Enhedslisten: Regeringen udhuler den effektive bistand

Af Christian Juhl (EL)
Udviklingsordfører 

Vi skal blive bedre til at forebygge krige og kriser med ikke-militære midler. Danmarks militær har alt for ofte, blandt andet i Irak og Afghanistan, været med til at forværre situationen. 

Christian Juhl (EL)
Udviklingsordfører

Kan vi gøre udviklingsbistanden mere effektiv?
Ja, det kan vi.

Ikke mindst den dyre og ineffektive udviklingspolitik, som den nuværende regering fører sammen med blandt andet Dansk Folkeparti.

Den rigtige og langsigtede løsning er at bekæmpe årsagerne til migrationen, og til at mennesker flygter, nemlig fattigdom, sygdom, naturkatastrofer, krige og kriser. Hvis ikke vi gør det, bliver vores udgifter til flygtninge både i lejrene og i Danmark meget, meget dyre.

Udviklingsbistanden kan hjælpe mennesker til at klare sig selv og til et godt liv. Udviklingsbistand er en rigtig god investering, der, når det lykkes, giver os et kæmpeafkast.

Derfor er DF og regeringens milliard-store besparelser på udviklingsbistanden en besparelse, som bliver dyr for os og verden. 

En humanitær skændsel
Når det ikke lykkes at forebygge, skal vi hjælpe de, der må flygte. Vi skal støtte i de flygtningelejre tæt på de lande, hvor flygtningene kommer fra. Her bor langt den overvejende del af flygtningene. Kun cirka tre procent kommer til Europa. 

FN har kun midler til to-tre procent af de allermest nødvendige ting i flygtningelejrene, fordi de rigeste lande ikke yder de bidrag, der er nødvendige.

Jeg har besøgt flygtningelejre i Jordan og i Kenya. Børnene sad her på gulvet og der var kun én skolebog til rådighed, nemlig lærerens. Når man ser sådanne forhold, forstår man godt de forældre, der prøver at komme til lande, hvor der er bedre muligheder for at give deres børn en fremtid. 

Vi kan føre en politik, der giver bedre muligheder for flygtningene. Det forudsætter, at vi investerer i ordentlige forhold i flygtningelejrene.

Helt galt er det for de særligt udsatte flygtninge, der via FNs kvotesystem kommer til vesten. Den danske regering har, med DFs og Socialdemokraternes støtte, stoppet Danmarks modtagelse af 500 FN-kvoteflygtninge. Det er en humanitær skændsel.

Erhvervsstøtten er ineffektiv
Store summer bruges til modtagelse af flygtninge i Danmark. Pengene tages fra den langsigtede udviklingsbistandbistand og fra civilsamfundsindsatsen i syd.

Flygtninge og asylansøgere må ikke arbejde og uddanne sig i Danmark. Lediggang i mange år nedbryder mennesker. Det er i høj grad spild af gode ressourcer, og dermed også dyrt for samfundet.

En del af udviklingsbistanden er overført til erhvervsstøtte, uden væsentlig synlig effekt på forholdene i udviklingslandene. Regeringens fokus er på, hvad danske virksomheder kan få ud af bistanden, og hvordan den kan bruges til at sende flygtninge tilbage.

De burde i stedet fokusere på, hvordan vi bedst bidrager til en udvikling, der kan gøre, at mennesker slet ikke tvinges på flugt. Regeringens erhvervsstøtte via udviklingsbistanden er kortsigtet, dyr og ineffektiv.

Udviklingsbistanden skal hæves
Udviklingsbistanden skal øges fra de nuværende 0,7 procent af BNP til en procent. Pengene skal bruges til bekæmpelse af fattigdom, sikring af rent vand, uddannelse, infrastruktur, og udvikling af demokrati og menneskerettigheder i verdens fattigste lande.

Vi skal øge støtten til FNs mange forebyggende indsatser. Desuden skal vi afsætte 0,5 procent af BNP til klimahjælp til verdens fattigste lande, så de kan omstille deres energiforbrug, transport, produktion og opvarmning til vedvarende og ikke-forurenende systemer. 

Vi skal blive bedre til at forebygge krige og kriser med ikke-militære midler. Danmarks militær har alt for ofte, blandt andet i Irak og Afghanistan, været med til at forværre situationen. Det er dyrt. Vi kan spare rigtig mange penge på militæret.

Militær er både dyrt og ineffektivt. Pengene kan bruges meget bedre forebyggende ved at forebygge kriser og krige - end ved bagefter at forsøge at ”løse” problemerne med bombefly og kanoner.

Endelig skal vi have EU til at stoppe den protektionistiske politik, der forhindrer de fattigste lande i at eksportere deres varer til det rige europæiske marked. Hvis fattige lande skal have en chance for at ,komme til at stå på egne ben, skal deres varer have en chance på vore markeder. At holde dem ude, er at fastholde dem i fattigdom, og det er dyrt.