Debat

Birgitte Qvist-Sørensen: "Vi hænger fast i et gammelt billede af nødhjælp"

DEBAT: Flygtninge i langvarige kriser har brug for job, kontanter, mobilteknologi og jord, mener Birgitte Qvist-Sørensen fra Folkekirkens Nødhjælp, der opfordrer til opdatering af nødhjælpstænkningen og øget politisk ansvar.

<b>PASSÉ</b>: Nødhjælp er ikke længere Herkulesfly med madrationer og telte, mener Birgitte Qvist-Sørensen fra Folkekirkens Nødhjælp.
PASSÉ: Nødhjælp er ikke længere Herkulesfly med madrationer og telte, mener Birgitte Qvist-Sørensen fra Folkekirkens Nødhjælp.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Birgitte Qvist-Sørensen
Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp

I mit forrige indlæg beskrev jeg, hvorfor det er nødvendigt at skelne mellem flygtninge- og migrationskriserne for at kunne identificere de rigtige løsninger.

I forhold til irregulær migration bliver vi nødt til at diskutere legalisering af illegale migranter og introduktionen af cirkulær migration (det at migranter vender hjem til deres oprindelige land, red.), samtidig med at vi hurtigst muligt sætter skub i Socialdemokratiets Marshallplan.

Internationalt perspektiv savnes
I den danske debat savner jeg mere om den udvikling, der sker internationalt.

Socialdemokratiet ønsker at tage 3,5 milliarder kroner fra den langsigtede bistand og bruge dem i nærområder. Det er ikke den bedste løsning.

Birgitte Qvist-Sørensen
Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp

FN drøfter for øjeblikket flygtninge. Målet er dels at få flygtninge ud af lejrene og integreret i de lokale økonomier, sundheds- og uddannelsessystemer, så man hjælper flygtninge, samtidig med at man skaber lokal udvikling. Dels er målet at gøre en ekstra indsats for at sikre, at ingen mennesker efterlades tilbage. Uanset hvor de er født.

Alligevel ønsker Socialdemokratiet at tage 3,5 milliarder kroner fra den langsigtede bistand og bruge dem i nærområder. Det er ikke den bedste løsning. Ikke fordi man ikke finde afløb for de 3,5 milliarder kroner i det humanitære system – det kan man sagtens, for det er kronisk underfinansieret.

Problemet er blot, at den langsigtede udviklingsbistand med besparelser efter folketingsvalget i 2015 er blevet udhulet gevaldigt. Her valgte Venstreregeringen at bibeholde – og faktisk øge – den humanitære bistand og skære i den langsigtede hjælp. Nu foreslår Socialdemokratiet mere af det samme.

Forebyggelse er alfa og omega
Der er brug for forebyggende arbejde, hvis vi skal nå de fælles målsætninger om at ende fattigdom, sult, begrænse ekstrem ulighed, sikre ligestilling mellem kønnene, opbygge retsstater og stærke civilsamfund, der kan holde både politikere og virksomheder ansvarlige.

Der er brug for langsigtet udviklingsbistand, hvis de gevinster, man vil kunne opnå ved en mere fair europæisk fiskeripolitik, landbrugspolitik og investeringspolitik, skal komme alle mennesker i udviklingslandene til gode. Og her taler vi ikke kun eliten og middelklassen.

Den ambition er samlet i de 17 verdensmål, der blev vedtaget i 2015.

Vil man så også give et løft til nærområderne, er der brug for bred politisk opbakning til det paradigmeskifte, der er undervejs internationalt, og som Danmark er én af drivkræfterne bag.

Dette paradigmeskifte startede i Istanbul i 2016, hvor verdens ledere, repræsentanter fra civilsamfund og virksomheder under "World Humanitarian Summit" gik med på konkrete forpligtelser, der kan forbedre forholdene for mennesker på flugt. Alle forpligtelserne kan læses på www.agendaforhumanity.org.

"Vi skal ikke bare vente på den næste krise"
Summen af det hele er, at vi skal forudse og ikke bare vente på den næste krise. Det betyder, at vi skal investere i lokale organisationer og lokalsamfunds modstandskraft.

Det betyder, at vi skal fjerne behovet for hjælp og ikke bare uddele mere nødhjælp. Derfor investeres der kraftigt (blandt andet også fra Folkekirkens Nødhjælps side) i nye nødhjælpsformer, for eksempel mobilteknologi, uddeling af kontanter, der stimulerer lokale markeder, tildeling af jordlodder samt jobskabelse i og udenfor lejrene.

Samtidig lød beskeden fra Istanbul, at ingen må efterlades. Det betyder, at alle skal tage større politisk ansvar: De lokalsamfund, der huser flygtninge, skal hjælpes bedre, og landene skal tage fælles ansvar for flygtninge (det gælder også kvoteflygtninge).

Nødhjælp er ikke det samme som før
Alt det savner jeg i Socialdemokratiets udspil og i den politiske debat. Det er som om, vi hænger fast i det gamle billede af nødhjælp, hvor man sendte et par Herkulesfly afsted tæt pakket med nødhjælp i form af madrationer og telte. Det gør man nogle gange, når krisen rammer pludseligt og med stor kraft.

I langt de fleste tilfælde er der tale om langvarige og fastlåste kriser, hvor løsningen ikke er mere akut hjælp, men varige, kloge, udviklingsorienterede, lokalt integrerede og menneskelige løsninger.

Det er ikke en reform af budgetlinjerne på Danmarks udviklingsbistand, der skal til for at nå dette. Det er derimod en grundlæggende ændring af opfattelsen af, hvad nødhjælp er.

Den forståelse breder sig så småt i FN-systemet og blandt de store donorlande, herunder Danmark. Jeg vil gøre mit for, at den også når helt ud til den almindelige dansker.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Qvist-Sørensen

Fhv. generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp, formand for 'Verdens Bedste Nyheder'
cand.theol. (Aarhus Uni. 1991), MMD (CBS 2006)

0:000:00