SF: Uddannelse og et rummeligt arbejdsmarked skal få flere i job

DEBAT: Tiden er forbi for reformer af arbejdsudbuddet. Nu skal der fokuseres på at opkvalificere arbejdsstyrken og at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt, skriver Karsten Hønge.

Vejen til højere beskæftigelse er opkvalificering og et rummeligt arbejdsmarked, skriver Karsten Hønge. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Daniel Bue Lauritzen

Redaktør

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen.

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karsten Hønge (SF)
Politisk ordfører

Med mellemrum bryder en ny Punisk Krig ud, om hvorvidt vi skal lave reformer, der øger udbuddet af arbejdskraft eller hjælper beskæftigelsen på vej.

Det er nu, at man skal holde tungen lige i munden, for det lyder som to sider af samme mønt, men viser alligevel en afgørende skillelinje mellem partierne.

Derfor er det ikke tilfældigt at ”forståelsespapiret” bag regeringen opererer med begrebet ”beskæftigelse”. Vi vil skabe jobs ude i virkeligheden og ikke bare længere menneskekøer foran virksomhederne. Det er forskellen.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

SF fokuserer på at få flere i uddannelse og job gennem reformer, der giver bedre grunduddannelser og voksen-, efter- og videreuddannelse gennem hele livet.

Kloge hænder løfter både den enkelte, virksomhederne og samfundet. Vi skaber arbejdskraft, som faktisk bliver efterspurgt af arbejdsgiverne.

Nu drejer det sig om kvalificerende hænder og hoveder på arbejdsmarkedet. Mindre om at få flere til at banke på døren ind til arbejdsmarkedet.
Karsten Hønge
Politisk ordfører

Et rummeligt arbejdsmarked
Tiden er forbi for reformer af arbejdsudbuddet, som bare er flotte og let gennemskuelige ord for utryghed, et tyndere sikkerhedsnettet og endnu flere år på jobbet. Den ged er barberet!

Vi skal i stedet skabe et langt mere rummeligt arbejdsmarked, styrke arbejdsmiljøet og tilbyde folk relevante kompetencer.

Vi har titusindvis jobparate kontanthjælpsmodtager og dagpengemodtagere.

Lad os starte med at hjælpe dem, inden man forsurer livet for almindelige lønmodtagere eller henter flere medarbejdere fra udlandet.

Billedet af fuldtidspersoner på ydelser i andet kvartal 2020 så sådan ud:

119.817 dagpengemodtagere
19.941 jobparate kontanthjælpsmodtagere
48.131 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
18.773 ledighedsydelsesmodtagere

Koen er malket
Professor i nationaløkonomi Nina Smith mener ikke, at der er ret meget mere at hente i sporet med pinefulde reformer, der øger arbejdsudbuddet.

Nu drejer det sig om kvalificerede hænder og hoveder på arbejdsmarkedet. Mindre om at få flere til at banke på døren ind til arbejdsmarkedet. De reformer, som allerede er gennemført, har råmalket potentialet for at stille mere arbejdskraft til rådighed.

Uddannelse giver mennesker flere valgmuligheder og bedre liv, men er også en god forretning. Det konkluderer analysen "Fra ufaglært til faglært forbedrer de offentlige finanser" fra august 2019, der er lavet af AE-Rådet.

Lige nu står vi oven i købet i en tid, hvor cirka fem procent er registrerede arbejdsløse. Oven i det, så banker flere tusinde dimittender på arbejdsmarkedets dør.

Sidste år konkluderede Børne- og Undervisningsministeriet, at vi i Danmark har 45.000 15 til 24-årige, som hverken er i job eller i gang med en uddannelse, og hele 70.000 mellem 15 og 29 år. Udfordringerne ligger lige foran os, og svaret er ikke at gøre køen efter jobs endnu længere, men at skabe jobs.

Der kan ikke malkes mere gennem indgreb, der vrider, presser og truer mennesker.

Vejen frem er opkvalificering og et rummeligt arbejdsmarked.

Dokumentation

Temadebat: "Hvordan sikrer vi hænder nok på det danske arbejdsmarked?"

Det spørgsmål er blevet et af det politiske efterårs vigtigste temaer, efter at regeringen med dels sit forslag til næste års finanslov og dels udspillet til en ny ret til tidlig pension ifølge Finansministeriets beregninger vil trække i omegnen af 10.000 danskere ud af arbejdsmarkedet.

Det har fået støttepartiet Radikale Venstre til - med henvisning til partiernes fælles forståelsespapir - at kræve arbejdsudbudsreformer, der kan kompensere for tabet af tilgængelige hænder på arbejdsmarkedet.

Selv har partiet peget på skattelettelser og en lavere beløbsgrænse for udenlandsk arbejdskraft som oplagte tiltag, mens regeringen med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i spidsen har budt ind med idéen om, at strengere aktiveringsregler for flygtninge og indvandrere kan løse problemet.

Men er partiernes bud de bedste i reformkataloget?

Og giver det overhovedet mening at gennemføre arbejdsudbudsreformer midt under en coronakrise, hvor arbejdsløsheden er steget til i juli at omfatte 5,2 procent af danskerne?

Altinget Arbejdsmarked tager debatten.

Politik har aldrig været vigtigere