DH og Aids-Fondet: Er dansk udviklingspolitik igen ved at glemme dem, der altid bliver glemt?

Virkeligheden for millioner af verdens mest marginaliserede mennesker er, at de ofte bliver overset i udviklingssammenhænge. De bliver ikke inkluderet i beslutningsprocesser, og deres rettigheder respekteres ikke.

Derfor skal den nye udviklingspolitiske strategi have et målrettet fokus på at nå de mest marginaliserede grupper. Ingen skal lades i stikken, hvis vi skal nå FN’s Verdensmål. Det har vi lovet, og det er afgørende for den bæredygtige udvikling.

I dag er vejen til det mål alt for lang. Ikke blot ser det sort ud for opnåelsen af Verdensmålene generelt: halvvejs mod 2030 er kun 15 procent af verdensmålenes 169 delmål på rette spor.

Så længe vi ikke måler på, om vi lykkes med inklusion i praksis, kan vi ikke følge op på, om vi fortsat lader nogen i stikken

Sif Holst og Rikke Nagell
Hhv. næstformand, Danske Handicaporganisationer og international chef, Aids-Fondet

For marginaliserede grupper ser vi ligefrem en tilbagegang. Det er for eksempel mennesker med handicap, LGBT+-personer og personer, der lever med hiv, som oftere lever i fattigdom, har dårligere retsbeskyttelse, et lavere uddannelsesniveau og ringere sundhed end resten af befolkningen.

Rettigheder under pres

De seneste forhandlinger under FN’s Generalforsamling viser desværre tydeligt, at rettigheder, særligt for sårbare og marginaliserede grupper, er under massivt pres globalt.

I disse år ser vi tilbageslag, brud på menneskerettigheder og øget ulighed verden over.

Diskrimination af piger og kvinder betyder, at de i mange lande ikke kan bestemme over deres eget liv, egen krop og seksualitet, og endda (i Afghanistan) udelukkes fra uddannelse og job. Forfølgelser af LGBT+-personer foregår stadig, og bevægelser over hele verden modarbejder trans- og queer-personers rettigheder.

Nogle grupper oplever større diskrimination på baggrund af flere identiteter. For eksempel er LGBT+-personer eller mennesker med handicap på flugt særligt udsatte. Det samme gælder kvinder, der lever med et handicap eller tilhører et oprindeligt folk.

Det er afgørende, at marginaliserede grupper inddrages i beslutningsprocesser som medskabere af udviklingsindsatser

Sif Holst og Rikke Nagell
Hhv. næstformand, Danske Handicaporganisationer og international chef, Aids-Fondet

Det medfører markant øget risiko for fattigdom og manglende retssikkerhed. Og alle marginaliserede grupper rammes hårdere af klimaforandringerne, fordi de ikke inkluderes i løsningerne, og fordi klimaforandringer øger eksisterende ulighed og udsathed.

”Leave no one behind”-løftet repræsenterer en utvetydig forpligtelse til at udrydde fattigdom i alle dens former, sætte en stopper for diskrimination og reducere ulighed og sårbarhed.

Derfor skal menneskerettigheder, særligt for marginaliserede grupper, stå centralt i den næste udviklingspolitiske strategi. Ikke bare som flotte ord. Det er for nemt og uforpligtende at sige, at vi fremmer menneskerettighederne og inkluderer alle på tværs af indsatser. Det sker ikke blot, fordi det står i en strategi. Der skal helt konkrete mål, forpligtelser og finansiering på bordet. Og der skal systematisk følges op på, hvorvidt vi når målet om inklusion af marginaliserede grupper i praksis.