3F: Træder man sent ind på arbejdsmarkedet, bør man også træde sent ud
Det er kun rimeligt, at de som træder senest ind på arbejdsmarkedet også går senest på pension. Derfor er der brug for at udbygge særlige tilbagetrækningsordninger som senior- og 'Arne-pensionen', skriver 3F's konstituerede formand.
Tina Christensen
Næstformand, 3FI Danmark har vi allerede en høj pensionsalder. Den er 67 år. Og den vil stige.
Den vil stige så meget, at den i 2030 er 68 år og 69 år i 2035. Det er allerede vedtaget ved lov. Med reglerne fra 2006-velfærdsreformen skal den stige yderligere til 70 år i 2040, 71,5 år i 2050 og sådan forventes pensionsalderen at fortsætte op resten af dette århundrede.
Hvordan skal politikerne indrette et nyt pensionssystem?
Som optakt til Pensionskommissionens længeventede anbefalinger fløjter Altinget Arbejdsmarked en ny temadebat i gang.
Her vil politikere, eksperter, ældreorganisationer og arbejdsmarkedets aktører diskutere, hvordan de mener, at et nyt pensionssystem bør indrettes med udgangspunkt i følgende spørgsmål:
- Kræver et mere gennemskueligt system, at politikerne reviderer eller skrotter konkrete regler i den nuværende pensionslovgivning?
- Er der regler, som afholder pensionister, der egentlig fortsat ønsker at have en tilknytning til arbejdsmarkedet, fra at arbejde, efter de har nået pensionsalderen?
- Kan pensionsalderen stige langsommere, uden at det får fatale konsekvenser for de offentlige finanser?
- Kræver et opgør med den stigende pensionsalder, at velfærdssamfundet i højere grad omfavner udbuddet af private forsikringer?
Du kan se det fulde debatpanel her.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du sende din henvendelse til debatredaktør Martin Mauricio på [email protected] for at aftale nærmere.
Danmark har ifølge internationale målinger den næsthøjeste pensionsalder i den vestlige verden allerede i 2030, og vi har efter alt at dømme den højeste i 2035.
Nogle vil måske sige, at 2040 eller 2050 er langt ude i fremtiden. Men hvis du er 40 år i dag, så er din pensionsalder forventet 71,5 år. Og det uanset om du er en 40-årig advokat eller en 40-årig murer.
På den baggrund er det også afgørende, at vi kigger vores pensionssystem efter i sømmene. Og derfor er vi i 3F glade for, at Pensionskommissionen netop skal kigge på stigningstakten i pensionsalderen.
Ren fantasi for mange 3F'ere
I 3F er vi tilhængere af at få modereret de højere pensionsaldre. Det er 'indekseringsreglen', der dikterer, at hvis vi lever et år længere i gennemsnit, så skal vi også blive et år længere på arbejdsmarkedet.
Men i virkeligheden er diskussionen om en pensionsalder på enten 71,5 eller 72 år i 2050 ret abstrakt for langt hovedparten af 3F's medlemmer. Allerede i dag er det et fåtal af 3F's medlemmer, der bliver på arbejdsmarkedet til den nuværende pensionsalder på 67 år.
Tag ikke fejl. Langt hovedparten af 3F's medlemmer vil gerne blive på arbejdsmarkedet. Men fysikken står desværre ikke mål med viljen.
Folk med videregående uddannelser vil få størst gavn af en generel mere lempelig indekseringsregel, da langt flere er tilbage på arbejdsmarkedet
Tina Christensen
Konstitueret formand, 3F
Tidligere har AE dokumenteret, at hver femte 3F'ere har forladt arbejdsmarkedet allerede som 60-årig. Enten fordi de er kommet på ressourceforløb, førtidspension eller fordi de er døde. Og af dem der formår at fejre deres 60-års fødselsdag på arbejdsmarkedet, vil langt hovedparten stoppe inden den formelle pensionsalder.
