DI: Grøn omstilling kan løbe forbi Danmark

Politikerne skal ikke tænke 'grønt'. De skal se på det generelle investeringsklima. Det er lidt svært at skabe forståelse for.

Lars Goldschmidt
Direktør, DI

Hvis ikke danske virksomheder får bedre konkurrenceforhold, så får Danmark ikke gavn af den grønne omstilling. Så kontant er meldingen fra Lars Goldschmidt, direktør i DI.

”Hvis vi i de næste fem år har et lige så dårligt investeringsklima, så vil den grønne omstilling løbe fordi Danmark. Så løber den til Sverige, Tyskland og Holland. De har bedre erhvervsforhold, og de er meget dygtige,” siger han og fortsætter:

”Men de ligger ikke så langt fra os, at vi ikke kan nå dem, hvis vi handler. Vi skal ikke til at ligne kineserne, men vi skal være lige så godt stillede som vores nabolande.”

Han peger på, at danske virksomheder inden for blandt andet vand og affaldsområdet har viden og gode teknologier, som kan komme i høj kurs mange steder ude i verden, hvor man har problemer med alt for meget affald og alt for lidt rent vand. Og hvor genbrug af ressourcerne fremover bliver endnu vigtigere.

Hvad skal man gøre, hvis man fra politisk side vil fremme den grønne omstilling?

”Man skal forbedre investeringsklimaet i Danmark ved at se på de generelle rammebetingelser. Hvert eneste element i den grønne omstilling forudsætter nemlig, at vi investerer i nye produkter og maskiner. Virksomhederne kan se, at der er penge i den grønne omstilling, men den kommer ikke, hvis de ikke har råd til at investere i udstyr,” siger Goldschmidt og fortsætter:

”Politikerne skal ikke tænke 'grønt'. De skal se på det generelle investeringsklima. Det er lidt svært at skabe forståelse for.”

Så vi taler ikke om målrettet støtte til den grønne branche?

”Overhovedet ikke. Det er der ikke brug for. Men vi skal holde op med målrettet at genere særlige brancher,” siger Goldschmidt og peger på deponeringsafgiften for farligt affald som et eksempel, der særligt rammer genvindingsindustrien, og på energiafgifterne, som presser energitunge virksomheder.

”Når omkostningerne er meget højere i Danmark, så lukker virksomhederne, og så mister vi nogle af de aktører, der skal skabe omstillingen,” siger han.

I denne uge har DI fremlagt sit eget bud på, hvordan den danske konkurrenceevne kan forbedres. DI foreslår blandt andet nulvækst i den offentlige sektor og at sænke en række afgifter. Den pakke skal skabe private job og sikre konkurrenceevnen. Se udspillet her.

Rigtig regulering 
Miljøministeren taler ofte om, at stram regulering fremmer den grønne omstilling. Er I enige?

”Ministeren formulerer sig ofte, som om al regulering, der fremmer miljøet, er en konkurrence-fordel. Sådan ser vi ikke på det. Krævende regulering må ikke gøre det dyrere at være virksomhed. Hvis det bliver dyrere, så får vi ikke grøn omstilling, vi får bare slået virksomheder ihjel,” siger han og fortsætter:

”Det skal være krævende regulering på den rigtige måde.”

Fornuftig regulering kan i DI's optik for eksempel være skrappe krav i de offentlige indkøb, så der bliver et marked for de grønne produkter. Det kan også være regulering i form af fælles EU-krav til for eksempel genbrug i byggeriet.

”Man kan sagtens stille krav til leverandørerne. Det er med til at skabe et marked, men det må bare ikke blive dyrere. Forestillingen om, at man kan tæve os til at ændre adfærd med afgifter, den holder ikke, når vi er på hælene,” siger han.

Det lyder, som om du mener, at den grønne omstilling kommer af sig selv, hvis bare vi får et attraktivt erhvervsklima?

”Ja. Der er store globale udfordringer, som gør, at den grønne omstilling er en stor og relevant dagsorden. Priserne på råvarer og ressourcer stiger, og det gør, at alle virksomheder, som bruger mange ressourcer, må tænke over, hvordan man bruger ressourcerne mest effektivt. Dem, som ikke forstår at aflæse de miljømæssige udfordringer i markedet, de vil formentlig ikke overleve,” siger han og fortsætter:

”Samtidig har vi en række af de teknologier, som kan være med til at løse verdens miljøproblemer.”

Miljø- og klimakrise 
Miljøministeren mener, at den økonomiske krise og klima- og miljøkrisen er forbundne og skal løses sammen. Ser du også sådan på det?

”Det lyder jo smukt, og begge kriser er grundlæggende relevante. Vi skal skaffe job og økonomisk vækst, og vi skal have styr på vores miljøforhold. Så på det overordnede plan er det rigtigt. Men spørgsmålet er så, hvordan vi løser problemerne. Der synes jeg, at miljøministeren har en vis realisme i forhold til, at vi er nødt til at time det rigtigt. Vi kan ikke tage miljøgevinsterne, som om de er økonomiske gevinster, medmindre at de er det,” siger han.

Han peger på, at spørgsmålet om ressourcemangel på den ene side allerede er på dagsordenen, men på den anden side ikke endnu er økonomisk afgørende for en række virksomheder.

”Der kan være virksomheder, som lige nu ikke tjener en krone på at være ressourceeffektive. Så hele udfordringen ligger i timingen. Hvornår slår ressourcedagsordenen så meget igennem, at den bliver markedspåvirkende? Lægger vi os rigtigt i forhold til markederne, så kan vi vinde på det, men hvor rigtigt er, det er det svære at forudse,” siger han og fortsætter:

”Hvis vi forstår at læse markedets reaktion på problemerne med ressourceknaphed og de øvrige miljøproblemer, så kan der være danske job i grøn omstilling. Læser vi det forkert, så er der formentlig jobtab og virksomhedslukninger i det.”