Professor: Arbejdsglæden i ældreplejen handler om mere end varme hænder

KRONIK: Med mere stress og færre varme hænder per ældre i ældreplejen skal der skeles til, om opgaveporteføljen og arbejdsmiljøet skal ændres. Det kan ske med flere varme hænder, men det er ikke nok, skriver Vive-professor Tine Rostgaard.

Placeholder image
Ældreplejen skriger på arbejdskraft – og det er ingen nyhed, skriver Vive-professor Tine Rostgaard. Foto: Linda Kastrup/Linda Henriksen/Ritzau Scanpix
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tine Rostgaard
Professor i komparativ social- og velfærdspolitik, Vive

Ældreplejen skriger på arbejdskraft – og det er ingen nyhed. 

Eksempelvis viste en rapport fra Kommunernes Landsforening (KL) om arbejdsudbud og rekruttering tilbage i 2017, at tre ud af fire kommuner manglede kvalificeret arbejdskraft inden for ældreområdet, og det er ikke blevet bedre siden.

Noget af problematikken handler om problemer med at rekruttere: I undersøgelsen svarede 71 procent af kommunerne, at det var blevet sværere at rekruttere personale bare de seneste tre år.

Langt flere medarbejdere bruger i dag tid på administrative opgaver som dokumentation, og de finder generelt, at de bruger for meget tid på denne opgave.

Tine Rostgaard, Professor i komparativ social- og velfærdspolitik, Vive

Andet handler om fastholdelse, for som vores samfund bliver ældre, bliver også social- og sundhedsmedarbejderne gamle. Én ud af fire social- og sundhedsmedarbejdere var i undersøgelsen over 55 år, og med en gennemsnitlig tilbagetrækningsalder på 63 år derved godt på vej mod pensionen.

Fastholdelse er dog også et problem blandt eleverne på social- og sundhedsskolerne, der ifølge en analyse af Momentum fra 2018 springer dobbelt så ofte fra uddannelsen som andre erhvervsskoleelever.

Stregkoder og varme hænder
På Vive har vi længe peget på problematikken med at fastholde og rekruttere medarbejdere i ældreplejen, og vi har peget på, at noget af forklaringen på problemerne kunne hænge sammen med ændringer i opgaveporteføljen og i arbejdsmiljøet.

I det nordiske forskningsprojekt Nordcare har vi har med en nationalt repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt social- og sundhedsmedarbejdernes i ældreplejen kunne følge udviklingen fra 2005 til 2015. Denne tidsperiode er interessant, for her har medarbejderne i ældreplejen oplevet en del større reformer, som har ændret deres daglige arbejde.

Den største konkrete ændring kom nok med kommunalreformen i 2007. Den medførte et øget sundhedsfagligt fokus i den kommunale ældreindsats, som i højere grad har skulle kunne levere løsninger på især forebyggelses- og genoptræningsområdet og konkrete aftaler om udskrivningsforløb for svage, ældre patienter.

Men også indførelsen af nye ledelses-, kontrol- og styringsmekanismer med udgangspunkt i New Public Management-principper (NPM) har generelt set påvirket ældreplejesektoren mere end nogen anden offentlig sektor siden 1990'erne.

Faktisk hedder det sig blandt nordiske forskere, at Danmark er nordisk mester i NPM, når det handler om ældrepleje. NPM bevirkede blandt andet indførelsen af brugervalg, markedsbaseret levering af pleje, kvalitetskontrolmekanismer og et øget fokus på dokumentation.

Navnlig det sidste element har tidligere været meget fremme i debatten som en kritik af en mere upersonlig og automatiseret ældrepleje, hvor blandt andet stregkoder fik deres indtog i en sektor, som ellers hylder de varme hænder.

Rehabilitering er win-win
En reform, som i den grad har ændret arbejdsbetingelserne for medarbejderne i hjemmeplejen, var da (hverdags)rehabilitering blev indført i lovgivningen i 2015.

Nu skal alle kommuner tilbyde rehabilitering til ældre borgere, der søger om hjemmepleje. Indsatsen er kortvarig, intensiv og målorienteret, og så bygger den på tværfagligt samarbejde.

