Professor: Derfor er Grønland og Island som nat og dag

FIK DU LÆST: Professor i arktiske samfund Rasmus G. Bertelsen mener, at hurtigt bredbånd samt massivt fokus på digital undervisning på sigt kan bringe Grønland på omgangshøjde med de øvrige nordiske samfund. Altinget forsøger at få svar på udfordringerne. (Bragt første gang i maj 2015)

Professor ved Tromsø Universitet Rasmus G. Bertelsen giver i artiklen sine bud på, hvad der skal til for at få Grønland på omgangshøjde med de øvrige nordiske samfund.
Professor ved Tromsø Universitet Rasmus G. Bertelsen giver i artiklen sine bud på, hvad der skal til for at få Grønland på omgangshøjde med de øvrige nordiske samfund.
Klaus Ulrik Mortensen

Efter otte år i spidsen for Nordisk Atlantsamarbejde rejser direktør Lars Thostrup sig snart for sidste gang fra skrivebordet på havnen i den færøske hovedstad Torshavn.

Herfra varetager det fem mand store sekretariat hovedparten af organisationens opgaver. Finansieret af Nordisk Ministerråd har NORA, som er forkortelsen for det i brede sammenhænge relativt ukendte organ, som målsætning at skabe vækst og udvikling på tværs af de fire medlemmer: Færøerne, Grønland, Island samt en forening af nord- og vestnorske fylker.

Lars Thostrup, som fra august atter vil være at finde i det danske udenrigsministerium, forklarer, at det især er de geografiske forhold og udfordringer, der knytter områderne sammen. Nordatlanten har som den tyndest befolkede del af Europa et særligt behov for at tiltrække virksomheder og vidensorganisationer. Man sætter derfor løbende gang i projekter, som skal løfte regionen.

Et af de seneste tiltag har været Digital Arctic. Projektet beskrives bedst som en online konference bestående af en række cases og interviews, som løbende er blevet offentliggjort på hjemmesiden. Her har man kunnet blive klogere på eksempelvis erhvervs-, uddannelses- og sundhedsforhold hele vejen fra Norge til Canada.

“Grunden til, at vi har sat fokus på området er, at vi ser et oplagt potentiale. Men den kritiske masse er meget lille, og derfor er der behov for, at vi tænker på tværs af de nordatlantiske samfund,” siger direktør Lars Thostrup.

Fakta
De nordiske lande mødes af en række enslydende udfordringer på velfærdsområderne. Flere ældre, færre ansatte i plejesektoren samt en befolkning, som stiller stadig større krav til kvaliteten af den offentlige service.        

Et svar på de udfordringer er det, som vi i Danmark kalder velfærdsteknologi. Men der er stor forskel på, hvordan man griber opgaven an i henholdsvis Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island.        


Altinget vil i løbet af det næste halve år dykke ned i de specifikke udfordringer, som de enkelte lande og kommuner står overfor. Men også lade de fagligt ansvarlige dele ud af gode råd og anbefalinger.        


Desuden vil vi møde en række af de ildsjæle, som udvikler de teknologiske løsninger, som måske bliver hverdag i manges hjem om 5-10 år.        


Til sidst vil vi flyve op i helikopteren og undersøge, i hvilken udstrækning teknologiske hjælpemidler er i færd med at forandre de nordiske samfund. Og give svar på, hvor det placerer os - ikke bare som professionelle brugere, men også som borgere og pårørende.      


Nordens Velfærdscenter sponsorerer rejseudgifterne, som er forbundet med Altingets besøg til de 10 nordiske kommuner. Altinget bevarer naturligvis fuld redaktionel frihed under hele samarbejdet.

Han ser store muligheder i digitale og velfærdsteknologiske løsninger. To af de største barrierer ved at befinde sig langt fra det europæiske centralnervesystem er, at befolkningstallene er små og transportomkostningerne store.

“Men på det digitale område er barriererne forholdsvis mindre, end de er på andre områder,” siger han.

Der er så stor usikkerhed omkring gennemførelsen af de arktiske megaprojekter, som i høj grad afhænger af faktorer, som det grønlandske samfund ikke har kontrol over, at jeg tror, at fremtiden i højere grad findes i innovation og individuelt iværksætteri.

Rasmus G. Bertelsen
Professor, Aalborg Universitet

Grønland skal kopiere Island
Hovedtaler på konferencen var Rasmus G. Bertelsen, som er professor ved Universitetet i Tromsø-Norges arktiske universitet og seniorforsker ved Aalborg Universitet. Han er født dansk, men efter at have tilbragt en stor del af sin barndom og studietid på Island har han opbygget en stor viden om og fascination af livet i de arktiske egne.

