Danmark støtter klimafond i skattely

Regeringen er ved at forberede et aktieindkøb på 25 mio. kr. i den internationale klimafond Global Climate Partnership Fund. Dermed vil Danmark siden 2011 have investeret samlet 65 mio. kr. i fonden.

Klimafonden ligger i Luxembourg, der ofte bliver betegnet som et skattelyland. Det skyldes ifølge Lars Koch, politik- og kampagnechef i IBIS, at landets skattesystem er kendt for sin ugennemsigtighed og meget lave skat.

Han kalder det derfor "dobbeltmoralsk" at støtte fonden fra dansk side.

"På den ene side ønsker regeringen at bekæmpe illegal kapital og illegale finansielle transaktioner. Og på den anden side legitimerer man ved at støtte fonden de skattestrukturer, der systematisk lænser udviklingslandene for penge," siger Lars Koch.

Han henviser blandt andet til, at handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) for ganske nylig præsenterede en ny dansk handlingsplan for såkaldt sammenhængspolitik, der kort fortalt skal sikre, at EU-politikker ikke modarbejder udviklingen i verdens fattigste lande.

I handlingsplanen bliver kampen mod skatteunddragelse blandt andet nævnt. Og derfor klinger det ifølge flere kritikere hult, at Danmark ønsker at fortsætte støtten til klimafonden.

Man legitimerer ved at støtte fonden de skattestrukturer, der systematisk lænser udviklingslandene for penge.

Lars Koch
Politik og kampagnechef i IBIS

Ikke optimalt
Også seniorforsker og forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke Helle Munk Ravnborg mener, at den danske støtte til fonden er problematisk.

"Det er bedst at undgå at støtte fonde og organisationer i skattelylande som Luxembourg. Når vi har et princip om at sikre offentlighed og gennemsigtighed, skal vi efterleve det princip hele vejen rundt," lyder det.

Klimafonden er en tysk opfindelse fra 2009 og støtter blandt andet klima- og miljøprojekter i udviklingslande. Danmark støttede første gang fonden med et indkøb af såkaldte C-aktier for 40 mio. kr. i 2011 og vil nu udvide den aktieportefølje med nye aktier for i alt 25 mio. kr. i 2014.

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen påpeger i et skriftligt svar til Altinget.dk, at han "ville have foretrukket en anden model, så man havde kunnet sikre sig bedre mod skattespekulation".

"Det er ikke optimalt, men det var nødvendigt på grund af den fondsmodel, man havde lagt sig fast på. Det muliggjorde et internationalt samarbejde og mobilisering af privat kapital til lån til en række gode projekter i udviklingslandene med positive klima- og udviklingsresultater," skriver han.

Også i Folketinget er der kritik af støtten til klimafonden.

Således kritiserer Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl, støtten og afviser, at partiet vil stemme for en ny bevilling til en fond, der ligger i "et skattelyland". Og den holdning bakkes op af Dansk Folkepartis udviklingsordfører, Hans Kristian Skibby:

"Det er en meget dårlig prioritering. Ud over at de folk, der er med til at betale for det gilde, ikke forstår tilgangen, er det mærkeligt at sende penge til fonde i lande, der er kendt for at tænke meget kreativt i forhold til skatteunddragelse," lyder det.

Ingen skat af fonde
Niels Johannesen er lektor ved Københavns Universitet og forsker i internationale skatteregler. Han kalder Luxembourg for et fordelagtigt land at oprette en fond, da fonde ikke betaler skat i landet. Og netop derfor er Luxembourg ifølge ham formentlig det land i EU med flest fonde.

"Men det betyder ikke, at der nødvendigvis er noget suspekt i fonden - i hvert fald ikke så længe alt foregår, som det skal," siger han og påpeger, at der skal betales skat af private aktører i deres respektive lande af de penge, der bliver trukket ud af fondene i Luxembourg.

Mogens Jensen forklarer, at fonden skal skaffe både offentlige og private investeringer for at få bugt med klimaforandringerne.

Støtten til fonden giver ifølge ministeren mulighed for at finansiere lån eller ansvarlig kapital til investeringer i typisk små og mellemstore virksomheder i udviklingslande for at mindske CO2-udledninger ved at energieffektivisere produktionen.

"Vi har i den grad brug for grøn omstilling i udviklingslandene, og denne fond bidrager til, at flere investeringsprojekter gennemføres. Fonden finansieres af den globale ramme af klimapuljen," lyder det.

Svær kamp mod skattespekulation
Samtidig vil Danmark arbejde for, at fonden ikke bruges til ulovlig skattespekulation, påpeger Mogens Jensen:

"Det er også vigtigt at sikre fuld transparens i alle henseender i forhold til specifikke skattefordele for investorerne og for, at der ikke kan rejses tvivl om lovligheden af eventuelle skattefordele i forhold til nationale love og bilaterale dobbeltbeskatningsaftaler."

Helle Munk Ravnborg var som medlem af Danidas eksterne bevillingskomité med til at rådgive Udenrigsministeriet om en ny bevilling til GCPF.

Hun erkender, at fonden ikke nødvendigvis skader udviklingsarbejdet ved at ligge i Luxembourg. Og faktisk roser hun fonden for at ville måles på sine initiativers klimaeffekt.

"Men det ændrer ikke, at det er et stort problem, at den ligger i et skattelyland. Jeg går ind for, at man har orden i eget hus, og det er jeg ikke sikker på, at man har her," siger Helle Munk Ravnborg.

Hun påpeger, at Danmark med stemmeandel i fonden på godt fire procent vil få svært at sikre sine målsætninger om f.eks. transparens.

I alt ligger den danske klimafinansiering på ca. 500 mio. kr. årligt mod ca. 100 mio. kr. i 2008. Blandt andet har Danmark for nyligt besluttet at støtte den skandaleombruste klimaorganisation GGGI med yderligere 90 mio. kr. over tre år.