Bliv abonnent
Annonce

Ny debat: Kan vi få mere bistand for pengene?

Danmark afsatte i 2017 16.161 millioner kroner til udviklingsbistand. DF og Bjørn Lomborg vil nu have mere for pengene. 
Danmark afsatte i 2017 16.161 millioner kroner til udviklingsbistand. DF og Bjørn Lomborg vil nu have mere for pengene. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
5. december 2018 kl. 11.35

Spørgsmålet om finansiering har længe fyldt meget i udviklingsdebatten.

For hvor meget Danmark bør give i udviklingsbistand, og hvad pengene skal gå til, er naturligvis helt afgørende spørgsmål, der sætter rammerne for det danske udviklingsarbejde.

Argumentet, man ofte hører, er, at behovet for flere midler er stort. Eksempelvis mangler der ifølge FN alene i udviklingslandene 16 billioner kroner om året i øgede investeringer, hvis verdensmålene skal indfries.

Men har vi i iveren for at diskutere procenter af BNI glemt at spørge, hvad vi får for pengene?

Cost-benefit bistand
Dansk Folkeparti har i finanslovsforhandlingerne kæmpet for at få støtte til et nyt pilotprojekt, som Bjørn Lomborg har taget initiativ til, og som har til formål at firedoble effekten af dansk udviklingsbistand. Projektet tabte første slag om at komme på finansloven, men DF vil kæmpe videre for at finde midlerne på anden vis. 

"Jeg stopper ikke med at kæmpe for det her projekt. Det er så vigtigt, at det ikke er afhængigt af, om det lige får en bevilling på finansloven," siger udviklingsordfører Claus Kvist Hansen (DF) til Altinget

På den baggrund vil Altinget udvikling rejse debatten om, hvordan vi får mest ud af udviklingsmidlerne.

For er det så ligetil at firedoble effekten af den danske bistand, som Lomborg foreslår? Og er kroner og øre overhovedet den rette målestok for effekten af dansk udviklingshjælp? 

Det er spørgsmål som disse, der danner udgangspunktet for debatten, der løber over jul, og som har deltagelse af nedenstående debatpanel.

Mød debattørerne her:

Bjørn Lomborg Bjørn Lomborg, president, Copenhagen Consensus Center.

 

 

 

Birgitte Qvist-Sørensen Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp.

 

 

 

Christian Friis Bach Christian Friis Bach, generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp.

 

 

 

Christian Juhl Christian Juhl, udviklingsordfører, Enhedslisten.

 

 

 

Claus Kvist Hansen Claus Kvist Hansen, udviklingsrodfører, Dansk Folkeparti.

 

 

 

Lars Engberg-Pedersen Lars Engberg-Pedersen, Seniorforsker, Diis.

 

 

 

Tim Whyte Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke

 

 

------------------

Den ovenstående liste over debattører er foreløbig, og der kan derfor forekomme ændringer og tilføjelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026