Debat

LO: Her er fem myter om Arbejdstilsynet, vi skal komme til livs

DEBAT: En række myter om Arbejdstilsynet holder liv i fortællingen om en myndighed, som trods store besparelser har formået at opretholde et effektivt tilsyn med arbejdsmiljøet. Virkeligheden er dog knap så rosenrød, skriver Morten Skov Christiansen.

Ifølge LO er det forkert at tro, at teknologiske fremskridt automatisk 
medfører et mere sikkert arbejdsmiljø.<br>
Ifølge LO er det forkert at tro, at teknologiske fremskridt automatisk medfører et mere sikkert arbejdsmiljø.
Foto: LO/Per Morten Abrahamsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Skov Christiansen
Næstformand i LO

I sidste måned fremlagde ”Ekspertudvalg om arbejdsmiljø” 18 anbefalinger til, hvordan arbejdsmiljøindsatsen i Danmark kan styrkes fremadrettet.

Som medlem af ekspertudvalget har jeg deltaget direkte i udarbejdelsen af anbefalingerne, og jeg har stor tiltro til, at en effektiv implementering af forslagene reelt vil kunne forbedre arbejdsmiljøet i Danmark.

Jeg er imidlertid nødt til at pointere, at ekspertudvalgets anbefalinger ikke kan stå alene i kampen for at vende mange års fejlslået arbejdsmiljøindsats.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Hvis vi som samfund for alvor vil forbedre arbejdsmiljøet i Danmark og bremse nedslidningen af lønmodtagerne, kræver det et opgør med de seneste ti års systematiske besparelser på Arbejdstilsynets budgetter.

Desværre holder en række sejlivede myter om Arbejdstilsynet liv i en fortælling om en myndighed, som - trods markante besparelser - har formået at opretholde et effektivt tilsyn med arbejdsmiljøet i Danmark. 

Hvis vi ikke viser rettidig omhu nu, vil vi inden længe opleve, at flere og flere lønmodtagere må forlade arbejdsmarkedet, og så kan vi se langt efter de ekstra milliarder.

Morten Skov Christiansen
Næstformand i LO

Virkeligheden er imidlertid knap så rosenrød. Lad mig her aflive et par af myterne om det effektive Arbejdstilsyn.

Myte 1: Arbejdstilsynets budget er ikke blevet beskåret. Der er blot tale om midlertidige bevillinger fra Forebyggelsesfonden, som er udløbet.
Forkert.

Arbejdstilsynets bevillinger er beskåret systematisk siden 2007.

Målt i faste priser er det årlige budget til tilsynsaktiviteter reduceret med mere end 180 millioner kroner, og i finanslovsudspillet for 2019 lægger regeringen op til at fortsætte besparelserne.

I den politiske debat forsvares faldet i Arbejdstilsynets budget ofte med, at der i en periode har været afsat en ekstra pulje penge fra Forebyggelsesfonden, som nu er udløbet.

Dette argument er imidlertid uholdbart.

Beskæftigelsesministeriets opgørelser viser, at det kun er i perioden fra 2013 til 2015, at Arbejdstilsynets budget blev suppleret med særlige puljer fra Forebyggelsesfonden.

Besparelserne var imidlertid i gang inden 2013 og er fortsat efter 2015.

Myte 2: Arbejdstilsynet er blevet mere effektivt, og derfor får nedskæringerne ingen konsekvens for kontrollen med arbejdsmiljø.
Forkert.

Bemandingen i Arbejdstilsynet er reduceret med 300 årsværk siden 2007. Det er en nedgang på næsten 40 procent.

Vedtages finanslovsudspillet for 2019, forsvinder yderligere 25 årsværk i Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynets egne opgørelser viser, at det massive mandefald har betydet en nedgang i både kvalitet og kvantitet af tilsynet med arbejdsmiljøet i Danmark.

For eksempel er antallet af tilsynsbesøg mere end halveret siden 2008, og antallet af påbud for overtrædelser af arbejdsmiljøloven er reduceret med mere end 65 procent.

Det er meget alvorligt og bør tages dybt seriøst!

Myte 3: Der er ikke brug for flere penge til Arbejdstilsynet, for i takt med den teknologiske udvikling bliver arbejdsmiljø bedre og bedre.
Forkert.

Det er en misforståelse at tro, at teknologiske fremskridt automatisk medfører et mindre belastende og mere sikkert arbejdsmiljø. Det kræver, at de teknologiske fremskridt anvendes, og at de anvendes korrekt.

Ny teknologi kan potentielt være både stressende, hvis den ikke implementeres ordentligt, og direkte farlig, hvis den ikke anvendes korrekt.

