Debat

DA: Det er et sundt og fair princip, at pensionsalder og levealder følges ad

Det kan lyde besnærende, at pensionsalderen ikke skal stige yderligere. Men man får et brud med sunde principper og en gambling med dansk økonomi med i pakken, skriver Jacob Holbraad fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Vælger Christiansborg at lempe på den søkaldte levetidsindekseringen, vil det være et alarmerende brud med en af de vigtigste grunde til, at dansk økonomi hænger sammen, skriver Jacob Holbraad.
Vælger Christiansborg at lempe på den søkaldte levetidsindekseringen, vil det være et alarmerende brud med en af de vigtigste grunde til, at dansk økonomi hænger sammen, skriver Jacob Holbraad.Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Jacob Holbraad
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Pensionsalder kan både være et fjernt tal i et regneark, der peger langt ud i fremtiden, eller en tæt virkelighed, der indtræffer lige rundt om hjørnet. Uanset hvor man er i livet, er pension et vigtigt område, der har stor betydning for mange danskere, dansk økonomi og hele vores arbejdsmarked.

Hvis man interesserer sig for samfundets udvikling de næste mange år frem, er det derfor yderst relevant at følge Pensionskommissionen, som regeringen og forligspartierne bag aftalen om seniorpension (V, K, LA, R og DF) har nedsat. Kommissionen er blevet bedt om at se på den levetidsindeksering, der gør, at folkepensionsalderen stiger i takt med vores levetid.

Fakta

Hvordan skal politikerne indrette et nyt pensionssystem?

Som optakt til Pensionskommissionens længeventede anbefalinger fløjter Altinget Arbejdsmarked en ny temadebat i gang.

Her vil politikere, eksperter, ældreorganisationer og arbejdsmarkedets aktører diskutere, hvordan de mener, at et nyt pensionssystem bør indrettes med udgangspunkt i følgende spørgsmål:

  • Kræver et mere gennemskueligt system, at politikerne reviderer eller skrotter konkrete regler i den nuværende pensionslovgivning?
  • Er der regler, som afholder pensionister, der egentlig fortsat ønsker at have en tilknytning til arbejdsmarkedet, fra at arbejde, efter de har nået pensionsalderen? 
  • Kan pensionsalderen stige langsommere, uden at det får fatale konsekvenser for de offentlige finanser?
  • Kræver et opgør med den stigende pensionsalder, at velfærdssamfundet i højere grad omfavner udbuddet af private forsikringer?

Du kan se det fulde debatpanel her

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du sende din henvendelse til debatredaktør Martin Mauricio på [email protected] for at aftale nærmere.
 

Det er muligt, at ordene 'pensionskommission' og 'levetidsindeksering' ikke sætter ild til enhver offentlig debat. Men lad mig være helt tydelig: Levetidsindekseringen er en helt afgørende grundpille i dansk økonomi.

Vælger Christiansborg at lempe på levetidsindekseringen, vil det være et alarmerende brud med en af de vigtigste grunde til, at dansk økonomi hænger sammen i fremtiden.

Et brud med sunde principper

Når levetid og pensionsalder følges ad i Danmark, skyldes det, at et bredt flertal i Folketinget i 2006 tog et historisk ansvar og indgik Velfærdsforliget, fordi man ønskede at sikre en stærk dansk økonomi, selvom der i de kommende år kommer flere ældre.

Det kan selvfølgelig lyde besnærende sympatisk at bifalde, at pensionsalderen ikke skal stige yderligere. Men køber man det standpunkt, får man også et brud med sunde principper og en gambling med dansk økonomi med i pakken.

De danskere, der går på folkepension i disse år, har udsigt til historisk mange år på pension. Også flere år end forudsat, da man lavede forliget i 2006. Derfor kan man jo godt diskutere pensionssystemet, men man må acceptere fakta – nemlig at systemet i dag vægter fritid højt og arbejde forholdsvis lavt i forhold til, hvordan det så ud for 20 år siden.

Det er naturligt og retfærdigt, at vi i Danmark fastholder et princip om, at man skal bidrage til det danske samfund og være i arbejde, hvis man kan. Kan man ikke længere arbejde, skal man naturligvis have hjælp.

Ikke behov for lempelser

Derfor har vi i Danmark en lang tradition for at have en række forskellige tilbagetrækningsordninger, som giver et finmasket net af muligheder for at gå på tidlig pension.

Mangel på medarbejdere er ikke kun noget, vi oplever lige nu. Det kan meget vel blive 'the new normal' i fremtiden

Jacob Holbraad
Administrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening

Med Arne-pensionen er vi tilmed gået et stort skridt videre. For nu er tilbagetrækningsordningerne ikke alene for dem, der ikke kan arbejde, men nu også for dem, der alene har arbejdet et bestemt antal år på arbejdsmarkedet.

Argumentet for at lave de forskellige tilbagetrækningsordninger har blandt andet været, at de, der ikke kunne arbejde frem til pensionsalderen skulle have mulighed for at trække sig tilbage før. Med alle de ordninger, der findes i dag for tidlig tilbagetrækning, er der ikke behov for at lempe levetidsindekseringen.

Når vi i DA siger, at der ikke skal spilles hasard med dansk økonomi, handler det om, at balancen skal være til stede. Vi står i en situation, hvor der er historisk stor mangel på medarbejdere inden for et bredt udsnit af brancher. Hver dag koster manglen velstand og vækst for hele det danske samfund.

Stort beskæftigelsespotentiale ryger på gulvet

Men mangel på medarbejdere er ikke kun noget, vi oplever lige nu. Det kan meget vel blive 'the new normal' i fremtiden.

Når der allerede er gennemført tilbagetrækningsordninger, der trækker mange medarbejdere ud af arbejdsmarkedet før pensionsalderen, understreger det i endnu højere grad behovet for ikke at pille ved den generelle pensionsalder.

Danskerne bliver ældre og ældre, og hvis pensionsalderen ikke følger vores levetid, vil der komme flere pensionister og færre til at forsørge dem. Vælger man at lempe levetidsindekseringen, taber vi et stort beskæftigelsespotentiale på gulvet.

Samtidig forringer man holdbarheden i den offentlige økonomi. Selv små ændringer har kolossal økonomisk betydning, men vil ikke nødvendigvis have den store betydning for den enkelte, som måske bare kan trække sig tilbage et enkelt år tidligere end ellers forudsat.

Lad jer ikke besnære

Verdensbilledet har ændret sig, siden kommissionen blev nedsat. Der er krig på europæisk grund, og Danmarks sikkerhedssituation er på få dage blevet voldsomt ændret.

Læs også

Derfor har et bredt flertal i Folketinget indgået aftale om at hæve forsvarsbudgettet, så det i 2033 svarer til to procent af BNP. Udsigten til de deraf følgende øgede udgifter på op mod 18 milliarder årligt understreger, hvor vigtigt det er at holde fast i en ansvarlig finanspolitik på den lange bane.

Derfor er advarslerne ikke oppustede dommedagsprofetier, men derimod en simpel appel om, at man ikke lader sig besnære af, hvad der måtte ligne sympatiske holdninger, når man i virkeligheden gør regning uden vært og bryder med både sund fornuft og en af grundpillerne for dansk økonomi.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Holbraad

Administrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening,
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1996)

0:000:00