Politikerne giver større lønstigninger til sig selv

Folketinget vedtog i tirsdags en ny lov, der betyder, at folketingsmedlemmerne kan se frem til større lønstigninger end hidtil.

Men timingen er helt forkert og sender et skidt signal til befolkningen, lyder kritikken. Det sker nemlig samtidig med, at Thorning-regeringen beder lønmodtagerne om løntilbageholdenhed, og samtidig med, at regeringen foreslår at sænke stigningerne i overførselsindkomsterne.

Med den nye lov forringer folketingsmedlemmerne på den ene side deres meget gunstige pensionsvilkår og reglerne for eftervederlag. Men for at få den bitre pille til at glide ned, så ændrer politikerne også reguleringen af deres egen løn, så de kan se frem til større lønstigninger end hidtil.

Ingen ved præcis, hvor meget større politikernes lønstigning bliver i fremtiden. Men hvis man forestiller sig, at politikerne havde vedtaget den nye regulering af deres løn for ti år siden, så ville de i dag få 33.165 kr. mere i løn om året, end de gør nu. Det viser beregninger, som Altinget.dk har foretaget med hjælp fra fagforbundet DJØF.

Professor: Ejendommelig timing
Politikernes beslutning vækker kritik på grund af timingen og signalværdien.

"Timingen er ejendommelig. Regeringen prædiker i den grad mådehold af alle andre, og den vil direkte koble de svagestes indkomster af den almindelige lønudvikling. Og så tillader man sig selv den luksus at koble sig op på et højere løntrin end det, man tidligere er blevet reguleret med. Det er uklogt. På en eller anden måde må politikerne og regeringen fungere som rollemodeller, når man kræver ofre fra befolkningen," siger professor Flemming Ibsen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Folketingsmedlemmernes løn er hidtil blevet reguleret med den overenskomstmæssige udvikling for en tjenestemand i lønramme 38, hvilket typisk vil sige afdelingschefer i ministerierne.

Nu har politikerne vedtaget, at deres løn skal stige i takt med lønramme 37-39 inklusiv resultatløn, hvilket betyder, at politikerne også får del i de ofte høje lønstigninger, som direktørerne i de statslige styrelser får.

Politikerne mener ikke, at man kan konkludere, at de får større lønstigninger med den nye regulering. Men det afviser Flemming Ibsen:

"Når de kobler sig på de løntrin, kan de se frem til meget større lønstigninger. Chefernes lønninger i det offentlige løber stærkere end lønningerne for medarbejderne på gulvet. På den måde har politikerne garanteret sig ret store fremtidige lønstigninger," siger han.

Fagboss: Det er provokerende
Hos fagbevægelsen mener FOA's formand Dennis Kristensen, at politikernes handling er direkte provokerende.

"Det er provokerende over for befolkningen, at de hæver deres lønstigninger i den nuværende situation. De gør det på et tidspunkt, hvor de opfordrer alle andre til at holde igen med lønnen af hensyn til konkurrenceevnen og midt i en økonomisk krise med udsigt til store besparelser på velfærden," siger Dennis Kristensen.

I 2010 besluttede den daværende VK-regering i forbindelse med genopretningspakken, at ministrenes løn skulle sænkes med fem procent. Den nedsatte ministerløn har den nye regering foreløbig besluttet skal fortsætte frem til 2015.

Men folketingsmedlemmernes løn får altså nu et ekstra hop opad, selvom MF'erne i forvejen tilhører de cirka seks procent højest lønnede danskere.

MF'ernes løn er blevet udhulet
Politikerne mener dog, at den nye regulering er helt rimelig. På Christiansborg har politikerne fra de fleste partier længe været utilfredse med, at deres løn bliver udhulet i forhold til mange andre gruppers løn.

Og politikerne har da også noget at have utilfredsheden i. Mens folketingspolitikernes løn er steget med 21 procent fra 2001 til 2011, så steg lønnen med over 40 procent i både den private og den offentlige sektor i samme periode.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Folketingets formand Mogens Lykketoft (S) eller de Radikales medlem af Folketingets præsidium Marianne Jelved, der ikke har svaret på Altinget.dks henvendelser.

EL og SF forsvarer de nye regler
Men både Enhedslisten og SF forsvarer beslutningen. Det var netop Enhedslisten, der pressede på for at få forringet pensionsreglerne for MF'erne, fordi politikerne har hævet både efterlønsalderen og pensionsalderen for resten af befolkningen.

"Vi fjerner nogle af de underlige privilegier for folketingsmedlemmer, men til gengæld bliver lønnen reguleret mere normalt. Det er ingen hemmelighed, at chefernes lønninger i det offentlige er steget voldsomt de seneste ti år. Men jeg har ingen forventning om, at det vil fortsætte. Folketingsmedlemmernes løn er steget mindre end for mange andre grupper i samfundet, og nu vil vi følge lønstigningen for tilsvarende grupper," siger Per Clausen (EL).

Også SF forsvarer udsigten til større lønstigninger for folketingsmedlemmerne samtidig med, at partiet som en del af regeringen beder alle andre om løntilbageholdenhed af hensyn til landets konkurrenceevne. 

"Vi har lavet to greb. Vi forringer eftervederlaget og ordner problemet med pensionerne for dem valgt før 2007, som der har været hård kritik af. Og så laver vi en regulering, der nu svarer mere reelt til, hvordan man bliver reguleret i resten af den offentlige sektor. Men der er ingen, der kender den fremtidige lønudvikling," siger Holger K. Nielsen.

Som det eneste parti stemte Venstre ikke for den nye lov, der regulerer folketingsmedlemmernes løn- og pensionsvilkår. Venstre har krævet, at lønnen ikke bliver afgjort af Folketinget selv, men af en mere uvildig lønkommission som i Norge og Sverige.

Kilder tæt på forhandlingerne mener dog, at Venstres modstand nærmere skyldes, at partiet mener, at den nye regulering burde give endnu større lønstigninger til folketingsmedlemmerne. Men den udlægning afviser Venstres gruppeformand Kristian Jensen.

Altinget.dk holder sommerferie, men hver dag bringer vi udvalgte historier fra folketingsåret, der er gået.