Målinger fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kan da heller ikke bekræfte påstanden om, at arbejdsmiljøet i Danmark er blevet mere sikkert i takt med de senere års teknologiske udvikling.

Siden 2012 er andelen af lønmodtagere, som antages at være fysisk overbelastet i deres arbejde, steget med 15 procent, mens andelen af lønmodtagere, som antages at være psykisk overbelastet, er steget med 17 procent.

Heller ikke når vi anvender arbejdsulykker som indikator for et sikkert arbejdsmiljø, synes de teknologiske fremskridt at have haft den store forebyggende effekt. Antallet af arbejdsulykker har ligget stabilt på cirka 40.000 ulykker årligt de seneste seks år.

Det er derfor vigtigt at understrege, at behovet for kontrol og tilsyn med arbejdsmiljøet ikke bliver mindre i takt med de teknologiske fremskridt.

Myte 4: Alle virksomheder er i reel risiko for at få besøg af Arbejdstilsynet.
I praksis forkert.

Kun 20 procent af Arbejdstilsynets tilsyn er tilfældigt udvalgt.

De øvrige 80 procent af tilsynsbesøgene udvælges gennem et elektronisk system, hvor de virksomheder, der på forhånd antages at have størst risiko for arbejdsmiljøproblemer, udpeges.

Det betyder, at store virksomheder har større risiko for tilsyn end små virksomheder, og at virksomheder i brancher med høj ulykkesrisiko har større risiko for tilsyn end virksomheder i brancher med lav ulykkesrisiko.

Desuden betyder den elektroniske udvælgelse, at virksomheder med dårligt psykisk arbejdsmiljø stort set aldrig vil få et besøg, hvis de ikke har øvrige udfordringer i arbejdsmiljøet.

Med halveringen af antallet af årlige tilsynsbesøg betyder udvælgelsesmetoden i praksis, at der vil være en ikke ubetydelig mængde virksomheder, som gennem en lang årrække ikke får besøg af Arbejdstilsynet.

Myte 5: Hvis du klager over arbejdsmiljøet på en virksomhed, kommer Arbejdstilsynet på besøg.
Forkert.

Alle borgere kan klage til Arbejdstilsynet over dårligt arbejdsmiljø. Jeg vil dog påstå, at man skal være mere end almindeligt heldig, hvis Arbejdstilsynet har ressourcer til at følge op på klagen.

Arbejdstilsynets egne statistikker viser, at kun cirka en tredjedel af alle klager over dårligt arbejdsmiljø følges op af et tilsynsbesøg, samt at andelen er faldet, i takt med at besparelserne på Arbejdstilsynet har taget fart.

Det er en uheldig udvikling, som er til skade for lønmodtagernes retsfølelse. Jeg oplever, at en klage til Arbejdstilsynet ofte er den sidste desperate udvej for en medarbejder eller arbejdsmiljørepræsentant, som oplever dårligt arbejdsmiljø.

Ofte har problemerne forinden været drøftet med ledelsen, men uden held til at finde en løsning. Når Arbejdstilsynet afviser at følge op på klagen, har medarbejderen reelt ikke flere handlemuligheder. Det er for mig at se dybt problematisk.

Særligt set i lyset af, at mange medarbejdere i dag må vente årevis på, at Arbejdstilsynet på eget initiativ aflægger arbejdspladsen et besøg.

Vis rettidig omhu nu
Arbejdstilsynet er en essentiel spiller, når vi taler arbejdsmiljø i Danmark.

Med udsigten til Europas højeste pensionsalder lige om hjørnet kan vi som samfund ikke tillade os at gamble med lønmodtagernes sikkerhed og sundhed.

Det er desværre det, vi gør, når vi år efter år nedprioriterer tilsynet med arbejdsmiljøet i Danmark.

Med en sund økonomi, et arbejdsmarked i vækst og en historisk lav arbejdsløshed er det nu, vi som samfund skal investere i arbejdsmiljøet. Vi skal nemlig sikre, at arbejdsstyrken kan holde til den stigende pensionsalder.

Hvis vi ikke viser rettidig omhu nu, vil vi inden længe opleve, at flere og flere lønmodtagere må forlade arbejdsmarkedet, og så kan vi se langt efter de ekstra milliarder, som et længere arbejdsliv skulle berige statskassen med.

Det er faktisk meget simpelt: Det er dyrt at spare på arbejdsmiljøet.

Lad os i stedet investere i et effektivt, stærkt og handlekraftigt Arbejdstilsyn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Skov Christiansen

Formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
elektronik mekaniker (Frederiksberg Teknisk Skole 2003)

0:000:00