FH og DA: Bred aftale skal sikre bæredygtig bevilling til Arbejdstilsynet

Kort før valgets udskrivelse i 2019 blev der indgået en bred politisk aftale om arbejdsmiljø, der blandt andet sikrede en genopretning af Arbejdstilsynets økonomi frem til og med 2022.

Nu står vi her igen med et snarligt folketingsvalg og en politisk aftale, der skal genforhandles inden udgangen af 2022.

Det er derfor tid til, at der bliver indgået en ny bred politisk arbejdsmiljøaftale, så der kan blive skabt ro om de fremtidige politiske rammer for arbejdsmiljøet i Danmark.

Arbejdsmarkedets parter har i regi af Arbejdsmiljørådet i juni måned fremsendt et fælles indspil til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) med konkrete anbefalinger til en kommende arbejdsmiljøaftale.

Det er et godt signal, at arbejdsgivere og lønmodtagere i enighed kan fremlægge konkrete forslag om nødvendige arbejdsmiljøinitiativer, der ligger i klar forlængelse af den trepartsaftale om prioriterede mål for arbejdsmiljøindsatsen, som blev indgået i slutningen af december 2020.

Pladsen her tillader ikke en gennemgang af alle forslag, så her er blot nogle af de vigtigste. 

Bæredygtig bevilling er afgørende

Det er afgørende, at den politiske aftale sikrer en stabil, bæredygtig bevilling til Arbejdstilsynet frem til og med 2030.

Arbejdstilsynet har i for mange år været præget af midlertidige og skiftende bevillinger, der vanskeliggør en langsigtet planlægning og en effektiv tilsynsindsats. Usikre bevillinger kan også give udfordringer med at fastholde de rigtige kompetencer. Det er derfor tid til et opgør med "stop and go"-bevillinger.

Det er nødvendigt, at Arbejdstilsynet tydeliggør sin tilsynspraksis, så det står klart på arbejdspladserne, hvad der skal til for, at reglerne er opfyldt

Christina Sode Haslund og Morten Skov Christiansen
Hhv. arbejdsmiljøchef, DA og næstformand, FH

DA og FH er enige om, at arbejdsmiljøaftalen skal sikre en stabil og bæredygtig finansiering af Arbejdstilsynet med afsæt i bevillingsrammen for den nuværende forligsperiode.

Der er brug for et effektivt Arbejdstilsyn, der fokuserer på de virksomheder, hvor der er noget at komme efter, og hvor tilsyn vil have størst effekt på arbejdsmiljøet. Vi er derfor enige om, at Arbejdstilsynet skal fortsætte med at øge brugen af data i tilsynsindsatsen og styrke kompetenceudvikling og faglighed.

Vi foreslår også, at Arbejdstilsynets risikomodel bliver suppleret af en systematisk indsats for at få viden om effekten af de virkemidler, som Arbejdstilsynet råder over – eksempelvis typen af tilsyn, dialog, vejledning og de forskellige typer af afgørelser.

Der er brug for klarhed om regler og tilsyn. Det skal være klart for virksomheder og ansatte hvilke krav, Arbejdstilsynet stiller i håndhævelsen af arbejdsmiljøreglerne. Det er nødvendigt, at Arbejdstilsynet – for de væsentligste generelle regler og funktionskrav – tydeliggør sin tilsynspraksis og de kriterier, som ligger til grund for afgørelser og vurderinger, så det står klart på arbejdspladserne, hvad der skal til for, at reglerne er opfyldt. 

Arbejdsmiljøarbejdet bør hvile på et solidt vidensgrundlag, men grundbevillingen på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er halveret over de sidste ti år. Der er derfor brug for at styrke grundbevillingen væsentligt og herunder sikre, at den årlige bevilling til forskning i kemi videreføres.

Viden om psykisk arbejdsmiljø skal udbredes

Der er også brug for at understøtte arbejdspladsernes indsats for et godt psykisk arbejdsmiljø.

Vi fik i 2020 en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, og der er nu skabt klarhed om regler og tilsynspraksis, ligesom nye vejledninger er på vej. Det har skabt et godt fundament for at udvikle samarbejdet om et systematisk forebyggelsesarbejde. Nu skal regler og vejledninger ud at arbejde.

Vi foreslår derfor, at der afsættes midler til, at Arbejdstilsynet i samarbejde med Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA) kan gennemføre en større formidlingsindsats, så viden om regler og praksis udbredes og omsættes til konkret handling på arbejdspladserne.