Medarbejderne forventes dermed i langt højere grad at samarbejde med andre faggrupper. De skal også sammen med borgeren skabe og nå et mål for indsatsen, og de skal – som de selv formulerer det – holde "hænderne på ryggen" og lade de ældre selv byde ind med løsninger.

Som vi har vist i en Vive-undersøgelse, kan det give de forventede resultater, men det kan også være en udfordring i det daglige for både den ældre og medarbejderen.

Den gode nyhed er dog, at når vi ser på vores tal fra 2015-spørgeskemaundersøgelsen, er der en klar sammenhæng mellem at arbejde rehabiliterende og finde sit job meningsfuldt.

Arbejder man med rehabilitering, oplever medarbejderne i hjemmeplejen også, at det er nemmere at møde borgerens behov, og de synes, at de i højere grad yder en hjælp, som er tilpasset borgerens individuelle situation og ønsker. Disse medarbejdere oplever også i højere grad at få støtte fra lederen, og endelig overvejer de i mindre grad at sige op.

Rehabilitering synes på denne måde at være lidt af en win-win-situation: De ældre bliver mere selvhjulpne, og medarbejderne i hjemmeplejen får et bedre arbejdsmiljø og oplever at kunne give borgerne en bedre omsorg.

Fra kaffe til administrative opgaver
Introduktionen af rehabilitering kan dog ikke rette op på de store udfordringer, som vores spørgeskemaundersøgelse ellers peger på.

Vi kan i Nordcare-analyserne først og fremmest se, at opgaveporteføljen og den tid, der bruges på opgaverne, har ændret sig over tid, og at medarbejderne som følge heraf føler sig presset på arbejdsmiljøet.

Der er efter reformerne især kommet en øget fokus på personlig pleje, sundhedsfaglige opgaver samt opgaver relateret til rehabilitering. Medarbejderne tager sig således i langt mindre grad i dag af en opgave som rengøring.

Næsten alle medarbejdere arbejder til gengæld – og mere ofte end tidligere – med personlig pleje, og flere står for fysiske forflytninger af borgeren eksempelvis fra seng til stol. Langt flere medarbejdere bruger i dag tid på administrative opgaver som dokumentation, og de finder generelt, at de bruger for meget tid på denne opgave.

Hvor ti procent af medarbejderne i hjemmeplejen i 2005 ofte arbejdede med eksempelvis dokumentation, er det i dag 44 procent. Tilsvarende er andelen af medarbejdere i plejeboligen, der ofte udfører denne opgave, steget fra 14 procent til 55 procent.

Samtidig viser vores tal, at de ansatte bruger mindre tid på for eksempel at drikke en kop kaffe med fru Hansen. Syv ud af ti ansatte i hjemmeplejen brugte tid på den slags social omsorg i 2005. I 2015 er tallet faldet til det halve.

Læs også

Følelsen af utilstrækkelighed
Medarbejderne skal også forholde sig til flere borgere i dag. Hvor de ansatte i hjemmeplejen for ti år siden i gennemsnit mødte otte forskellige ældre i løbet af en almindelig vagt, møder de i dag ti. Mange af disse borgere får dog mere end ét besøg dagligt.

I alt har medarbejderne i hjemmeplejen i gennemsnit knap 15 besøg hos ældre borgere på en dag. Med så mange besøg er det ikke overraskende, at mange af dem varer et kvarter eller mindre. Og jo flere besøg en ansat har, jo mere transporttid er der også. Godt hver femte ansatte i hjemmeplejen bruger mindst halvanden time om dagen på transport.

Medarbejderne i undersøgelsen er også blevet spurgt til deres opfattelse af arbejdet, og både i 2005 og i dag mener omkring tre ud af fire, at deres arbejde er interessant og meningsfuldt.

Men undersøgelsen viser også en generel stigning, når det gælder faktorer som utryghed i forhold til omorganiseringer og manglende indflydelse på planlægningen af eget arbejde. Faktorer, der kan være med til at øge stress og en følelse af ikke at slå til. Det sidste oplever især de ansatte i plejeboligerne.

I 2005 oplevede to ud af ti indimellem at føle sig utilstrækkelige, fordi borgere ikke fik den rette hjælp. Ti år senere er det tal næsten fire ud af ti.

