FOA: Gør op med den useriøse tilgang til arbejdsmiljø

Af Jens Nielsen
Forbundssekretær i FOA

Du skal være lige så sund, når du går hjem fra arbejde, som da du mødte op.

Sådan lyder et af de bærende principper i norsk arbejdsmiljølovgivning. Det lyder ret enkelt, ikke sandt? Helt rimeligt, faktisk.

Men herhjemme er vi langt fra at have samme forventning til vores eget arbejdsmiljø.

I Danmark handler arbejdsmiljø om, at det skal være sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt at gå på arbejde.

Den formulering er jo egentlig et skræmmende godt billede på, hvor useriøst vi forholder os til arbejdsmiljø. For det skal ikke blot være forsvarligt at gå på arbejde. Det skal være sikkert, og det skal være sundt.

Internationale undersøgelser viser, at dårligt arbejdsmiljø årligt koster op mod fire procent af BNP. Det svarer for Danmarks vedkommende til 80 milliarder kroner.

Jens Nielsen
Forbundssekretær i FOA

Det går den gale vej
At vi ikke har det rette fokus, og at vores indsats på arbejdsmiljøet ikke rækker, viser sig tydeligt, når vi ser på de tørre tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

De viser, at det går den gale vej med arbejdsmiljøet.

Den politiske målsætning har været, at andelen af danskere, der har et dårligt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø, skulle nedbringes med 20 procent frem mod 2020.

Imens er der fra 2012 til 2016 sket en stigning på cirka 17 procent i andelen af danskere i beskæftigelse, som oplever psykiske belastninger i forbindelse med arbejdet samt tegn på stress og depression. Samtidig er der sket en stigning på 15 procent i andelen af lønmodtagere med fysiske belastninger og smerter.

Kig mod Sverige
Skal vi have vendt udviklingen, er der behov for en ændring af hele vores tankesæt.

Der skal en kulturforandring til. Det vil tage tid. Det vil muligvis også tage generationer. Så meget desto større grund er der til, at vi ikke nøler.

Et konkret sted at starte er i børnenes skoler. Ironisk nok er det jo sådan i dag, at selv om det er børnene, der skal lære noget, så er det alene læreren, som er dækket af arbejdsmiljøloven.

Sådan er det ikke i Sverige. Her har eleverne ikke bare ordensdukse, som har ansvaret for at feje gulve og sætte stole op. De har arbejdsmiljørepræsentanter.

Svenskerne får det altså ind med modermælken, at de skal tage deres eget arbejdsmiljø alvorligt – og at andre omkring dem gør det samme.

Det skal ikke være den enkeltes ansvar
En anbefaling fra Ekspertudvalget lyder, at vi skal have en særskilt bekendtgørelse for psykisk arbejdsmiljø.

Og det er godt. Men vi kan gå videre end det – og igen – gøre som i Sverige, hvor man har en bekendtgørelse om organisatorisk og socialt arbejdsmiljø.

Svenskernes tilgang betyder, at fokus ændres fra, at det hele er den enkelte medarbejders ansvar, til et fokus på hvad der kan ændres på arbejdspladsen og i organisationen.

FOA ser gerne, at visioner som disse også kommer til at gennemsyre den nye danske lovgivning om psykisk arbejdsmiljø. Det vil være konkrete tiltag, der fra bunden ændrer vores opfattelse, fra at det skal være forsvarligt at gå på arbejde, til at det skal være sundt.

Dårligt arbejdsmiljø koster
At skabe en kulturændring kan ikke være omkostningsfri. Det koster.

Men det gør dårligt arbejdsmiljø også. Det har menneskelige omkostninger. Det griber ind i hele familiers liv og tryghed. Det koster virksomheder og organisationer på deres produktivitet. Det koster staten sygedagpenge, udgifter til sygdomsbehandling, og listen kan fortsættes.

Internationale undersøgelser viser, at dårligt arbejdsmiljø årligt koster op mod fire procent af BNP. Det svarer for Danmarks vedkommende til 80 milliarder kroner. Imens stiger antallet af mennesker, der enten fysisk eller psykisk bliver nedslidt. Det fortjener ingen.