Nordeas bedste råd: Sådan sætter du penge i verdensmål

Af Eric Pedersen
Direktør i Nordea Invest, formand for Investering Danmark

At vi alle som individuelle forbrugere kan spille en rolle i forhold til at påvirke verden i en mere bæredygtig retning, er efterhånden bredt accepteret.

Vi kan spise økologisk, bruge færre plastikposer, drikke fairtrade-kaffe og i det hele taget sikre os, at alt det vi går og køber løbende, er sourcet bæredygtigt.

Men at vi også med vores penge som investorer kan gøre en forskel – og endda ofte en større forskel – er nok nyt for de fleste.

Hvis vi ønsker at bidrage til at få realiseret FN’s 2030-agenda og de 17 verdensmål, er det utroligt vigtigt, at vi hver især tænker nøje over, hvordan vi placerer vores penge.

På FN, EU og bankers lystavle
FN og forskellige nationale udviklings-organisationer som eksempelvis Danida har haft fokus på den private sektor som udviklings- og investeringspartner siden 1980’erne.

Den finansielle sektor har indset, at bæredygtighed i bred forstand er en forudsætning for moderne risikostyring og dermed for stabile afkast på langt sigt.

Eric Pedersen
Direktør i Nordea Invest, formand for Investering Danmark

Og at den private sektor har en vigtig rolle at spille, blev understreget i forbindelse med, at de 17 verdensmål afløste de tidligere MDG’er (Millenium Development Goals) i 2015.

Således lancerede den årlige investeringsrapport fra UNCTAD, FN’s organisation for handel og udvikling, allerede i 2014-udgaven ”En værktøjskasse for private investeringer i verdensmålene”.

Så sent som for få uger siden præsenterede EU-Kommissionen så et meget ambitiøst initiativ for ”Bæredygtig Finansiering”, hvori der indgår overvejelser om alt fra mærkning af produkter til nye forpligtelser for kapitalforvaltere og institutionelle investorer som for eksempel pensionskasser.

Men allerede før EU overhovedet kom på banen, var der en tydelig trend blandt banker og især kapitalforvaltere og institutionelle investorer i retning af at satse på bæredygtighed.

Det kan derfor meget vel vise sig, at det ikke bliver nødvendigt at skubbe særligt hårdt på fra Kommissionens side  – simpelthen fordi den finansielle sektor allerede har indset, at bæredygtighed i bred forstand er en forudsætning for moderne risikostyring og dermed for stabile afkast på langt sigt.

Tre gode råd til privatinvestorer
Der er flere måder, vi som danske privatinvestorer kan skubbe i den rigtige retning – både via frie midler eller gennem vores pensionsopsparing. Her er mine råd:

• Invester i virksomheder i mindre udviklede lande, der har særligt fokus på bæredygtighed.
  Selvom verdensmålene ikke specifikt er rettet mod fattige lande, vil man sandsynligvis få mest valuta for ens investering her: Ringe livsvilkår, miljøproblemer og så videre rammer hårdere i de lande, hvor ressourcerne i forvejen er knappe, så derfor kan der også være flere ”lette” gevinster at hente.
  
  
• Invester i virksomheder globalt, som har en klar politik for håndtering af verdensmålene eller på andre måder udmærker sig i forhold til bæredygtighed.
  Her kan man være med til at skubbe både mindre aktører og store multinationale virksomheder – uanset hvor de opererer på kloden –  i den rigtige retning. Simpelthen ved at give de virksomheder, der går forrest, lettere adgang til kapital, end dem der sidder fast i fortiden.
  
  
• Målret investeringer til virksomheder, der arbejder med teknologier, der kan forebygge eller afhjælpe blandt andet klima- og miljøproblemer.
  Her er det især de klima- og miljørelaterede mål, verdensmål 3, 6, 7 og 13, man direkte adresserer, men det er også let at argumentere for, at disse er en basal forudsætning for opfyldelsen af alle de andre.

De fleste danske pensionskasser investerer allerede i dag på en eller flere af de beskrevne måder, og de nødvendige processer og produkter er tilgængelige – både for de store pengetanke og for os andre som almindelige opsparere.

Jeg vil derfor opfordre alle, der kan se meningen med FN’s verdensmål, til at undersøge mulighederne for at investere bæredygtigt. Din bankrådgiver, investeringsrådgiver eller pensionsrådgiver kan hjælpe.

Vi i den finansielle sektor har værktøjerne klar – men det er op til os alle som individer at bruge dem.