Det gør de enten på efterløn, førtidspension, seniorpension eller den nye tidlige (Arne-)pension. 3F'erne er dermed én af de faggrupper, der bruger tilbagetrækningsmulighederne allermest, mens personer med eksempelvis en lang videregående uddannelse har kræfterne til at fortsætte arbejdsmarkedet. Samtidigt viser beregninger fra AE, at en 60-årig 3F'ere kan forvente at leve tre år kortere end en akademiker.
Særlige ordninger skal udbygges
Således er der i dag kun omkring 2.000 3F'ere i beskæftigelse som 66-årig - svarende til omkring 25 procent af en hel 3F-årgang. Denne andel bliver kun mindre i takt med, at pensionsalderen stiger, fordi 3F'erne ikke kan holde til de mange ekstra år på arbejdsmarkedet, og fordi de generelt dør tidligere end andre grupper.
Det er derfor – måske lidt overraskende – folk med videregående uddannelser, der vil få størst gavn af en generel mere lempelig indekseringsregel, da langt flere er tilbage på arbejdsmarkedet, når de er 67, 68 eller 69 år sammenlignet med 3F'eren.
Derfor er vi i 3F mere optaget af at konsolidere og om muligt udbygge de ordninger, der målrettet sigter på de lønmodtagere, som er startet tidligt, har været længst på arbejdsmarkedet og haft fysisk nedslidende job. Vi var og er derfor også indædte tilhængere af Arne-pensionen.
Allerede her tre måneder efter den første Arne-pension blev tildelt, tyder tallene på, at 3F's medlemmer kommer til at udgøre en markant andel af de kommende Arne-pensionister. Over en fjerdedel af dem der har fået retten til at gå på tidlig pension er fra 3F, og omkring 1.200 3F'ere er således på ordningen i dag.
Handler om fairness
Som de ansvarsbevidste samfundsaktører vi er i 3F, er vi selvfølgelig bevidste om, at ordninger som seniorpensionen og Arne-pensionen koster på statens budget. Og vi lytter til de bekymringer, som især arbejdsgiverne bringer til torvs omkring mangel på arbejdskraft.
Under fem procent af seniorpensionisterne kommer fra beskæftigelse og påvirker ikke arbejdsudbuddet nævneværdigt. Personer på Arne-pensionen vil næppe vælge ordningen på den relative lave ydelse, hvis ikke det var absolut nødvendig udvej fra arbejdsmarkedet efter et langt og slidsomt arbejdsliv.
Derfor er det en fejl at mene, at vi med ordningen går glip af tusindvis af toptunede beskæftigede. De allerfleste vil alternativt alligevel slutte arbejdslivet på andre ordninger.
Det er solidaritet. Det må vi ikke give afkald på
Tina Christensen
Konstitueret formand, 3F
De 3F'ere, der kan arbejde, arbejder. Dem, der vælger seniorpensionen eller Arne-pensionen, gør det, fordi de har tjent arbejdsmarkedet godt og længe, og fordi de ikke kan holde længere.
Og så er der udgifterne på statens budget. Man kan sige, at det er at fodre hunden sin egen hale. Men handler det ikke også om at skabe en fair balance i det forhold, der er mellem dem, som starter tidligst på arbejdsmarkedet, og dem, der starter senere?
Stigende pensionsalder giver penge i kassen
Der er ingen tvivl om, at en generel stigende pensionsalder giver penge i kassen. Penge, der kan sikre, at vi kan give et minimum af værdig behandling af dem, der begyndte på arbejdsmarkedet som 15-årige. Dem, som har bidraget til samfundet gennem et langt arbejdsliv, og hvor kroppen ikke længere kan følge med.
Vi må ikke glemme nedslidte. De lønmodtagere, der er startet senere på arbejdsmarkedet, kan blive lidt længere og være med til at sikre et reelt og meningsfuldt otium for de lønmodtagere, som er startet tidligst. Det er solidaritet. Det må vi ikke give afkald på.