Debat

Garvet bistandspraktiker: “Virkninger af en social indsats bliver lynhurtigt ustyrlige”

DEBAT: Der er mange faktorer, der spiller ind, når ngo’er måler på effekter af deres arbejde, skriver Ole Brauer og gør op med lineære metoder og fremhæver outcome harvestings forandringsfokus.

<b>SOMMERFUGLE-EFFEKT</b>: Skolegang et sted i Afrika kan lede til flugt over Middelhavet, skriver Ole Brauer og understreger, at effekter af udviklingsbistand kan være "ganske ustyrlige".&nbsp;
SOMMERFUGLE-EFFEKT: Skolegang et sted i Afrika kan lede til flugt over Middelhavet, skriver Ole Brauer og understreger, at effekter af udviklingsbistand kan være "ganske ustyrlige". Foto: George Osodi/AP/Ritzau Scanpix
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ole Brauer
Konsulent og rådgiver, tidl. Folkekirkens Nødhjælp

Udtrykket ”resultatmåling” giver mig nervøse trækninger.

Resultater er noget, der kommer som følge af, at noget andet er sket. Det er noget, der signalerer sikkerhed i årsagssammenhængene.

Måling er noget, man gør med en lineal eller en vægt, noget der implicerer præcision og indiskutabel sandhed. Jeg kender ikke meget af den slags i udviklingsverdenen.

En skole et sted i Afrika
Jo, hvis vi holder os til det meget konkrete.

En dansk organisation bygger eksempelvis en skole på landet et sted i Afrika. Hvis en række forudsætninger er opfyldt – for eksempel at nogen stiller nogle lærere til rådighed, som ikke er helt håbløse, og at børnene får lov at droppe markarbejdet og gå hen i skolen i stedet – skal det nok lykkes nogle børn at få gavn af det.

Man kan tælle børnene, og man kan formentlig også ”måle”, at de har lært noget, måske endda noget, der er nyttigt for dem. Hurra for det.

Måske får nogle af børnene ideer om, at noget bedre er muligt, end den slidsomme virkelighed de kender. Måske er de heldige at finde en mulighed for det, hvor de er, eller også gør de ikke, og de kvikkeste forsøger sig måske i byen i stedet.

Måske lykkes det der, måske gør det ikke. Måske forsøger de stærkeste af dem sig så med at drage mod nord, og måske lykkes det dem at komme til at plukke tomater i Italien, eller også drukner de på vejen. Hvis de nu ikke var kommet i skole, var det jo aldrig sket …

Mange variable forstyrrer billedet
Pointen med denne lille uhyggelige historie er, at virkningerne af en given social intervention lynhurtigt bliver ganske ustyrlige.

Den er bestemt ikke et argument mod skoler eller uddannelse, tværtimod, og den er heller ikke et argument mod at forsøge at finde en måde at beskrive virkningerne af de interventioner, man foretager.

Men den skal mane til ydmyghed med hensyn til, hvad man tror, man kan ”måle” af resultater af sociale interventioner. Der er simpelthen så mange variable i spil, som man alligevel ikke kan kontrollere, uanset hvor godt man undersøger tingene på forhånd, planlægger og gennemfører aktiviteter.

LFA: Lineære metoder kommer til kort på det uforudsete
I årtier har forsøg på både at planlægge og ”resultatmåle” bistand i forskellige varianter grundlæggende været baseret på den såkaldte logical framework approach (LFA).

Begrebsmæssigt skildrer den en lineær proces, hvor man forsøger at kontrollere eksterne variable: Nogle inputs (ressourcer af forskellig slags) muliggør nogle aktiviteter, som skaber noget (konkret og kontrollérbart) output, der så med lidt held – man kan også sige: hvis en række mere eller mindre eksplicitte forudsætninger er opfyldt – fører til nogle ønskede samfundsmæssige ændringer (i stort eller småt, ofte benævnt outcomes), og måske ligefrem bidrager til større og mere varige transformationer (impact).

Sondringen mellem de to sidste er ikke altid krystalklar. Men metoden udfordres ofte af uforudsete sammenhænge og dermed uforudsete resultater, hvad enten gode eller dårlige.

Outcome harvesting fortæller om forandringer
En lovende alternativ monitorerings- og evalueringsmetode, som herhjemme især MS har forsøgt sig med de seneste år, er den såkaldte outcome harvesting.

Her vender man nærmest logikken på hovedet og spørger: Hvad er der overhovedet sket af forandringer inden for det område og den periode, der interesserer os? Her kan for eksempel nogle af de gode historier, som Elsebeth Krogh skrev om i sidste uge, bidrage. Og kan man så med velplacerede iagttageres hjælp – helt eller delvis – føre nogen af disse forandringer tilbage til de interventioner, der interesserer os?

Helene Bach fra MS vil sikkert her i panelet fortælle meget mere om erfaringerne med outcome harvesting, der mindst lige så plausibelt som enhver LFA-baseret metode – og sandsynligvis mere – giver udsagn om resultaterne af en indsats, og som ovenikøbet i processen bidrager til de medvirkendes læring og dermed det videre arbejde.

Men måling er det altså ikke.

Dokumentation

Debat om resultatmåling af udviklingsbistand: effekt eller pseudo?

I maj og juni sætter Altinget spot på effektmåling, monitorering og evaluering af Danmarks udviklingsbistand.

Vi zoomer ind på arbejdet med at dokumentere effekt i de danske ngo'er, hvor M&E-specialister ofte løfter opgaven med at illustrere og vise effekten af deres indsatser.

Vi har sammensat et panel med skarpe debattører, der giver deres bud på, hvordan man kan og bør bruge målinger af udviklingsbistandens effekter.

Du er velkommen til at bidrage til debatten. Send en mail til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00