Socialrådgivere: Investeringer frem for fattigdom

DEBAT: Efter to år med Lars Løkke kan vi konstatere, at det hverken gavner borgerne eller samfundsøkonomien at presse udsatte borgere på økonomien. Tværtimod, skriver Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Af Majbrit Berlau
Formand for Dansk Socialrådgiverforening 

Cepos’ direktør, Martin Ågerup, ser i sit indlæg 8. juni tilbage på de to første år af Lars Løkkes nuværende statsministerperiode og opfordrer regeringen til at fortsætte reformsporet for at få flere ind på arbejdsmarkedet.

”Personer i beskæftigelse har typisk færre sociale problemer end andre”, forklarer Ågerup og får det til at lyde som om, at de sociale problemer forsvinder, blot man får et job. Sådan hænger det desværre ikke sammen.

Pres på pengepungen hjælper ikke
For nylig fremlagde Dansk Socialrådgiverforening og AE-Rådet en rapport, der viser, at hver tredje på kontanthjælp har haft en sag ved kommunen som barn – typisk på grund af forældrenes omsorgssvigt, vold, alkohol eller seksuelt misbrug. Mange af dem har mén efter en hård opvækst - det kan være sociale, psykiske eller fysiske problemer - og de forsvinder altså ikke, bare fordi de får et job. Tværtimod kan de blive forstærket, hvis systemet presser de udsatte borgere på pengepungen.

Desværre har regeringen genindført fattigdomsydelserne, så de udsatte borgere med få ressourcer nu har endnu færre ressourcer. Det betyder, at de må træffe svære valg og fravalg, som de færreste af os ville bryde os om, hvis det gjaldt os selv. Den enlige mor må fortælle sit barn, at der desværre ikke er råd til en fødselsdagsgave til kammeraten, og den tidligere fabriksarbejder har ikke længere råd til at betale for sin gigtmedicin. Vi undersøgte sidste år kontanthjælpsmodtagernes helbredsforhold og fandt, at 90 procent af dem har helbredsproblemer, som gør det svært for dem at tage et arbejde. Ingen af disse mennesker kommer tættere på et job, fordi de må spænde livremmen ind. Faktisk er det sværere at finde det rigtige job, når man er presset på økonomien.

Gør det, der virker
I stedet skal vi gøre det, der virker: Vi skal hjælpe de udsatte borgere med at håndtere deres problemer, så de kan få et godt liv - og vi skal hjælpe dem, der kan arbejde, med at finde et job. Vejen dertil er brolagt med godt socialt arbejde. Som socialrådgivere ved vi, at vi sammen med borgerne kan flytte bjerge, hvis vi får mulighederne. Derfor er vi glade for, at flere kommuner er begyndt at investere i sociale indsatser for udsatte ledige, så socialrådgiverne får tid til at inddrage borgerne og give dem de rigtige tilbud. Resultaterne er opløftende med både bedre hjælp og støtte til borgerne og bedre økonomi for kommunerne.

Beskæftigelsesministeren opfordrer flere kommuner til at gøre det samme. Det kan vi kun bifalde og i samme åndedrag opfordre ministeren til at skubbe på udviklingen, f.eks. gennem statslige puljer til investeringer i socialt arbejde. Hvis ministeren samtidig vil lade handling følge ord og fjerne overflødige dokumentationskrav og andet bureaukrati, bevæger regeringen sig i den rigtige retning – så mangler vi bare, at den afskaffer fattigdomsydelserne og dermed den økonomiske straf til borgere med sociale, psykiske eller fysiske udfordringer.

Forrige artikel LA: Kontanthjælpsloftet som løftestang LA: Kontanthjælpsloftet som løftestang Næste artikel Debat: Vikarbureauerne er blevet blåstemplet af branchen Debat: Vikarbureauerne er blevet blåstemplet af branchen
DF foreslår at udvide håndværkerfradraget

DF foreslår at udvide håndværkerfradraget

FORSLAG: Dansk Folkeparti vil gøre håndværkerfradraget mere fleksibelt for at fremme grønne investeringer hos boligejerne og fastholde arbejdspladser i byggebranchen. Regeringen nægter at tage stilling før finanslovsforhandlingerne.