Rindal spøger fortsat i kulturpolitikken

FIK DU LÆST: En ny forestilling på Mungo Park Kolding sætter fokus på lagerforvalteren Peter Rindal, der vendte op og ned på dansk kulturpolitik. Selvom der er gået næsten 50 år, er han fortsat relevant, lyder det fra både forestillingens bagmand og politikerne på Christiansborg.
Jesper Riefensthal spiller Peter Rindal i Mungo Park Koldings nye forestilling om lagerforvalteren, der stadigvæk præger dansk kulturpolitik.
Jesper Riefensthal spiller Peter Rindal i Mungo Park Koldings nye forestilling om lagerforvalteren, der stadigvæk præger dansk kulturpolitik.Foto: Palle Peter Skov
Per Bang Thomsen
Det var nok de færreste, der havde regnet med, at det var en jysk lagerforvalter, som skulle komme til at sætte et af de mest markante fingeraftryk på dansk kulturpolitik nogensinde.

Men det var lige præcis det, der skete, da Peter Rindal fra Kolding Hørfabrik i 1965 drog afsted til Kulturministeriet med to mål:

At gøre oprør mod Statens Kunstfond og ikke mindst de arbejdsstipendier og livsvarige ydelser, som staten var begyndt at uddele. Og protestere over kultureliten, som lavede ubrugelig og grim moderne kunst for danskernes skattekroner.

"Han var drengen i Kejserens Nye Klæder, der sagde fra over for hele kultureliten, og som derved fik sat ord på meget af det, som mange danskere tænkte. Men det er også historien om en mand, der sagde nej over for den store socialdemokratiske velfærdsstat, hvor kulturstøtten var dråben, der fik bægeret til at flyde over for Peter Rindal og hans støtter," siger Lasse Bo Handberg, direktør for teatret Mungo Park Kolding, som den 10. oktober har premiere på forestillingen om det berømte bysbarn - "Rindal".

"Den bevægelse præger fortsat samfundet og kulturlivet i dag, og derfor er han i den grad stadigvæk relevant," siger Lasse Bo Handberg, der er idemand bag forestillingen.

De kulturradikale københavnere sidder stadigvæk tungt på kulturmiljøet og styrer debatten og hele meningsdannelsen. Dog har man med det seneste forlig fjernet de livslange ydelser til enkerne, så en lille sejr kan Rindal notere sig.

Alex Ahrendtsen (DF)
Kulturordfører

Tabte kampen
Forestillingen tager udgangspunkt i de dage, hvor Peter Rindal drog til hovedstaden med flere hundrede underskrifter mod velfærdsstatens seneste påfund - og mod "en indspist gruppe storsnudede mennesker, der ikke kan klare sig selv", som han efterfølgende sagde til Dagbladet Information.

Men i dag, næsten 50 år efter, lever både kunststøtten og de livslange ydelser i bedste velgående. Sidste år blev alle Folketingets partier enige om at fremtidssikre statsstøtten med en reform af kunststøtten.

"På det punkt rykkede Peter Rindal ikke ved noget, ud over at Statens Kunstfond efterfølgende tog på en charmeoffensiv til de store provinsbyer. Men han fik sat gang i en historisk debat mellem eliten og det folkelige Danmark om forholdet til kunsten, og det er en af de vigtigste kulturkampe, der har været i dansk kulturpolitik. Den debat ligger stadigvæk latent i befolkningen," siger Dorte Skot-Hansen, leder af Center for Kulturpolitiske Studier ved Københavns Universitet. 

At Peter Rindal tabte sin grundlæggende kamp, giver Alex Ahrendtsen, kulturordfører for Dansk Folkeparti, hende ret i.

"De kulturradikale københavnere sidder stadigvæk tungt på kulturmiljøet og styrer debatten og hele meningsdannelsen. Dog har man med det seneste forlig fjernet de livslange ydelser til enkerne, så en lille sejr kan Rindal notere sig," siger Alex Ahrendtsen, som på mange måder er en af Peter Rindals politiske efterkommere.

"En snert af Rindal i mig"
Først og fremmest fordi han selv er fra Kolding, og derved er vokset op med rindalismen som kulturpolitisk rettesnor.

Men også fordi Peter Rindals protestbevægelse var en af de første samfundsmæssige rystelser, som førte til Fremskridtspartiets opståen ved jordskredsvalget i 1973 og stiftelsen af Dansk Folkeparti i 1995.

"Han var den første i efterkrigstiden, som gjorde oprør mod Overdanmark. Han var folkets stemme, og derfor har han både kulturhistorisk og politisk været vigtig for mig. Der er en snert af Rindal i mig," siger Alex Ahrendtsen.

