HK: Ja, jobindsatsen trænger til forenkling. Men tilfældige gigantbesparelser er ikke vejen frem

En sådan rundbarbering kan ikke undgå at trække tæppet væk under de fundamentale styrker i vores beskæftigelsesindsats, der spiller en afgørende rolle for vores arbejdsmarked og for hele den danske flexicurity-model. 

Trukket i en tombola 

Meningsløse besparelser vil især gå ud over de svageste ledige. Det er ganske rigtigt, at vi bruger relativt mange ressourcer på vores beskæftigelsessystem.

Til gengæld har vi indtil videre et system, der høster stor international anerkendelse. Med god grund.

Den danske beskæftigelsesindsats kåres år efter år som Europas bedste til at få ledige i job.

Kast nu ikke de indsatser, der rent faktisk virker, under bussen.

Kasper Ejlertsen
Næstformand, HK Kommunal

Og på Christiansborg ved man formentlig godt, at borgerne generelt udtrykker stor tilfredshed med mødet med jobcentermedarbejderne, ligesom danske virksomheder over en bred kam værdsætter samarbejdet med kommunerne. 

Det fremmer ikke en konstruktiv debat om fremtidens beskæftigelsesindsats, at målet om besparelser synes at være trukket i en tombola, frem for at være baseret på et solidt fagligt grundlag. 

Fokus skal være på resultater

Beslutningstagerne bør naturligvis rette deres fokus på de resultater, beskæftigelsesindsatsen skaber – ikke kun på kort sigt, men også i et langsigtet perspektiv. Kast nu ikke de indsatser, der rent faktisk virker, under bussen. 

En af de indsatser, der til fulde har vist sin værdi, har de selvsamme virksomheder som omdrejningspunkt, som de to arbejdsgiverorganisationer, jeg omtalte indledningsvist, repræsenterer.

Den tætte kontakt mellem jobcentre og virksomheder sikrer både rekruttering til ordinære stillinger, og åbner døre for borgere med særlige udfordringer.

For eksempel viser tal fra Jobindsats.dk, at antallet af udsatte ledige, der har fået job i et antal timer om ugen på ordinære vilkår, er steget markant gennem de seneste år.

Det skyldes ikke mindst det til stadighed tættere samarbejde mellem jobcentre og virksomheder.

Den succesfulde indsats øger ifølge professor, Michael Rosholm, der har været medlem af regeringens ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats, borgernes selvforsørgelse og giver en langsigtet tilknytning til arbejdsmarkedet.

'Administration' er mennesker af kød og blod

Samarbejdet mellem kommuner og virksomheder skaber i det hele taget grundlaget for et fleksibelt og rummeligt arbejdsmarked.

Det kræver naturligvis de nødvendige ressourcer, hvis ikke det grundlag skal forvitre.

Hvis disse funktioner skæres væk, vil rigtig mange borgere, der lever på kanten af arbejdsmarkedet, miste både muligheder og håb.

Kasper Ejlertsen
Næstformand, HK Kommunal

En stor del af den gigantbesparelse, regeringen opererer med, er møntet på beskæftigelsesindsatsens ’administration’.

Her skal der efter drejebogen frem mod 2030 findes 1,2 milliarder kroner. Det kan lyde tilforladeligt. Men bag denne ’administration’ gemmer der sig jo rigtige medarbejdere af kød og blod.

Det handler for eksempel om virksomhedskonsulenten, der har et omfattende netværk af kontakter og relationer til de lokale virksomheder, der mangler arbejdskraft, og som er parate til at påtage sig et socialt ansvar overfor de borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet.

Det handler også om den mentor, der guider udsatte medborgere i job eller i uddannelse. Og det handler om ungemedarbejderen, der giver unge på kanten håb om en bedre tilværelse. 

Dyre nedskæringer

Hvis disse funktioner skæres væk, vil rigtig mange borgere, der lever på kanten af arbejdsmarkedet, miste både muligheder og håb.

Samtidig vil vi miste en uvurderlig viden og erfaring, som det vil tage år at genopbygge – hvis det overhovedet er muligt.

Samtidig er det værd at erindre sig, at hvis ledigheden blot stiger med en halv procent som en konsekvens af nedskæringerne, vil de øgede udgifter til passive overførsler hurtigt overstige de sparede midler.

Besparelserne risikerer med andre ord at blive meget dyrere i det lange løb – både økonomisk og menneskeligt.

For mig er det allervigtigste i den fremtidige beskæftigelsesreform, at man ikke i misforstået spareiver smider de indsatser, der rent faktisk fungerer, ud med badevandet.

Lad os bruge den kommende reform som et afsæt, til at styrke fundamentet for den velfungerende del af beskæftigelsesindsatsen.

Massive nedskæringer vil ikke kun skade det enkelte menneske, men også undergrave de værdier, vores arbejdsmarked bygger på. Vi skylder både virksomhederne og borgerne en ansvarlig og langsigtet beskæftigelsesindsats.