Aids-Fondet: Det er stadig i Danmarks interesse at stå vagt om menneskerettighederne

Kort før ferien fik Danmark en ny udviklingspolitisk strategi – noget der næppe er gået udviklingsinteresserede læseres næse forbi.
Multilaterale organisationer, ngo'er og forskning skal have et økonomisk løft. Det forventer vi, at regeringens kommende finanslovsforslag afspejler
Rikke Nagell
I Aids-Fondet er vi især glade for, at sundhed er tilbage som et strategisk fokus i dansk udviklingspolitik, og at otte partier i Folketinget er enige om at fastholde dansk udviklingsbistand på 0,7 procent af bni i en tid, hvor mange andre lande skærer ned.
Det er vigtigt – både for det globale syd og for Danmark.
Der er stort potentiale i den nye strategi. Men nu kommer den svære rejse fra strategi til handling.
Med andre ord: Hvordan pengene skal fordeles, og hvilke partnerskaber der prioriteres. Det er her, strategien for alvor skal bevise, at den er mere værd, end det papir den er skrevet på.
Derfor præsenterer vi her tre områder, som kræver et særligt fokus, hvis strategien skal blive en succes.
Afsæt midler til hele økosystemet
Vi er nødt til at tale om penge.
Hvis Danmark for alvor skal gøre en større forskel for de strategiske prioriteringer i strategien – herunder sundhed – kræver det, at det vi investerer flere penge, og at vi investerer dem klogt.
Når det kommer til sundhed, betyder det, at der er brug for at prioritere hele økosystemet omkring global sundhed. Uden nye vacciner og ny medicin kommer vi hurtigt til kort.
Det samme gælder, hvis der ikke er et stærkt civilsamfund, der kan sikre, at de mennesker, som har mest brug for produkterne, får adgang til dem. For eksempel lgbt+-personer, sexarbejdere og kvinder.
Og uden multilaterale organisationer, som styrker sundhedssystemer og overvåger sundhedstrusler og -indsatser kommer vi til at famle i blinde.
Allerede nu gruer vi for konsekvenserne af USA’s nedskæringer til både WHO og FN’s aids-program, UNAIDS. Det vil sige, at både de multilaterale organisationer, ngo'er og forskning skal have et økonomisk løft.
Det forventer vi, at regeringens kommende finanslovsforslag afspejler.
Har den nye udviklingsstrategi det, der er brug for?
Under titlen ‘Verden i opbrud’ lancerede udenrigsministeren i juni en ny udviklingspolitisk strategi på et dystert bagtæppe. Hermed satte han to streger under, at udviklingspolitik nu også er sikkerhedspolitik.
Udviklingsbistanden er blevet et geopolitisk redskab, som Danmark også skal bruge til at tjene sine egne interesser.
Det sætter Altinget fokus på i en ny temadebat, hvor vi inviterer centrale aktører til at give deres bud på, hvorvidt den nye udviklingspolitiske strategi lægger det rette fokus.
Læs oplægget til debatten her.
Det brede civilsamfund
I strategien er civilsamfundet flere gange nævnt som en vigtig partner – blandt andet for det nye Partnerskab for Global Udvikling.
Her er det vigtigt at sikre repræsentation af bredden i det danske civilsamfund. Både i størrelser og forskellige ekspertiseområder.
I strategien fremgår det, at der også skal være repræsentation fra vores partnerlande. Her er det vigtigt, at der ikke kun er tale om regeringsrepræsentanter, men at lokale ngo'er også bliver hørt.
Det gælder også i internationale fora. For selvom partierne bag strategien ønsker en pragmatisk udviklingspolitik, nytter det ikke, at vi kun lytter til regeringerne.
Civilsamfundet rummer vigtige allierede, der dagligt kæmper for de mest udsatte borgere og de demokratiske værdier og menneskerettigheder, som Danmark baserer sig på.
Derfor skal man fra dansk side sikre, at der er ngo’er fra både nord og syd til stede under internationale forhandlinger.
Stå vagt om menneskerettighederne
I strategien står der, at vi skal agere i verden, som den er – ikke som vi ønsker, den skal være. Men vi må aldrig miste blikket for, den verden, vi arbejder for: En bedre og mere retfærdig verden.
Vi må ikke acceptere, at rettigheder undertrykkes, og internationale aftaler bliver udvandet, selvom der er økonomiske interesser på spil
Rikke Nagell
Vi har mere end nogensinde brug for, at Danmark holder fast og står vagt om menneskerettigheder og en rettighedsbaseret udvikling.
Vi ser flere eksempler på, at sprog om netop rettigheder er blevet en endnu større kampplads end tidligere. Og vi ser flere lande, hvor civilsamfundets råderum og basale rettigheder undertrykkes.
Hvis vi skal lykkes med ambitionen i strategien om at fremme ligestilling, kvinder, piger og lgbt+-personers rettigheder på tværs af indsatser, skal regeringen sikre, at Danmark står fast.
Vi må ikke acceptere, at rettigheder undertrykkes, og internationale aftaler og sprog bliver udvandet, selvom der er økonomiske interesser på spil.
Presset er voldsomt, men vi må ikke give os så meget som en tomme!
Det er i alles interesse, at vi får en mere lige og retfærdig verden – også Danmarks.
Artiklen var skrevet af


