Et begreb, som går igen i professorens beskrivelse af de arktiske udfordringer, er “human capital”. En størrelse, som bedst oversættes til kvaliteten af borgernes uddannelsesniveau, og som man har masser af på Island - faktisk så meget, at man har distanceret den tidligere danske kolonimagt.

“Når man kender Island og ved, at landet ved indgangen til det 20. århundrede var et af Europas fattigste samfund, så er det interessant, at man i dag har et af de højest udviklede samfund i verden,” siger han.

Analysen af Islands vej fra tilbagestående fiskerination til finansielt centrum (og så glemmer vi tiden efter krisen i 2008) er afgørende i forhold til at skitsere en vej ud af den grønlandske krise. Og spørger man Rasmus G. Bertelsen handler det om uddannelse - også et par andre ting - men mest af alt uddannelse.

“Man skal have en god grundskole, hvor man underviser på modersmålet, og så skal man som minimum have adgang til fag-, gymnasie- og bacheloruddannelser af høj kvalitet. Det har man på Island, og det har man på Færøerne, mens der er andre udfordringer i det grønlandske uddannelsessystem,” siger han og fortsætter:

“Desuden har der på Færøerne og Island altid været en stærk tradition for brain circulation. Det er noget, der går helt tilbage til landnamstiden i vikingetiden, hvor man sørgede for at suge viden til sig fra de omgivende samfund. Og som stadig findes i dag, hvor især mange islændinge har taget betydelige dele af deres uddannelse i udlandet og er vendt tilbage før eller senere."

For afhængig af dansk arbejdskraft
Det er årsagen til, at Færøerne og Island lave befolkningstal til trods er homogene samfund, som baseres på landenes egen arbejdskraft, mens antallet af danske akademikere på Grønland er mere end dobbelt så højt som dem, der er født med grønlandsk pas.

“Det bliver selvfølgelig bedre og bedre med tiden, men det ændrer ikke på, at Grønland stadig er afhængig af dansk arbejdskraft, og at dansk derfor spiller en anden rolle i Grønland end på Færøerne eller historisk på Island," siger han.

Og det harmonerer dårligt med grønlændernes ønske om at være uafhængige af storebroderen i Syd. Analysen af de nordatlantiske naboers vej til selvstændighed viser ifølge professoren, at den indtraf i takt med, at man forstod at udnytte de bugnende naturressourcer:

Fiskeriet på Island er i dag et af verdens mest profitable. Man har forstået at kapitalisere på naturens gaver i form af vandkraft og geotermisk varme, mens færingerne har skabt en betydelig indenlandsk offshore-sektor.

Her er man slet ikke nået til på Grønland. Naturforekomsterne af olie og mineraler skal hentes op af kinesiske, skotske og amerikanske virksomheder, og hvis de enorme projekter ellers overhovedet sættes i værk, sås der tvivl om, hvorvidt de samlet set vil være til fordel for det grønlandske samfund.

Travl mand på mellemlanding
Rasmus G. Bertelsen deler ud af sine tanker under en mellemlanding i Kastrup Lufthavn. Bag ham ligger årsmødet i den amerikansk-canadiske forening for nordiske studier, som blev afholdt i Columbus, Ohio. Og foran venter en workshop i Potsdam om avanceret bæredygtig udvikling af Arktis.

Han spørger sig selv, hvad det næste skridt i den arktiske udvikling mon bliver. Og svaret finder han ikke i aluminiumsproduktion eller andre tunge industrielle hverv, men derimod i det globale informationssamfund.

“Det moderne informationssamfund kræver først og fremmest en masse elektricitet. Og helst en grøn en af slagsen. Det er derfor, at Apple rejste til Viborg, og det er derfor, at Facebook har etableret sig i svenske Luleå, mens der også er oprettet en række datacentre i nærheden af Reykjavik,” siger han.

Hermed er vi fremme ved det andet skridt i den nordatlantiske udvikling. Billig grøn strøm parret med kølige temperaturer, som skaffer økonomisk nedkøling til de enorme serverhaller, er et oplagt bud på et arktisk erhvervseventyr, mener han.

