Debat

Professor: Dag-til-dag-indsatser fjerner fokus fra den udviklingspolitiske strategi

DEBAT: I 1980'erne var dansk udviklingsbistand nærmest upolitiseret. Siden har skiftende ministre set det som deres opgave at formulere nye ideologiske udviklingsstrategier, imens et stigende fokus på enkeltsager risikerer at fjerne fokus fra selvsamme, skriver Martin Marcussen.

Graden af politisering på udviklingsområdet har været stigende siden 1980'erne. Men det er ikke uden problemer, skriver Martin Marcussen.
Graden af politisering på udviklingsområdet har været stigende siden 1980'erne. Men det er ikke uden problemer, skriver Martin Marcussen.Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Martin Marcussen
Professor ved Institut for Statskundskab, Købehavns Universitet 

Hvad vil det sige, at et politikområde som eksempelvis Danmarks udviklingsbistand er politiseret, og hvilke fordele og ulemper er forbundet med politisering?

Fra et forvaltningssynspunkt giver det mest mening at tale om "grader af politisering". Nogle forvaltningsområder kan ikke tiltrække politikernes opmærksomhed. Disse områder er upolitiserede.

Det kan der være flere årsager til: De er enten ikke kontroversielle eller betydningsfulde nok til, at politikerne gider beskæftige sig med dem. Desuden kan sagerne på dagsordenen være alt for vanskelige og komplekse til, at almindelige mennesker umiddelbart kan sætte sig ind i problemstillingerne. Eller det kan simpelthen være, at det generelt opfattes som illegitimt for politikere at blande sig.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Hver ny udviklingsminister har nærmest set det som sin fornemmeste opgave at formulere sin egen ideologiske tilgang til fattigdomsbekæmpelse, skiftevis fokuserende på frihed og stabilitet over rettigheder til erhvervsvenlighed.  

Martin Marcussen

Danidas storhedstid
Dansk udviklingspolitik var i mange år på det nærmeste upolitiseret. I en periode i 1980'erne, hvor Danmark generelt var økonomisk i knæ, var der overraskende nok ikke meget offentlig debat om, hvorvidt Danmark skulle høre til den lille gruppe af lande i verden, der skulle bruge en procent af bruttonationalproduktet på fattigdomsbekæmpelse ude i verden. Der var nærmest en komplet konsensus om en "hands-off"-tilgang til udviklingspolitik.

Det var nok Danidas storhedstid og de mange civilsamfundsorganisationer, der interesserede sig for verdens gang og fik rig finansiel mulighed for at afprøve deres idéer ude i frontlinjen. Det var bestemt ikke altid, at den overordnede indsats blev koordineret, og det var heller ikke altid, at der var tilstrækkeligt med udviklingsfaglige kompetencer i spil i den konkrete udførte politik. Men Danmark fik for alvor markeret sig som en markant og generøs spiller på den globale udviklingspolitiske arena.

Enkeltsagerne og dag-til-dag-indsatserne kan blive så mange og så omfattende, at de kommer til at tegne den samlede danske profil på udviklingsområdet, og den overordnede udviklingspolitiske strategi mister sin betydning.

Martin Marcussen

Udviklingspolitiske strategier
Andre områder i den offentlige forvaltning er kun delvist politiseret. Disse områder er karakteriseret af, at politikerne fører en såkaldt "hands-under"-tilgang til området. Det vil sige en tilgang, hvor danske politikere lægger sig i selen for at udvikle en strategi på et område. Også dette har præget dansk udviklingspolitik i de år, hvor nye udviklingspolitiske strategier skulle formuleres.

Hver ny udviklingsminister har nærmest set det som sin fornemmeste opgave at formulere sin egen ideologiske tilgang til fattigdomsbekæmpelse, skiftevis fokuserende på frihed og stabilitet over rettigheder til erhvervsvenlighed.

I stigende udstrækning er strategidelen af politikprocessen blevet åbnet op – ikke bare i form af debatter blandt udviklingsområdets fagfæller, men også i Folketinget og i befolkningen. Politikerne har bestemt ikke holdt sig tilbage – både for så vidt angår den samlede budgetramme til udviklingsarbejdet som til den overordnede filosofi i strategien.

Mængden af meningsdannere, der har en mere eller mindre vidensbaseret mening om disse forhold, og som har bidraget til debatten, er vokset radikalt. Debat er grundessensen af et deliberativt demokrati, og bred debat er godt, fordi det skaber et bredere ejerskab til et område, hvor Danmark trods alt bruger en del offentlige midler.

Debat baseret på uvidenhed og fordomme er derimod knap så godt. Det leder typisk ikke til, at der formuleres sammenhængende og meningsfulde strategier.

Politisk kommunikation
Endelig er der de forvaltningsområder, som er gennempolitiserede. Her nøjes landets folkevalgte ikke bare med at tegne de overordnede linjer på et politikområde: De går skridtet videre og deltager aktivt i udførelsen af den konkrete politiske indsats i felten. Tilgangen her er total "hands-on". Også dette er der masser af eksempler på i dansk udviklingspolitik.

En feltberetning i de danske nyhedsmedier kan over natten aktivere den samlede politikerstand på tværs af højre-venstre-skalaen med henblik på at enten standse eller igangsætte en udviklingsfaglig indsats. Det kan være et humanitært spørgsmål, der dukker op, og som efter politikernes mening kræver, at Danmark øjeblikkelig går ind og afhjælper situationen.

Det kan også være en "afsløring" i medierne, der får politikere til at kræve en indsats afviklet med øjeblikkelig virkning. I dag handler det meget om den såkaldte "nærområdeindsats" og om "asyl- og flygtningeindsatsen på dansk grund".

Enkeltsagerne og dag-til-dag-indsatserne kan blive så mange og så omfattende, at de kommer til at tegne den samlede danske profil på udviklingsområdet, og den overordnede udviklingspolitiske strategi mister sin betydning. Også betydningen af udviklingsfaglig kompetence reduceres.

Derimod bliver det politisk vigtigt at kommunikere det budskab til danskerne, at Danmarks udviklingspolitik sættes ind dér, hvor der er "allerstørst behov for den", og at de ansvarlige beslutningstagere i øvrigt er handlingsdygtige og har fod på situationen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Marcussen

Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
ph.d.

0:000:00