Bliv abonnent
Annonce
Debat

Cisu: Bred og ufokuseret strategi kan udhulde grundlaget for udviklingssamarbejde

Bredden i det parlamentariske grundlag giver den nye udviklingspolitiske strategi forudsigelighed. Men det har også gjort, at strategien indeholder mange temaer, brede formuleringer og meget få specifikke målsætninger, skriver Jeef Bech.
Bredden i det parlamentariske grundlag giver den nye udviklingspolitiske strategi forudsigelighed. Men det har også gjort, at strategien indeholder mange temaer, brede formuleringer og meget få specifikke målsætninger, skriver Jeef Bech.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
1. september 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Folketingets nye udviklingspolitiske strategi er født af et helt andet narrativ end den forrige.

Vi er gået fra at være ’Fælles om Verden’ til en ’Verden i Opbrud’. Og meget er i opbrud:

Geopolitiske rystelser betyder, at den regelbaserede verdensorden, vi kender, er ved at smuldre. Retsstatsprincipper og forsvar af menneskerettigheder indskrænkes, og globalt er også mulighederne for, at befolkninger kan engagere sig i demokratiske processer, under pres.

Det fremtidige fokus er uklart, og udmøntningen af den nye strategi er fleksibel og kan tage mange forskellige retninger.

Jeef Bech
Sekretariatsleder, Cisu

Derfor er det vigtigt, at dansk udviklingssamarbejde giver muligheder for, at danskere og befolkningerne i de lande, vi samarbejder med, kan engagere sig i at håndtere denne verden i opbrud.  

Kan udhule grundlaget for udviklingsarbejde 

Den nye udviklingspolitiske strategi er en aftale mellem otte partier.

Det er en bredde, der giver parlamentarisk forudsigelighed – for eksempel i forhold til fortsat at give mindst 0,7 procent af bni til udviklingssamarbejde, hvilket er afgørende for at kunne lave langsigtet udvikling.

Men bredden i det parlamentariske grundlag har også gjort, at strategien indeholder mange temaer, brede formuleringer og meget få specifikke målsætninger.

Det fremtidige fokus er derfor uklart, og udmøntningen af den nye strategi er fleksibel og kan tage mange forskellige retninger.

Læs også

Denne fleksibilitet skyldes måske, at det politisk er svært at vælge, hvilke emner der skal prioriteres i en verden i opbrud.

Den nye strategi skal derfor ses i sammenhæng med mange andre strategier såsom Den Udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi fra maj 2023, Afrikas Århundrede-strategien fra august 2024 samt udenrigspolitiske forlig på Christiansborg om eksempelvis støtte til Ukraine.

Det betyder, at udmøntningen af den nye udviklingspolitiske strategi kan ende som en kriseberedskabskasse, der løbende anvendes til at finansiere politisk prioriterede kriser med midler fra de 0,7 procent af vores bni, som er afsat til udviklingssamarbejde.

Og det kan lede til en udhuling af det lovmæssige grundlag.

Lovens formål skal fastholdes 

Ved præsentation den nye strategi informerede aftalekredsen om, at det er besluttet at ændre rammerne for udmøntning af strategien.

Det gør man ved at nedlægge Udviklingspolitisk Råd samt at ændre nuværende muligheder for, at offentligheden kan indsende høringssvar.

Temadebat

Har den nye udviklingsstrategi det, der er brug for?

Under titlen ‘Verden i opbrud’ lancerede udenrigsministeren i juni en ny udviklingspolitisk strategi på et dystert bagtæppe. Hermed satte han to streger under, at udviklingspolitik nu også er sikkerhedspolitik.

Udviklingsbistanden er blevet et geopolitisk redskab, som Danmark også skal bruge til at tjene sine egne interesser.

Det sætter Altinget fokus på i en ny temadebat, hvor vi inviterer centrale aktører til at give deres bud på, hvorvidt den nye udviklingspolitiske strategi lægger det rette fokus. 

Læs oplægget til debatten her.
 
 

Udviklingspolitisk Råd, som har et strategisk og fagligt kvalitetssikrende mandat, er skrevet ind i Lov om internationalt udviklingssamarbejde. Som en konsekvens af beslutningen skal denne lov derfor revideres i efteråret 2025.

Det er vigtigt at fastholde lovens formål om at sikre en fattigdomsreducerende udvikling, der er både bæredygtig og rettighedsbaseret, lige så vel som at varetagelsen af danske interesser gennem partnerskaber med udviklingslande er baseret på internationalt anerkendte principper og mål.

Det er vigtigt – både for at Danmark kan arbejde for en regelbaseret verden, men også for at have forudsætningerne på plads for et aktivt dansk engagement i verden gennem ligeværdige partnerskaber.

Udviklingspolitisk Råd vil blive erstattet af et nyt Partnerskab for Global Udvikling, der vil mødes en gang om året, samt af faglige paneler, som vil levere inputs til udmøntning af strategien.

Begge bør indeholde stærke faglige stemmer fra både det globale og danske civilsamfund, samtidig med at det også fremover vil være muligt at indsende høringssvar.

Dette er vigtig for at få den nye strategi til at virke – både i praksis med konkrete indsatser, men også i form af folkelig forståelse og opbakning til fremtidens udviklingssamarbejde.

Læs også

Udenrigsministeriet har udviklet en række fagligt relevante How-To-noter, som skal sikre det faglige grundlag til at skabe langsigtede, bæredygtige udviklingsresultater.

How-to-noterne bør videreudvikles for at understøtte det faglige grundlag, der skal til for bedst at kunne prioritere lokalt ledet udviklingssamarbejder samt den øgede inddragelse af den private sektor og myndighedssamarbejdet.

Lokalt lederskab

Der er mange positive elementer i den nye udviklingspolitiske strategi for Danmark.

Særligt at det mange steder står centralt, at lokalt ledet udvikling skal styrkes, og at danskernes engagement anerkendes som en vigtig del af dansk borgerdiplomati.

Vi vil sammen med vores partnere i det Globale Syd bidrage til den konkrete udmøntning af ‘Verden i Opbrud’ ved gennem stærk, faglig ballast at skabe de nødvendige, vedvarende forandringer i verden og i menneskers liv.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026