FH: Det bliver op til en ny beskæftigelsesminister at sikre bedre dagpenge

Det er sædvanligvis hårdt arbejde at være beskæftigelsesminister i Danmark. Og traditionen tro kan en kommende beskæftigelsesminister se frem til en lang række opgaver på sit bord.  

Netop nu slår beskæftigelsen rekord, og vores ledighed er på et meget lavt niveau. Men vi står sandsynligvis foran en periode, hvor flere af vores kollegaer må stille sig i ledighedskøen. Hvordan hjælper vi dem bedst i arbejde? Hvilke redskaber i beskæftigelsesindsatsen virker? Og skal vi gribe muligheden for at gøre noget bedre eller anderledes?

Derfor bliver den danske flexicurity-model et helt naturligt omdrejningspunkt i den næste regeringsperiode. Efter nogle år med først coronapandemi og derefter en russisk angrebskrig med tilhørende energikrise, er det tydeligt, at det er til gavn for dansk økonomi, at lønmodtagerne er omstillingsparate og tør skifte job.

Men det forudsætter en vis tryghed. Og når vi kan se, at dagpengene er blevet gradvist forringet over årtier, så hvert andet a-kassemedlem mister halvdelen af indkomsten, hvis de bliver ledige, bringer det flexicurity-modellen alvorligt i fare. 

Derfor er det væsentligt, at den forhenværende socialdemokratiske regering for første gang i årtier har sikret en forbedring af dagpengene i form af et tillæg i de første tre måneder på knap 4.000 kroner. Det bliver op til den kommende minister at implementere – og måske endda udbygge – tillægget hurtigst muligt.

Nyt beskæftigelsessystem
Den aktive beskæftigelsesindsats – som også er en del af flexicurity-modellen – bør også komme i fokus, da et flertal blandt partierne i valgkampen har foreslået massive besparelser på den kommunale beskæftigelsesindsats. Vi mener, at forhandlingerne skal bygge på et grundigt reformarbejde og med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, som tegner konturerne for et nyt beskæftigelsessystem i Danmark. 

Mennesker skal have ret til og mulighed for uddannelse og opkvalificering i en ledighedsperiode

Lizettes Risgaard
Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation

Her er det væsentligt, at vi blandt andet holder fast i, at mennesker skal have ret til og mulighed for uddannelse og opkvalificering i ledighedsperioden. Danmark mangler fremadrettet faglært arbejdskraft, og her kan netop ledighedsperioden være et helt naturligt tidspunkt at skifte spor i retning af et faglært job. 

De nuværende rettigheder – det såkaldte uddannelsesløft og seks ugers jobrettet uddannelse – er vigtige for den ledige, der med retten til opkvalificering får mulighed for at bevæge sig derhen, hvor arbejdet er. Disse rettigheder sikrer, at beskæftigelsesindsatsen ikke enøjet tilrettelægges med henblik på den lediges kortsigtede beskæftigelse, men som også giver kompetencer med et varigt forsørgelsesgrundlag.

Derfor bliver det op til den kommende minister at styrke fornuftige, jobrettede opkvalificeringstiltag, så vi får udnyttet ledighedstiden bedst muligt.

Tillid og tryghed
Der er flere dele af en kommende reform: En del af kritikken af den kommunale beskæftigelsesindsats har handlet om en uværdig behandling af arbejdsløse. Det skal en kommende beskæftigelsesminister tage meget seriøst. Hvordan genskabes tilliden – både til sagsbehandler og til den arbejdsløse?

Mennesker, der burde arbejde for samme mål, havner alt for ofte i modsatrettede roller. Vi har brug for hurtigere afklaring af de arbejdsløse, så man tidligere kan få den rette hjælp og ydelse. Vi har brug for at styrke retssikkerheden i hele systemet, særligt rettet mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Og vi har brug en forenkling af et meget kompliceret beskæftigelsessystem. 

Det er et grundlæggende problem, at der ikke er sikret permanente bevillinger til Arbejdstilsynet 

Lizettes Risgaard
Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation

En anden stor opgave er at få skabt ro på arbejdsmiljøområdet. Knap 450.000 psykisk overbelastede, 300.000 fysisk overbelastede, 48.000 arbejdsulykker og 35 arbejdsrelaterede dødsulykker alene i år understreger det akutte behov for en flerårig aftale, der skaber ro om de fremtidige rammer for arbejdsmiljøindsatsen i Danmark.

Alligevel mister Arbejdstilsynet 40 procent af sin bevilling ved årsskiftet, hvis der ikke findes penge på den kommende finanslov. Det gælder i øvrigt også indsatsen mod social dumping, der mister hele sin bevilling fra 2023. 

Det er et grundlæggende problem, at der ikke er sikret permanente bevillinger til Arbejdstilsynet. Derfor er det glædeligt, at Socialdemokratiet har spillet ud med netop det under valgkampen. Nu bliver det op til den kommende minister at få skabt opbakning til et helt nødvendigt opgør med ”stop-and-go-politikken” på arbejdsmiljøområdet. 

Det vil således pålægge en kommende minister at sikre og styrke flexicurity-modellen, investere i sagsbehandlere og arbejdsløse, skabe fornyet tillid og rimelighed hele vejen rundt samt afhjælpe en kommende mangel på særligt faglært arbejdskraft. Og på samme tid at gøre det for færre penge. Det arbejde vil vi i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) følge tæt og være en aktiv spiller i.