Organisationer: Barnets lov fokuserer alt for lidt på udsattes skolegang

Regeringens nye aftale om 'Børnene Først' indeholder mange gode takter i forhold til at give udsatte og anbragtes børn og unges bedre rettigheder.

Nu håber vi, at der også er ambitiøse planer på tegnebrættet, når børne- og undervisningsministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), begynder forhandlinger omring anbragte børns skolegang snart.

Skolegang er en videnskabelig underbygget og betydelig beskyttelsesfaktor for, at børn og unge får mulighed for at bryde med den sociale arv. Alligevel er der stadig alt for lidt fokus på, hvordan udsatte og anbragte børn og unge skal klare sig i skolen.

Det gælder desværre også i regeringens nyligt indgåede aftale om børnene først. Vi har brug for at sætte høje ambitioner for udsatte børn og unges skolegang.

Skolen er en stor del af børnelivet

Børn lever en stor del af deres liv i skolen. Fra de er seks år, til de går ud af niende eller tiende klasse og videre i en ungdomsuddannelse.

Familieområdet og skolen skal i samarbejde undersøge alle muligheder for at fortsætte barnets skolegang, når det kan være en afgørende faktor for barnets fremtid

Benny Andersen, Ninna Thomsen, Ditte Brøndum, Ulrik Wilbek (V), Thomas Gyldal Petersen (S), Henning Bach Christensen og Helle Støve
Se titlerne i faktaboksen

Det er her børn og unge indgår i fællesskaber, som betyder noget for børnene. Som vi har hørt under corona, savner børn og unge deres venner og fællesskabet i skolen.

En forudsætning for, at vi lykkedes med at støtte børn, som har store vanskeligheder i skolen, er, at der er de rette rammer og kompetencer i skolen, at de voksne i barnets liv arbejder sammen, og at barnet undgår unødige skift.

Alle børn er først og fremmest en del af et fællesskab. Derfor skal indsatsen over for udsatte børn og unges skolegang ses i en sammenhæng.

Lyt til børnene, og hav skolen på plads

Skolegang bør gå forud, når et barn skal anbringes. Det er derfor vigtigt, at der lyttes til barnets ønsker om skolegang.

Når et barn skal sige farvel til sin skole og de relationer, som barnet har, er det endnu et brud, som barnet skal kæmpe med, når det anbringes.

Ikke bare et nyt familieliv, men også en ny skole. Hvis barnet ønsker at fortsætte sin skolegang i den samme skole under anbringelsen, bør det det være muligt at anbringe barnet i lokalområdet.

Familieområdet og skolen skal i samarbejde undersøge alle muligheder for at fortsætte barnets skolegang, når det kan være en afgørende faktor for barnets fremtid.

Derfor skal der lyttes til barnet eller den unge og tages udgangspunkt i barnets oplevelser med skolen og de behov, som barnet udtrykker skal tages alvorligt.

Stabilitet forudsætter tættere samarbejde

Et godt skoleforløb forudsætter et tæt samarbejde mellem skole, den sociale indsats for eksempel anbringelsesstedet, familieafdeling i kommunen og barnet og dets familie.

Der er behov for et tættere samarbejde om barnets skolegang. Et tæt samarbejde fordrer, at lærere, støttepædagoger, socialpædagoger, familiepleje og forældre arbejder ud fra fælles mål om at dedikere sig til at arbejde med målene om læring og trivsel.

En indsats, som ligger lige til højrebenet, handler om, at der handles hurtigt ved skolefravær. Her skal de fagprofessionelle samarbejde og sætte ind med det samme.

Udgangspunkt skal være de fagprofessionelles oprigtige nysgerrighed på barnets oplevelser af, hvad der er årsagen til fraværet. Barnet skal i centrum med det samme, og der skal handles på det både i og uden for skolen.

For nogle børn og unge vil det være afgørende for deres skolegang, at de kan få en voksen, de er tryg ved med i skole – ja, måske med helt ind i klasseværelset. Det handler om at skabe tryghed og understøtte barnets tilknytning til skolen og fællesskabet – både fagligt og socialt.

Det vil ofte være en naturlig opgave for anbringelsesstedet at varetage forældreopgaven i forhold til skolegang. Derfor vil det være ønskværdigt at undersøge, hvordan lovgivningerne kan spille sammen, således at ikke kun er ansatte med tilknytning til skolen, som kan gå med barnet ind i klasseværelset.

Det behøver ikke være så indviklet

Benny Andersen, Ninna Thomsen, Ditte Brøndum, Ulrik Wilbek (V), Thomas Gyldal Petersen (S), Henning Bach Christensen og Helle Støve
Se titlerne i faktaboksen

Styrket viden om udsattes skolegang

De fagprofessionelle omkring børn, som har vanskeligheder i skolen, skal være klædt på til, hvordan de bedst støtter dem i deres læring.

Det handler både om at skabe stærke læringsmiljøer i skolen, og der hvor barnet bor eller er anbragt. Det har regeringen også valgt at sætte fokus på i Børnene Først, men der er også brug for at have mulighed for at trække på specialiseret viden i skolen, når man har et udsat eller anbragt barn, som der er særlig bekymring for.

Derfor skal de fagprofessionelle omkring børnene have adgang til specialiseret viden om udsatte børns læring og læringsmiljøer. Vi ved, at skolegang er adgangsbillet til et fremtidigt liv for udsatte og anbragte børn.

Det behøver ikke være så indviklet, men det kræver, at skolegang sættes på dagsordenen. Det skylder vi børnene og de unge.