Dansk Erhverv: Hvis smv'erne skal med i det Globale Syd, er der brug for et administrativt paradigmeskifte

Udviklingspolitik handler ikke kun om idealisme, men også om strategiske interesser.
Den betragtning har aldrig været mere relevant end nu med en Trump-administration, der cementerer en ny verdensorden – eller rettere uorden.
Europa står mere alene, og vi er nødt til at diversificere og prioritere nye markeder. Også i det Globale Syd.
Derfor må handel og udvikling gå endnu mere hånd i hånd, så udviklingspolitikken understøtter erhvervslivets kommercielle interesser. Samtidig er styrkede kommercielle bånd god udviklingspolitik. Win-win.
At engagere virksomhederne i det Globale Syd er ikke altid lige nemt. Men i den tid vi står i, er det en bunden opgave
Nikolaj Juncher Wædegaard
Underdirektør, Dansk Erhverv
Regeringens nye udviklingspolitiske strategi trækker i den rigtige retning. Dansk Erhverv bakker op om en udviklingspolitik, der prioriterer partnerlande med strategisk betydning, hvor danske løsninger inden for eksempel grøn energi, sundhed og digitale værdikæder bringes endnu mere aktivt i spil.
At engagere virksomhederne i det Globale Syd er dog ikke altid lige nemt. Det kræver stærkere incitamenter. Men i den tid vi står i, er det en bunden opgave.
Kina har længe gjort det – nu må vi geare op. Men på vores egen måde, hvor globalt ansvar og strategiske interesser følges ad.
Stabile naboer er forudsætning for vores sikkerhed
God udviklingspolitik er altså god handelspolitik og vice-versa – og derudover mindsker det behovet for senere sikkerhedspolitisk krisehåndtering.
Stabile og velstående nabolag omkring Europa er en forudsætning for vores egen sikkerhed og velstand.
Investeringer i beskæftigelse, infrastruktur og grøn og digital omstilling fremmer stabilitet, begrænser migration og styrker modstandsdygtigheden over for eksterne chok.
For Danmark og Europa er det strategisk vigtigt at understøtte økonomisk udvikling og regional integration – ikke mindst for at sikre stabile forsyningskæder og fremtidige handelspartnere.
Digital infrastruktur, adgang til AI og ansvarlig teknologianvendelse er ikke luksus – det er en forudsætning for grøn vækst, jobskabelse og suverænitet i det (digitale) 21. århundrede.
Alligevel står hvert tredje menneske i verden stadig uden internetadgang.
Har den nye udviklingsstrategi det, der er brug for?
Under titlen ‘Verden i opbrud’ lancerede udenrigsministeren i juni en ny udviklingspolitisk strategi på et dystert bagtæppe. Hermed satte han to streger under, at udviklingspolitik nu også er sikkerhedspolitik.
Udviklingsbistanden er blevet et geopolitisk redskab, som Danmark også skal bruge til at tjene sine egne interesser.
Det sætter Altinget fokus på i en ny temadebat, hvor vi inviterer centrale aktører til at give deres bud på, hvorvidt den nye udviklingspolitiske strategi lægger det rette fokus.
Læs oplægget til debatten her.
Det efterlader hele regioner uden for den globale økonomi – og dem, der er med på vognen, er for afhængige af tech-giganter og savner stærkere lokal forankring.
Samtidig går teknologi på tværs af danske styrkepositioner som sundhed og energi. Udviklingssamarbejdet bør derfor bruges strategisk til at fremme digitale reformer og bringe danske løsninger i spil.
Vi er førende i offentlig digitalisering – men også erfaringer med afhængighed af ikke-europæisk teknologi, som andre kan lære af i jagten på ’digital suverænitet’.
Og i forlængelse heraf har vi nye teknologier og løsninger, der styrker lokal værdiskabelse og selvbestemmelse.
Paradigmeskift for smv'er
Et tættere samarbejde mellem erhvervsliv og civilsamfund er også afgørende. Ngo’er sikrer lokal indsigt og forankring, mens virksomheder bidrager med investeringer, teknologi og skalering.
I det krydsfelt skabes løsninger, der holder. Det bør tænkes systematisk ind i implementeringen af strategiens partnerskaber og finansielle værktøjer.
Strategien rummer gode initiativer, men mange små og mellemstore virksomheder prioriterer ikke investeringer i det Globale Syd. Det er stadig for risikabelt og uforudsigeligt.
Hvis smv’erne skal med, kræver det styrket risikodækning, enklere adgang til rådgivning og målrettede indsatser – også gennem EU.
Smv’er og startups har i forvejen svært ved at skalere i Europa på grund af regulatoriske byrder og tunge ansøgningsprocesser.
Hvis vi vil have dem med i det Globale Syd, kræver det et administrativt paradigmeskifte: lettere processer og større incitament.
Den nye strategi tager fat, men hvis det ikke er nok, må ordningerne forbedres – ikke opgives.
Hvis vi vil have smv'er med i det Globale Syd, kræver det et administrativt paradigmeskifte
Nikolaj Juncher Wædegaard
Underdirektør, Dansk Erhverv
Danmark bør bruge EU-formandskab offensivt
Det danske EU-formandskab bør bruges offensivt til at præge EU’s udviklingssamarbejde, så bistand, handel og investeringer arbejder tættere sammen.
Handelsaftaler, bæredygtig sourcing og ansvarligt forbrug skal kobles til en mere strategisk brug af EU’s Global Gateway. Vi bør se det som den eksterne komponent i Europas industripolitik.
I en ny verdens(u)orden, hvor alliancer er mere transaktionelle, er udviklingspolitikken et redskab til at styrke europæisk konkurrenceevne og sikre strategiske partnerskaber.
Men, ligesom det gælder i bestræbelserne på at sanere og forenkle puljer og fonde på Det Indre Marked, kræver det, at Global Gateway-programmerne bliver mere lean – med færre bureaukratiske barrierer, så flere virksomheder engagerer sig og midlerne kommer ud og virke.
Derudover er der behov for større fokus på at mobilisere privat kapital, så EU-midler bruges til at geare markedskræfterne og dermed sprede ringe i vandet.
Danmark kan gå forrest med innovation, ansvarlighed og stærke partnerskaber – men det kræver, at vi handler nu, mobiliserer vores venner og instrumenter i Europa og kalibrerer vores værktøjer til en ny virkelighed, hvor Kina allerede har sat det lange lys på.
Artiklen var skrevet af



















