HK: Hjemmearbejde er en ny fagpolitisk kampplads

Af Martin Rasmussen
Næstformand, HK

Otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile.

Sådan lød parolen fra fagbevægelsen for næsten præcis 100 år siden på det danske arbejdsmarked. Da en otte timers arbejdsdag blev aftalt tilbage i 1919, var det nemt at afkode, hvad der faldt i henholdsvis kategorien arbejde og fritid.

Når fløjten lød på fabrikken, og klokken på kontorerne faldt i slag, lagde man arbejdet fra sig og gik hjem til sin familie eller til sine fritidsaktiviteter.

Hjemmearbejde som en ny fagpolitisk kampplads er et tveægget sværd, som vi skal være meget opmærksomme på at gøre brug af

Martin Rasmussen
Næstformand, HK

Arbejdsmarkedet har af gode grunde forandret sig markant de seneste 100 år, men ikke mindst det sidste halve år under coronapandemien er der blevet vendt op og ned på manges syn på deres arbejdsliv.

Pludselig skulle store dele af lønmodtagerne arbejde hjemmefra og balancere arbejdsopgaver med hjemmeundervisning af børn.

Vores medlemmer i HK har klaret udfordringerne rigtig flot, og de giver da også overordnet set udtryk for, at mere hjemmearbejde kunne være attraktivt fremover.

Et tveægget sværd
Den er arbejdsgiverne tydeligvis også helt med på. Dels fordi de har fået bevis for, at effektiviteten ikke lider under øget hjemmearbejde.

Men jeg kan også have den mistanke, at mange arbejdsgivere øjner mulighederne for at spare på udgifterne ved at have alle medarbejdere samlet fysisk hele tiden.

Og hvad med den grundlæggende kamp for retten til at have frihed? Har vi opgivet den, når grænserne mellem arbejde og fritid flyder sammen?

Hjemmearbejde som en ny fagpolitisk kampplads er et tveægget sværd, som vi skal være meget opmærksomme på at gøre brug af.

Rigtig mange af vores medlemmer i HK ønsker mere fleksibilitet i hverdagen, og her kan bedre muligheder for hjemmearbejde være et vigtigt skridt.

Vi er positive over for muligheden for hjemmearbejde, og vi opfordrer til, at der findes gode lokale løsninger med baggrund i kollektive aftaler, hvor både ansatte og tillidsvalgte inddrages.

Men omvendt har vi også mange medlemmer, som enten ikke kan flytte deres arbejde hjem eller ganske enkelt ikke trives med hjemmearbejde. De må på ingen måde blive ofre for misforståede hensyn eller grådig spekulation fra arbejdsgiverne.