Men en afgørende forudsætning for, at det ønske kan blive opfyldt, er, at man får etableret nye stabile netleverancer. Billigt bredbånd er, som Altinget beskrev det sidste uge, især på Grønland en mangelvare, så udrulning af hurtigere forbindelser må være det første sted at starte.

“I Grønland er internettet meget dyrt, og nord for Nuuk er hastigheden mange steder så lav, at man kun vanskeligt, hvis overhovedet, kan føre en videosamtale på computeren, men må nøjes med lyden. Det samme gælder i Canada og Alaska, hvor en række samfunds kontakt til omverdenen er reduceret til satellitforbindelser til helt sindssyge priser,” siger han.

Prisen for et søkabel langs den grønlandske vestkyst er godt 600 millioner kroner. Det fremstår måske ikke voldsomt set med danske briller, men målt op imod det grønlandske selvstyrebudget er det et astronomisk beløb, forklarer han.

Forbindelse fra Tokyo til London
Han sætter derfor sin lid til en canadisk virksomhed, som nu forsøger at rejse penge til et søkabel, der skal trækkes hele vejen fra Tokyo via Nordvestpassagen til London. Arctic Fiber, som virksomheden hedder, anslår den samlede pris på projektet til 700 millioner dollars.

Man forventer, at en sådan forbindelse vil reducere den digitale afstand mellem Tokyo og London med få milisekunder. Men fordi de to hovedstæder samtidig er blandt verdens vigtigste finanscentre, der flittigt udveksler transaktioner, som går under navnet high speed trading, vil en sådan investering ifølge projektmagerne snart kunne tjene sig hjem.

Ideen er så, at man undervejs på turen langs Nordvestpassagen skulle trække ledninger ind til de arktiske bysamfund - herunder på Grønland. Første del af projektet, som bevæger sig mod Alaska, forventes at være klar ved udgangen af 2016, mens tidsrammen for resten af strækningen er uvist.

“Vi taler om at knytte nogen af verdens it-mæssigt mest isolerede samfund til omverdenen. Og en investering af den karakter vil være en af de mest givende, jeg kunne forestille mig,” siger han.

Giv dem samme muligheder som resten af Vesten
Men hvad forestiller han sig så, at de hurtige bredbåndsforbindelser konkret skulle bruges til - altså udover at give adgang til digitale uddannelser og muligheden for at anlægge nye datacentre?

Nu er vi nået til tredje og sidste skridt i professorens guide til en empowerment af den arktiske region: Nemlig at give indbyggerne adgang til at udfolde sig kreativt og entreprenant på samme måde, som resten af den vestlige verden de seneste 20 år har haft mulighed for.

“Der er næppe nogen dansk husholdning, virksomhed, forening eller myndighed, som kan forestille sig at skulle agere i en verden uden bredbånd,” siger han og fortsætter:

“I diskussionen om den arktiske økonomiske udvikling har der været meget fokus på naturressourcer og udvinding af uran og andre sjældne jordarter. Men der er så stor usikkerhed omkring gennemførelsen af disse megaprojekter, som i høj grad afhænger af faktorer, som det grønlandske samfund ikke har kontrol over, at jeg tror, at fremtiden i højere grad findes i innovation og individuelt iværksætteri.”

Digital branding af lokale produkter
Han giver eksempler på traditionelle fanger- og fiskerisamfund, som har brugt de digitale kommunikationskanaler til at markedsføre hudplejeserier og andre naturprodukter.

“Det handler om at give de lokale produkter en fortælling, som gør, at man kan give dem høj værdi på de store forbrugermarkeder. Og på den måde sørger man for, at de traditionelle samfund kan fortsætte med at eksistere, men uden at være lukket af for omverdenen.”

Det lyder jo alt sammen meget godt. Men hvor skal man som grønlandsk politiker starte, hvis man gerne vil hen til det sted, som du nu beskriver?

“Det afgørende skridt fremad består i at hæve kvaliteten af uddannelsessystemet. Man skal give langt flere grønlændere mulighed for at få en uddannelse. Man plejer at sige, at det er sundt for at komme væk fra Grønland en stund - det er nu også sundt at forlade Danmark - men for mange har det at flytte fra Grønland også store økonomiske og følelsesmæssige udfordringer, så jeg tror, at fremtiden er i det, som vi kalder hybride uddannelser.”

“Det vil sige, at de studerende er sammen i korte intense perioder, og så uddanner de sig efterfølgende i en længere periode ved hjælp af online ressourcer. Og der er et billigt og stærkt bredbånd nøglen til at låse samfundets adgang til de muligheder op.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00