Han understreger dog, at Dansk Folkeparti er mere splittet end Peter Rindal, når det kommer til kunststøtten.

På den ene side deler Alex Ahrendtsen grundopfattelsen om, at kunstnere ikke er finere end andre, og at de derfor ikke skal have politisk særbehandling. På den anden side mener han dog, at det er nødvendigt at bruge statslige midler til at støtte dansk og europæisk kultur.

"Uden støtten har vi eksempelvis ingen danske film, og vi vil have sværere ved at beskytte dansk litteratur. Vi har en forpligtelse til at beskytte og støtte vores historiske arv, kultur og kunstmiljø," siger han og understreger, at han er begejstret for, at Mungo Park Kolding sætter forestillingen om Peter Rindal op.

Vigtigt med formidling
Alex Ahrendtsen mener dog hverken, at Peter Rindal har levet forgæves eller er uaktuel i dag.

"Kultureliten har været enorm dårlig til at fortælle, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at støtte kunst og kultur. Det har dog ændret sig inden for de seneste ti år, og kunsterne er blevet meget mere opmærksomme på at inddrage almindelige danskere i kulturen. Det er gået op for dem, at opbakningen smuldrer, hvis ikke de har den brede befolkning med," siger Alex Ahrendtsen.

Det giver Marlene Borst Hansen, kulturordfører for Radikale, ham ret i.

"Jeg er dybt uenig med Peter Rindal, når det kommer til Statens Kunstfond, og jeg er glad for, at han ikke vandt sin kamp. Men han var en af de første, der fik sat fokus på formidling af kunsten og kulturen. Eliten, som tog kulturens betydning for givet, skulle pludselig forklare og formidle, hvorfor den er vigtig for alle mennesker. Det var godt, at han fik rusket op i det, for det har betydet, at der er en kæmpe opmærksomhed på det nu. Jeg mener, at kulturdebatten ville have været fattigere uden Peter Rindal," siger hun.

Præger fortsat debatten
Marlene Borst Hansen kommer ligesom Peter Rindal og Alex Ahrendtsen fra Kolding og har derfor også haft rindalismen tæt inde på kroppen.

Både som lokalpolitiker i Kolding Byråd, men også som kulturordfører på Christiansborg, hvor den stadigvæk præger en del af kulturdiskussionen.

"Hvis vi tager et lille eksempel som Fregatten Jylland, så fylder den meget. Her er tale om et stykke konkret kulturarv, hvor det er nemt at formidle, at vi skal støtte den. Det ville være langt, langt sværere at tage et stykke kunst og sige, at det skulle have to millioner kroner i støtte om året. Det ville have været en helt anden diskussion, så den er der stadigvæk," siger den radikale kulturordfører, som samtidig tror, at han også vil være relevant om både 10 og 20 år.

"Han rørte jo ved det, som mange mennesker stadigvæk tænker: At det er ubegribeligt, at der skal bruges skattekroner på kunst, som man enten ikke fatter noget af, eller som er både grim og provokerende. Men det bliver kunsten forhåbentlig ved med at være, og vi vil forhåbentlig blive ved med at give støtte til ny kunst, som er med til at udvikle samfundet og os som mennesker. Derfor vil diskussionen fortsætte," siger hun.

Hvor meget skal kunsten fylde?
Det er Lasse Bo Handberg fra Mungo Park Kolding dog ikke enig i.

Han mener, at Peter Rindal er central i dag, fordi Danmark lige nu befinder sig i en økonomisk krisesituation, hvor der skal tages nogle helt afgørende beslutninger om vores fremtid.

"En af dem er, hvor kunsten og kulturen skal placeres i den politiske prioriteringsrække, og hvor fundamental staten skal være som kunstmæcen. Det kan være, at man når frem til, at det er toppen af kransekagen, som vi ikke har råd til at støtte længere. Men det kan også være, at man erkender, at kunst og kultur er så væsentlig en del af vores samfund, at det er noget af det sidste, vi smider ud. Det er en diskussion, som vi har gang i lige nu, og som endnu ikke har fundet sin afgørelse," siger Lasse Bo Handberg.

Når det sker, så har han til gengæld også udspillet sin rolle, mener Lasse Bo Handberg.

"Så vil han stå tilbage som en historisk person," siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marlene Borst Hansen

Medlem, Pressenævnet, fhv. stedfortrædende MF (R), fhv. formand, Fora,
lærer (Haderslev Statsseminarium 2001)

Alex Ahrendtsen

MF (DF), medlem, Nationalbankens repræsentantskab
cand.mag. i dansk, litteratur, religion og oldgræsk (Odense Uni. 1996)

0:000:00