Bliv abonnent
Annonce
Debat

FH: Tiden er løbet fra tidligere reformers fokus på arbejdsudbud

"Den enkelte skal kunne opkvalificere og uddanne sig, uden at det lægger alt for stort pres på økonomien," skriver Lizette Risgaard.
"Den enkelte skal kunne opkvalificere og uddanne sig, uden at det lægger alt for stort pres på økonomien," skriver Lizette Risgaard.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
22. oktober 2020 kl. 04.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lizette Risgaard
Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation

”Reformer” er for mange mennesker blevet synonym med forringelser og besparelser.

Det siger noget om, hvilke reformer vi har været vant til at gennemføre her i Danmark.

Nu skal vi videre. Tiden er løbet fra tidligere reformers ensidige fokus på arbejdsudbud.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk

For der er ikke et modsætningsforhold imellem at skabe vækst og fremgang i Danmark, samtidig med at vi sikrer mere tryghed og lighed for os allesammen.

Fremtidens arbejdskraft kan nemlig findes ved at gennemføre reformer med fokus på at højne beskæftigelsen og at øge produktiviteten.

Samlet set går tryghed på arbejdsmarkedet altså hånd i hånd med, at vi får løftet udfordringen med at skaffe mere kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal uddannelse og opkvalificering være den røde tråd, der forbinder fremtidige reformer.

Lizette Risgaard
Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation

Opkvalificering og uddannelse er vejen frem
Det kan vi dog kun, hvis vi prioriterer at få opkvalificeret og videreuddannet både ledige og beskæftigede.

Det kræver, at vi får ryddet op i reglerne, så adgang og bureaukrati ikke står i vejen for dem, der kan og vil videreuddanne sig. Og det kræver, at dem der er i tvivl lettere kan få vejledning om, hvilke tilbud der findes.

Dernæst handler det selvfølgelig om, at den enkelte skal kunne opkvalificere og uddanne sig, uden at det lægger alt for stort pres på økonomien.

Befinder man sig midt i livet, har man andre økonomiske forpligtelser, end man har som ung. Derfor er det afgørende for beslutningen om at tage en uddannelse, at det kan lade sig gøre på en måde, så husholdningsbudgettet hænger sammen.

Mangel på faglærte
Vi kan allerede nu se, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden. AE-rådet fandt i 2016 frem til, at vi risikerer at mangle mere end 25.000 faglærte på det danske arbejdsmarked i 2025.

I FH har vi også undersøgt de samfundsøkonomiske effekter i forhold til et specifikt løft fra ufaglært til faglært. Og analysen viser tydeligt, at selvom der på kort sigt er et marginalt fald i beskæftigelsen, så stiger beskæftigelsen på længere sigt markant, mens uligheden er faldende.

Hvis vi lykkes med at opkvalificere 3.000 flere ufaglærte om året, vil beskæftigelsen på sigt stige med 8.500 fuldtidspersoner. Det svarer til den skønnede arbejdsudbudseffekt ved at afskaffe topskatten.

Den grønne omstilling kræver faglærte
Tallene er selvfølgelig fra før, vi for alvor fik sat fokus på den grønne omstilling.

Ifølge Dansk Energi skal der nemlig sættes omkring 800.000 el-ladestandere op i Danmark i de kommende år. Det kommer til at kræve faglært ekspertise. Og sådan er det også med en lang række af de mere end 200.000 årsværk, der forventes som følge af den grønne omstilling.

Der bliver simpelthen ingen grøn omstilling uden flere faglærte!

Ud over at give en arbejdsudbudseffekt er uddannelse og opkvalificering af vores arbejdsstyrke derfor også med til at løfte nogle af de voldsomme udfordringer, vi som samfund står overfor.

Skjult arbejdsreserve
Samme budskab gælder de flygtninge og indvandrere, der er i Danmark, hvor der er potentiale til at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet.

Mænd med en dansk oprindelse har en beskæftigelsesgrad på omkring 75 procent, mens den for mænd med en ikke-vestlig baggrund ligger på omkring 58 procent.

Der er altså tale om en massiv skjult arbejdskraftsreserve, hvis potentiale skal indfries på en ordentlig og værdig måde.

I FH har vi derfor foreslået at lave en jobrettet integration, hvor man kombinerer opkvalificering, sprogundervisning og ansættelser med udgangspunkt i, hvad den enkelte kan. Det sker ikke af sig selv, men kræver, at vi investerer i den enkelte.

Samlet set går tryghed på arbejdsmarkedet altså hånd i hånd med, at vi får løftet udfordringen med at skaffe mere kvalificeret arbejdskraft.

Derfor skal uddannelse og opkvalificering være den røde tråd, der forbinder fremtidige reformer.

Kun sådan får vi sikret den tryghed, lighed og velstand, som vi ønsker for vores samfund.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026