Sygeplejerske: Det kan vi lære af Færøernes behandling af demens og Alzheimers

Indenfor demens og Alzheimers sygdom kan det færøske sundhedssystem tilbyde værdifulde organisatoriske greb, men det sætter krav til vores fagpersoner om at løfte denne opgave imellem almen praksis og de kommunale plejecentre.

Når vi taler om demens og Alzheimers, taler vi om sygdomme, der ikke blot kræver medicinsk behandling, men også en forståelse for de menneskelige behov. Det handler om at opretholde værdighed, autonomi og livskvalitet, selv når sindet langsomt forsvinder.

Stuegang på plejecentret 

Jeg har netop afsluttet en sommer som sygeplejerske på Færøerne for at drage erfaring fra deres imponerende arbejde med tværfaglighed og vilje til at sikre små lokalsamfund en værdig ældrepleje.

Med deres tætte samfund og høje grad af samarbejde er Færøerne et bevis på, at det er muligt at opretholde en høj faglig kvalitet, selv i et lille samfund.

Anna Stentebjerg
Sygeplejerske

Jeg har set tilgange, der ikke kun understøtter sygdomsbehandling, men også giver et fællesskab omkring de sårbare. Der er en tæt forbindelse mellem almen praksis og kommunale tilbud, der sikrer kontinuitet og høj faglig kvalitet i plejen af personer med demens.

Hver uge kommer en lokal læge for eksempel på stuegang på plejecenteret og ser de borgere, der har behov for medicinsk vurdering og opfølgning.

Det er en enkel, men meget effektiv model, hvor de syge får den nødvendige opmærksomhed og pleje, de har brug for, og hvor lægen kan tilpasse behandlingen løbende – både hvad angår medicin og symptomatisk behandling.

Jeg har set, hvordan det ikke kun giver den nødvendige faglige kvalitet, men også en menneskelig værdi, som betyder, at de berørte ikke blot bliver "parkeret" i systemet.

Det er en model, vi i Danmark kunne lære af.

Tættere dialog med kommunale tilbud og almen praksis

En vigtig del af arbejdet med demens og Alzheimers er palliation. Jeg har mødt flere fagpersoner på Færøerne, der brænder for at finde den rette behandling for hver enkelt borger. Den entusiasme og engagement, de viser, er dybt inspirerende.

Som sygeplejerske har jeg set, hvordan der på Færøerne er stor anerkendelse af, at der skal være en tættere tværfaglig dialog – ikke kun mellem læger og plejepersonale, men også mellem kommunale tilbud, specialiserede demenscentre og almen praksis.

De tværfaglige teams, som med Ældreloven sikrer, at vi arbejder på tværs, kan være en vej. 

Men det er vigtigt, at almen praksis i fremtiden spiller en stor rolle som bindeled, samt en en større koordination for at sikre, at vi giver de bedste forhold til vores ældre borgere, især dem med Alzheimers og andre demenssygdomme.

I Danmark har vi et sundhedssystem, der generelt er godt, men når vi ser på forholdene for demenspatienter, er der behov for forbedringer.

Jeg har set tilgange, der ikke kun understøtter sygdomsbehandling, men også giver et fællesskab omkring de sårbare.

Anna Stentebjerg
Sygeplejerske

Hvordan sikrer vi, at personer med demens føler sig set og hørt? Hvordan sikrer vi, at deres behandling er holistisk og tager højde for både fysiske og psykiske aspekter af deres sygdom?

Jeg håber, at vi i Danmark kan tage ved lære af de færøske erfaringer.

At Sundhedsstyrelsen i samarbejde med interessenter som Alzheimerforeningen, Lundbeck og forskningsmiljøerne på området kan tage initiativ til en større dialog om, hvordan vi forbedrer forholdene for demenspatienter og de fagprofessionelle, der arbejder med dem.

Det kræver, at vi tør kigge på de steder, hvor vi kan gøre det bedre, og ikke bare acceptere status quo.

Et værdigt liv med demens

Med deres tætte samfund og høje grad af samarbejde er Færøerne et bevis på, at det er muligt at opretholde en høj faglig kvalitet, selv i et lille samfund.

Her er der en kultur, hvor man ser hinanden, og hvor man forstår, at sundhed ikke kun handler om sygdomsbehandling, men om at sikre, at ingen bliver overset.

Det er denne tilgang, vi skal stræbe efter – både i Danmark og globalt. Sundhed handler ikke kun om at overleve, men om at leve med værdighed og respekt, selv når sygdom og alderdom bliver en realitet.

Som sundhedsprofessionel føler jeg mig både inspireret og udfordret af, hvad jeg har set på Færøerne.

Jeg håber, at vi i Danmark kan finde måder at implementere de samme tanker om nærhed, kvalitet og tværfagligt samarbejde.

Det er ikke nok at fokusere på medicin og behandling. Vi skal også fokusere på at skabe et samfund, der støtter op om de mennesker, der kæmper med demens og Alzheimers.

Det kræver både en strukturel indsats og en kulturel ændring. Men med det rette engagement kan vi skabe de forhold, der skal til, for at borgere med demens i vores samfund lever et værdigt liv.