Debat

Alternativet: Udviklingsbistanden har været udsat for et paradigmeskifte

DEBAT: For meget af bistanden bruges i Danmark og til at pleje snævre danske erhvervsinteresser. Det er ikke sådan, vi skal hjælpe de fattigste, skriver udviklingsordfører Ulla Sandbæk (ALT). 

Alternativet synes, det er ærgerligt, at bistandspenge bliver brugt til at pleje danske erhvervsinteresser, skriver folketingsmedlem Ulla Sandbæk.
Alternativet synes, det er ærgerligt, at bistandspenge bliver brugt til at pleje danske erhvervsinteresser, skriver folketingsmedlem Ulla Sandbæk.Foto: Folketinget
Julie Arnfred Bojesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ulla Sandbæk (ALT)
Udviklingsordfører
 
Hvis du spørger tilfældige danskere på gaden om, hvad de tror, dansk udviklingsbistand går til, så vil de fleste nok sige, at den går til at skabe en bedre hverdag for verdens fattigste og mest marginaliserede mennesker.

Det gjorde udviklingsbistanden også traditionelt, men de senere år er der sket et markant skifte i udviklingspolitikken. For det første har Danmark i mange år været det land, der modtager mest dansk bistand, fordi regeringen har brugt bistandsmidler på udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark.

Det tal er godt nok faldet til 494 millioner kroner i regeringens finanslovsudspil for 2019, svarende til 3,4 procent af udviklingsbistanden, og det er meget positivt. Men i 2015 og 2016 blev næsten 20 procent af Danmarks samlede udviklingsbistand brugt på flygtningemodtagelse i Danmark – i strid med den almene befolknings opfattelse af, hvad vi bruger pengene på.

Men endnu vigtigere er det nye egennyttemaksimerende paradigme, som på få år har ændret fokus i dansk udviklingspolitik drastisk. Hvor vi før gav bistand for at udvikle fattige lande og regioner, så handler det i dag primært om at sikre danske virksomheder nye ordrer i salgsbøgerne.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Modsat den gængse opfattelse
Samtidig bliver det i regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2019-2022 også meget klart skåret ud i pap, at bistandsmidler bruges “i en noget-for-noget-tilgang”, der har gjort det muligt at øge tilbagesendelse af afviste asylansøgere til en række lande.

“Regeringen har gjort direkte migrationshåndtering til en prioritet i bistanden,” skriver regeringen klart og tydeligt.

Hvor vi før gav bistand for at udvikle fattige lande og regioner, så handler det i dag primært om at sikre danske virksomheder nye ordrer i salgsbøgerne.

Ulla Sandbæk (ALT)
Folketingsmedlem

I Alternativet er vi modstandere af den drejning, som den danske udviklingsbistand har taget. Vi mener ikke, at det er i tråd med, hvad befolkningen tror, at udviklingsbistand bruges på, og derudover er det ærgerligt at se udviklingspenge brugt på at pleje snævre danske erhvervsinteresser.

Vi må sætte nye standarder
Alternativet er en del af Folketingets brede aftale om Danmarks udviklingspolitik frem mod 2030, men det betyder jo ikke, at vi bare vil overlade udmøntningen af strategien til embedsmænd i Udenrigsministeriet indtil da. Samtidig vil vi også politisk presse på for en langt mere ambitiøs udviklingspolitik, og senest har vi i vores globale udspil “En anden verden” foreslået at hæve bistanden fra 0,7 procent af BNI til 1,4 procent af BNI.

Hvis vi for alvor ønsker at gøre op med verdens ekstreme ulighed, må vi som et af verdens rigeste lande gå forrest og sætte nye, høje standarder for udviklingsbistand, der kan inspirere andre rige lande.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ulla Sandbæk

Fhv. MF (ALT), fhv. MEP (Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen), pastor emerita (Birkerød 1974-2004)
cand.theol. (Københavns Uni. 1971)

0:000:00