Verdens Skove: Stop den kortsigtede politisering af udviklingsbistanden

Af Jan Ole Haagensen
Sekretariatschef i Verdens Skove

Kritikere af det nuværende udviklingssamarbejde mener, at det i for høj grad er embedsværket, der uddeler hjælpen, og det betyder en ringe politisering af udviklingssamarbejdet, som derved ikke særlig ofte rammer medierne eller starter nogen brede folkelige debatter.

Det oplagte svar ville derfor være at give de folkevalgte mere magt og råderum over udviklingsmidlerne, således at de kunne politiseres mere, og der kunne skabes debat omkring deres anvendelse.

Snævre danske interesser er i fokus
Verdens Skove er meget uenige i denne præmis. Vi mener, at der allerede er sket en betydelig politisering af udviklingsbistanden.

Der er kommet meget større indflydelse til ordførere og ministre, og der derfor bliver rykket rundt på midler til for eksempel danske politiske problemstillinger.

Udviklingsbistanden skal nu først og fremmest dække flere omkostninger til flygtninge i Danmark og sørge for, at flygtninge slet ikke når de danske grænser.

Resultater i udviklingssamarbejdet bliver desværre ikke skabt på samme måde, som når der bygges en ny bro, eller skatten sænkes.

Jan Ole Haagensen
Sekretariatschef, Verdens Skove

Samtidig skal udviklingsbistanden i langt højere grad, og til tider ukritisk, bruges som et redskab til, at danske virksomheder kan få adgang til markedet i Syd.

Det er ikke de fattige eller partnerne i Syd, der står i centrum. Det gør snævre danske interesser.

Glem folkestemningen lidt
Når blikket er stift rettet imod næste valg, betyder det langt flere ad hoc-beslutninger og reaktion på pludselige folkestemninger. Det går derfor ud over den kvalitet og effekt, der også skal leveres i udviklingssamarbejdet.

For at bistanden virker og er effektiv, hjælper kun det lange seje træk uanset folkestemningen.

Årsager til at regnskoven ryddes – fattigdom, befolkningstilvækst, stigende efterspørgsmål på fødevarer, korruption og dårlig regeringsførelse og så videre – ændres ikke med et snuptag af en frisk og initiativrig politiker.

Det er problemer med komplekse årsager, som det kræver en langsigtet, vidende og fagligt fundereret indsats at gøre noget seriøst ved. Det betyder, at resultater kan tage mange år at skabe med mange justeringer på vejen.

Resultater i udviklingssamarbejdet bliver desværre ikke skabt på samme måde, som når der bygges en ny bro, eller skatten sænkes.

Politikere, der vil gentænke udviklingssamarbejdet, står derfor i et dilemma. Hvis vi kun vil give udviklingsbistand af høj kvalitet, som sikrer resultater, kræver det et langsigtet og fagligt funderet perspektiv, som passer dårligt til daglige nyhedshjul.

Har politikerne mod og visioner?
En måde at løse dilemmaet på vil være, hvis flere politikere tør tage de store, langsigtede og måske mindre populære dagsordener op.

Problemer, som medfører fattigdom og rovdrift på verdens skove – global ulighed, fattigdom og klimaforandringer – og giver dem noget politisk pondus, samtidig med at man tør stå på mål for den bevidsthed og kvalitet, som der allerede ligger i det langsigtede danske udviklingssamarbejde.

Politikere bør derfor ikke politisere for at følge folkestemningen, men for at få lejlighed til at fremsætte visioner, der kan spille ind i de vigtige globale dagsordner.

Det kan ske ved blandt andet at knytte sikkerhedspolitik og klimapolitik tættere sammen, således at vi fik et politikområde, der både tjente nationale interesser i at håndtere globale risici som klima og flygtninge, og som samtidig fokuserede på årsagerne til klimaforandringerne.

Men alt dette kræver mod, vilje og visioner! Har de danske politikere det?