Debat

Oxfam: Beskat virksomhedernes overnormale profitter - og bekæmp fattigdom og ulighed

Verdens milliardærer og største virksomheder har skovlet enorme formuer ind under pandemien og Ukrainekrisen. Der er behov for øget beskatning og flere midler til klima, sundhed og uddannelse, skriver Lars Koch.

FN’s generalsekretær og EU-kommissionen har meldt ud, at der er behov for en beskatning af overnormale profitter, skriver Lars Koch. Arkivfoto.
FN’s generalsekretær og EU-kommissionen har meldt ud, at der er behov for en beskatning af overnormale profitter, skriver Lars Koch. Arkivfoto.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Lars Koch
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Efter covid-19-pandemien står mange udviklingslande i en enorm stram økonomisk spændetrøje med tomme statskasser og en alvorlig gældssituation, der gør det nærmest umuligt at kunne investere i uddannelse, sundhed og udvikling.

Dertil kommer krigen i Ukraine og stigende priser på fødevarer, der har ramt verdens mest udsatte allerhårdest. Østafrika oplever den værste tørke i 40 år, som betyder, at der op mod hvert 48. sekund dør et menneske af sult på Afrikas Horn, og i Vestafrika lider 27 millioner mennesker af sult.

Det er alvorligt og akut, men det er også et billede på, at kriserne lige nu er særlig voldsomme. Nogle er ekstraordinære, andre er desværre ikke opstået ud af det blå.

Overnormale profitter
Samtidig har vi set verdens milliardærer og største virksomheder skovle enorme formuer ind under både pandemien og Ukrainekrisen. A.P. Møller Mærsk har for eksempel fået et overskud på 113 milliarder kroner på bare seks måneder, og verdens allerrigeste så deres formuer fordoble under coronapandemien.

Temadebat

Hvad bør være de vigtigste udviklingspolitiske emner for en ny regering?

Hvordan skal udviklingspolitikken forholde sig til krigen i Ukraine og dens medfølgende konsekvenser? Hvordan sikrer vi fremtidens fødevarer i de mest udsatte områder? Og hvordan bør vi håndtere et klima i forandring med dets trusler mod millioner af menneskers livsgrundlag? 

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive et indlæg og sende det til debatansvarlig Pernille Tørslev på [email protected] eller til Altingets debatredaktion på [email protected].

Det er derfor vigtigere end nogensinde, at vi fremadrettet får taget vigtige politiske beslutninger om, at vi vil fordele klodens ressourcer mere retfærdigt. Det gælder både de økonomiske, men i særdeleshed også de planetære. 

Klimakrisen er en af de helt store underliggende faktorer i alle de andre kriser. Klimaudsatte lande er yderst sårbare overfor økonomiske chok, stigende fødevarepriser og abrupte globale værdikæder.

Klimakatastrofer skaber konflikter, sult og sender folk på flugt. Og vigtigst af alt; det går værst udover udsatte mennesker i skrøbelige lande, der ikke selv er skyld i klimakrisen, og som har meget få ressourcer til at tilpasse sig til klimaforandringerne.

Klimakrisen er skabt af overforbrug og produktion i de rige lande, særligt de allerrigestes klimaaftryk er uholdbart. For eksempel udleder en person fra den rigeste ene procent i Danmark det samme som 912 etiopiere fra den fattigste halvdel af befolkningen i Etiopien. 

Der er derfor et kæmpe behov for, at udviklingspolitikken globalt gør op med uligheden i ressourcer og handler på klimakrisen gennem en massivt øget støtte til klimatilpasning og hjælp til klimarelaterede tab og skader i de fattigste lande. Og pengene skal komme udover udviklingsbistanden, der desværre oplever et stort pres for tiden.

Danmark kan gøre det bedre
Danmark gør det udmærket, men der anvendes i disse år færre penge til fattigdomsorienteret udviklingsbistand end tidligere.

Mærsk har fået et overskud på 113 milliarder kroner på bare seks måneder, og verdens allerrigeste så deres formuer fordoble under coronapandemien

Lars Koch
Generalsekretær, Oxfam IBIS

Danmark har forpligtet sig til at give 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand, som vi også opfylder, men fratrækker man udgifter til flygtninge fra Ukraine og klimabistanden, så er tallet kun på omkring 0,5 procent. Det kan en ny regering godt gøre bedre.

Danmark har lovet at afsætte mindst 100 millioner kroner i klimabistand - udover udviklingsbistanden - og her bør en stor del gå til retfærdig kompensation af tab og skader fra klimakrisen til de fattige lande.

Men behovet er langt større, og derfor bør Danmark, som et rigt og velrenommeret land, gå forrest i denne sammenhæng. Og der er mange steder at kigge hen for at finde pengene.

Beskat overnormale profitter
Danmark kunne for eksempel beskatte de overnormale profitter, som virksomhederne netop har opnået på krisen. I en række europæiske lande har man netop indført en ekstra skat på energiselskaberne, der har profiteret ekstraordinært på Ukrainekrisen. Også FN’s generalsekretær og EU-kommissionen har meldt ud, at der er behov for en beskatning af overnormale profitter. 

Man kan også se på mulighederne omkring beskatning af de rigestes formuer, ligesom Danmark skal skærpe indsatsen for at støtte kampen mod skattely og skatteflugt fra udviklingslandene, så de bedre selv kan bekæmpe fattigdom og ulighed.

Skat er hele grundlaget for at kunne finansiere vigtige sektorer som uddannelse og sundhed og skabe bedre livsmulighederne for befolkningerne i hele verden.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Koch

Generalsekretær, Oxfam Danmark
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1997)

0:000:00