – hvor midlerne langtfra står mål med ambitionerne, skriver Stig Jensen fra Center for Afrikastudier.  

Af Stig Jensen
Lektor, Center for Afrikastudier, Københavns Universitet

Socialdemokratiet har ambitioner om et historisk løft af Afrika. Ifølge S-udspillet, fordi ”næsten halvdelen af alle verdens ekstremt fattige lever i Afrika”.

Men hvad udspillet ikke kommenterer, er, at Afrikas naturressourcer og markeder har været og stadig er fundamentale for Vestens økonomiske udvikling. En pointe, som er essentiel, hvis relationerne til Afrika for kontinents fattige og os skal gentænkes.

Vestens privilegerede status er truet
Der er nogle klare tendenser, som jeg vil fremhæve. Også vel vidende at der er udfordringer med kvantificering af de økonomiske relationer mellem Afrika og omverden, fordi data fra og om Afrika er behæftet med store usikkerheder.

Nye tal fra Global Justice Now viser ikke desto mindre, at de samlede årlige udførelser fra Afrika er på over 40 milliarder dollars, modregnet udviklingsbistand og lån m.m. Danmarks og Vestens privilegerede status i Afrika er truet.

På den internationale scene af intensiverede kampe om afrikanske råvarer og markeder, med Kina og andre lande, der i de seneste år har intensiveret deres aktiviteter på kontinentet og bydes velkommen af afrikanske lande.

Samtidig møder vi voksende udfordringer i Afrika, eksempelvis som følge af voksende selvbevidsthed blandt afrikanske ledere og den eksplosive vækst af afrikanske iværksættere.  

Galaktisk afstand mellem problemer og løsninger
Udspillet fra S fremhæver blandt andet: Indsatser mod skattely, at råvarer skal forarbejdes i Afrika, støtte til klimatilpasning og bedre handelsbetingelser for Afrika.

Alt sammen initiativer, som – hvis de iværksættes – potentielt vil ændre både relationerne til Afrika og forbedre betingelserne for afrikanerne – og dermed faktisk indfri ambitionen om et historisk løft af Afrika.

Socialdemokratiets konkrete udspil til handling præsenteres under overskriften ”reform af dansk udviklingsbistand” og fremhæver fire indsatsområder: Fordoble den humanitære indsats, opprioritere uddannelse i flygtningelejre, styrke indsatsen mod flygtninge og styrke nærområdeindsatsen.

Det kan ikke understreges nok, at afstanden mellem udspillets problemhorisonter og de konkrete initiativer er af galaktiske dimensioner.  

Når S-ambitionen om et historisk løft af Afrika ikke indfries af partiets konkrete initiativer, skyldes det primært et grundlæggende problematisk udgangspunkt. Socialdemokratiet løfter ikke afrikanerne ud af fattigdom ved udelukkende at fokusere på danske behov relateret til håndtering af flygtninge.

Diagnosen er rigtig
Selvom udspillet dokumenterer partiets evne til at identificere centrale udviklingspolitiske udfordringer for Afrika, så anvendes evnerne ikke konkret og derfor rammer partiets forandringsskabende initiativer forbi skiven.

Udspillet afslører, at Socialdemokratiets oprindelige ambition for dansk udviklingspolitik, nemlig en global udbredelse af den skandinaviske velfærdsmodel, er afløst af et indadvendt indenrigspolitisk perspektiv.  

Selvom Socialdemokratiet kan roses for at spille ud med noget og have ambitioner om et historisk løft, så mangler partiet tydeligvis en klar global vision. En vision, der bygger på troen og lysten til at gøre det nødvendige, sammen med en forståelsen af, at der ikke findes nemme og hurtige løsninger.

Derfor er partierne handlingslammede
Vigtigt er det dog at understrege, at Socialdemokratiet ikke står alene med at være visionsløse og handlingslammede. Tilstanden gennemsyrer Vestens politiske establishment, der mangler et Afrika-projekt.

Forklaringerne er mange, og jeg vil fremhæve fire:

  1. Ulysten til forandringer af ulige relationer til Afrika, da konsekvenser vil få fundamental betydning for vores egen rigdom.

  2. Tidligere Afrika-initiativer har sjældent levet op til Vestens forventninger, hvilke oftest skyldes grundlæggende misforståede udgangspunkter med entydigt fokus på vores egne behov og ikke mindst vores egne fortræffeligheder, uden efterspørgsel og/eller inddragelse af afrikanere, herunder de afrikanske landes ønsker og behov.

  3. Manglende opdateret kendskab til diversiteten og de ekstremt dynamiske forhold i Afrika.

  4. Undervurdering af konsekvenser for både os og Afrika af utidssvarende initiativer, der ikke ændrer på de historisk asymmetriske og set fra afrikansk perspektiv dybt uretfærdige relationer.

Socialdemokratiet har spillet ud. Og hvis partiet ikke benytter mulighederne til at gentænke initiativet og fremkommer med en vision, der tilpasses og imødegår udfordringerne, spiller vi fallit.

Forrige artikel Venstre: Socialdemokratiets Afrikaplan er et sprængfarligt luftkastel Venstre: Socialdemokratiets Afrikaplan er et sprængfarligt luftkastel Næste artikel Politikere og unge i fælles front: Piger og kvinder har ret til at bestemme over egen krop Politikere og unge i fælles front: Piger og kvinder har ret til at bestemme over egen krop