Generelt oplever hver tredje medarbejder i dag at have for travlt. Mens tallet for hjemmeplejen stort set er uændret fra 2005 til 2015, er det blandt de ansatte i plejebolig steget fra tre ud af ti i 2005 til knap halvdelen i dag.

Jobautonomi og meningsfuldhed
Men er disse ændringer så et udtryk for en egentlig forværring af arbejdsmiljøet, eller handler det ikke bare om en ændret opgaveportefølje, og at medarbejderne i undersøgelsen eksempelvis er blevet ældre eller har en anden uddannelsesbaggrund?

Det undersøgte vi nærmere og fandt, at der var nogle generelle indtryk, der stod tilbage og var ganske unikke for hver sektor.

Hvor det blandt medarbejderne i hjemmeplejen således især er faktorer som jobautonomi, videreuddannelse og meningsfuldhed, som medarbejderne i mindre grad oplever i dag, er det for medarbejderne i plejebolig især faktorer relateret til oplevelsen af at have mindre tid og dermed føle sig utilstrækkelig, samt at færre oplever støtte fra leder. Og for begge sektorer gælder, at flere medarbejdere i dag end tidligere er urolige for deres jobsikkerhed.

Med udsigten til, at der frem mod 2025 kommer mere end 80.000 flere ældre over 80 år i befolkningen, bliver behovet for de varme hænder ikke mindre.

Så når den nyligt nedsatte taskforce således skal komme med deres bud på, hvordan der kan uddannes og ansættes flere social- og sundhedsmedarbejdere over de kommende år, handler det derfor nok ikke kun om bedre løn eller om at ændre deltid- til fuldtidsstillinger.

Man bør nok også skele til ændringerne i opgaveporteføljen og i arbejdsmiljøet.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skaffer vi nok varme hænder til at fremtidssikre ældreplejen?

Ældreplejen lider under personalemangel og rekrutteringsvanskeligheder, som tegner sig til at blive værre i takt med den demografiske udvikling.

Som en del af sidste års økonomiaftale aftalte regeringen, KL og Danske Regioner at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal give bud på, hvordan der kan uddannes og ansættes flere social- og sundhedsmedarbejdere over de kommende år.

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give deres svar på, hvordan de vil skaffe flere social- og sundhedsmedarbejdere til at sikre fremtidens ældrepleje, og hvad arbejdsgruppen skal have særligt fokus på.

Her er aktørerne:
  • Anders Kühnau (S), formand, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Danske Regioner
  • Anette Schmidt Laursen, direktør, Sosu Østjylland
  • Anne Regitze Lind-Holm, rektor, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole
  • Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd
  • Helle Linnet, landsformand, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
  • Jakob Scharff, branchedirektør, DI Service
  • Jane Heitmann (V), medlem af Folketinget og ældreordfører
  • Karina Adsbøl (DF), medlem af Folketinget og ældreordfører
  • Kirsten Normann Andersen (SF), medlem af Folketinget og ældreordfører
  • Lisbeth Nørgaard, formand, Danske Sosu-skoler
  • Magnus Heunicke (S), medlem af Folketinget og sundheds- og ældreminister
  • Michael Ziegler (K), formand, KL's Løn- og Personaleudvalg, og borgmester, Høje-Taastrup Kommune
  • Nils Sjøberg (R), medlem af Folketinget og stedfortrædende ældreordfører
  • Tine Rostgaard, professor i komparativ social- og velfærdspolitik, Vive
  • Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand, social- og sundhedssektoren, FOA.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Nordcare:

Forskningsprojektet Nordcare er et samarbejdsprojekt mellem Vive og en række nordiske universiteter om arbejdsforhold i ældreplejen.

I den danske del af spørgeskemaundersøgelsen har i alt 623 medarbejdere i hjemmeplejen og plejebolig deltaget i 2005 og 984 medarbejdere i 2015 og 2016.

Alle deltagere i undersøgelsen er medlemmer af fagforbundet FOA.


Omtalte personer

Tine Rostgaard

Professor MSO, Roskilde Universitet og Stockholm Universitet
Ph.d i komparativ socialpolitik

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser