Kodeks skal forhindre kup ved kommunalvalg

Flere steder gik oprørte borgere fakkeloptog mod rådhuset, da der skulle være konstitueringsmøde. Der blev også skrevet en del læserbreve, der angreb navngivne lokalpolitikere. Reaktionen overraskede mange i den kommunale verden.

Ulrik Kjær
Professor i statskundskab, Syddansk Universitet

I Helsingør nåede borgerne at byde tre forskellige borgmestre velkommen i den tre uger lange konstitueringsperiode efter kommunalvalget i 2009. Først en socialdemokrat, så en konservativ og tre uger efter valget, fem minutter inden det afgørende konstitueringsmøde, viste det sig så, at en venstremand, der ikke engang var partiets spidskandidat, havde sikret sig posten med opbakning fra venstrefløjen i byrådssalen.

Den slags forløb kan være skadelige for lokaldemokratiet, siger Ulrik Kjær, ekspert i kommunalvalg og professor i statskundskab ved Syddansk Universitet.

"Hvis borgerne får den opfattelse, at deres stemmeafgivning bare er første halvleg af valget, mens anden halvleg er, når politikerne begynder at dolke hinanden i ryggen, så er det problematisk."

Retningslinjer skal hjælpe
Det er forløb som det i Helsingør, der nu har fået Kommunernes Landsforening og Økonomi- og Indenrigsministeriet til at anbefale, at kommunalbestyrelserne udarbejder lokale retningslinjer, eller kodeks, for konstitueringsprocessen i god tid inden næste kommunalvalg og offentliggøre kodekset på kommunens hjemmeside, så det er tydeligt for vælgerne, hvad de kan forvente af deres kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) siger:

"Det er en tillidserklæring, når en vælger sætter sit kryds ud for en bestemt kandidat ved et valg. Derfor er det også vigtigt, at der er sammenhæng mellem, hvad kandidaten går til valg på, og hvilken konstitueringsaftale kandidaten arbejder for, når stemmerne er talt op. Det er der heldigvis også i langt, langt de fleste tilfælde. Men jeg tror, det er en god idé, hvis kommunalbestyrelsesmedlemmerne allerede nu ser hinanden i øjnene og aftaler nogle rammer for, hvordan konstitueringsprocessen skal foregå efter kommunalvalget næste år, ligesom flere kommuner allerede i dag udformer kodekser for deres politiske arbejde."

Kup og fakkeloptog
Anbefalingen kommer oven på en undersøgelse af konstitueringerne ved det seneste kommunalvalg i 2009. Undersøgelsen viser, at konstitueringsprocessen i 14 kommuner foregik meget kaotisk. I otte af dem var det så grelt, at nøglen til borgmesterkontoret skiftede ejermand undervejs i processen, og flere steder blev der snakket om egentlige kup.

De mudrede forløb skabte en del utilfredshed hos nogle borgere, fortæller Ulrik Kjær:

"Flere steder gik oprørte borgere fakkeloptog mod rådhuset, da der skulle være konstitueringsmøde. Der blev også skrevet en del læserbreve, der angreb navngivne lokalpolitikere. Reaktionen overraskede mange i den kommunale verden."

Ulrik Kjær mener dog ikke, at uro og overraskende konstitueringer er kritisable i sig selv.

"Ofte kommer uroen af gode grunde. Der opstår for eksempel reelle politiske uenigheder, og en gruppe splittes. Det er der ikke noget dårligt eller usædvanligt ved. Sådan er demokratiet. Men når omfanget bliver så massivt som i 2009, kan det skade borgernes opfattelse af det lokale demokrati."

Ikke brug for regler
Debatten i 2009 har ført til en række forslag om nye regler for konstitueringen. Det bliver blandt andet foreslået at indføre direkte borgmestervalg, at første konstitueringsaftale skal være bindende, og at konstitueringsperioden skal afkortes fra de nuværende maksimalt fire uger.

KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet har nu gennemgået forslagene og afviser dem et for et. KL's formand Jan Trøjborg (S) siger:

"Det er vigtigt, at vi ikke presser regler ned over hovedet på kommunalbestyrelserne. Derfor glæder det mig, når økonomi- og indenrigsministeren taler om retningslinjer frem for regelsæt."

Heller ikke Ulrik Kjær er tilhænger af nye regler:

"Konstitueringsprocessen er ikke reguleret, som den er med dronningerunde efter folketingsvalg. Men det ville heller ikke hjælpe noget med regler. Det handler om, at lokalpolitikerne skal overholde deres aftaler."

Til gengæld er lokale kodekser en fin ide, mener han.

"Hvis det, at man snakker om de her ting på forhånd, kan gøre, at der bliver lidt færre kommuner, hvor det går op i limningen og bliver blodigt, så er det en fantastisk god ide."

Slagen borgmester: Det vil ikke nytte
I Helsingør troede den hidtidige borgmester, den konservative Per Tærsbøl, i tre uger, at han med sine 5.779 personlige stemmer var borgmester. Men efter en tre uger lang konstitueringsperiode gik posten til venstremanden Johannes Hecht-Nielsen, der fik 232 stemmer.

Alligevel mener Per Tærsbøl ikke, at en kortere konstitueringsperiode eller direkte borgmestervalg er en god ide.

"Jeg sidder her med den skriftlige aftale foran mig, som jeg indgik med Venstre dagen efter valget, om at jeg skulle være borgmester. Vi havde altså en helt klar aftale. Hvis folk løber fra deres aftaler, hvad nytter det så med nye regler? Man kunne selvfølgelig godt have en kortere kontitueringsperiode, men der ville blive lavet rævestreger uanset," siger Per Tærsbøl i telefonen fra Helsingør.

I modsætning til Vestager, Trøjborg og kommunalvalgseksperten Ulrik Kjær, mener den slagne borgmester ikke, at et kodeks vil hjælpe.

"Det har jeg ikke noget i mod, men det kan jo stadigvæk brydes, så jeg tror ikke, at det vil gøre nogen forskel."

Altinget.dk holder sommerferie, men hver dag bringer vi udvalgte historier fra folketingsåret, der er gået.