PlanBørnefonden om ny strategi: Den private sektor får en nøglerolle. Sådan kan civilsamfundet bakke op 

Hvis økonomisk diplomati skal være en effektiv løftestang for global udvikling, er det afhængig af civilsamfundets arbejde med såvel unges kompetencer og jobparathed som vækst i lokalt erhvervsliv i udviklingslande.

Danmarks nye udviklingspolitiske strategi tager afsæt i en realistisk analyse af en verden i opbrud.

Hvis vi for alvor skal forløse potentialet, er det afgørende, at støtten til civilsamfundet fastholdes og samtænkes med økonomisk diplomati

Dorthe Petersen
CEO, PlanBørnefonden

Tæt på 90 procent af verdens unge bor i udviklingslande, og alene i Afrika står 72 millioner unge uden uddannelse, job eller erhvervstræning. Strategien sætter derfor et rigtigt fokus på unge, jobskabelse, humanitær bistand og klima – og på at fastholde 0,7 procent af bni til udviklingsbistand.

Én af de mest markante nyskabelser er, at den private sektor – både i Danmark og i partnerlandene – får en nøglerolle.

Det er den helt rigtige vej at gå, men hvis vi for alvor skal forløse potentialet, er det afgørende, at støtten til civilsamfundet fastholdes og samtænkes med økonomisk diplomati.

Civilsamfundets arbejde med unges jobparathed, teknisk uddannelse og iværksætteri er nemlig afgørende for, at dansk erhvervsliv kan og vil investere i markeder, hvor der er behov.

Garantier muliggør lån på kommercielle vilkår

Et godt eksempel på, hvordan det bedste fra den private sektor og civilsamfund har effekt, er det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram (DAPP), hvor Dansk Erhverv og PlanBørnefonden sammen med andre aktører styrker unges adgang til job i Mellemøsten og Nordafrika.

Sammen har vi indtil videre sikret, at over 70.000 unge i regionen får færdiggjort en erhvervsrettet uddannelse, starter som iværksættere og kommer i job. Og vi har skabt 5.700 reelle jobs i grønne og digitale sektorer.