Claus Hjort langer ud efter oprørsk borgmester

KL FARVEL: Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) advarer i klare vendinger Lyngby-Taarbæk Kommune mod at træde ud af KL og skabe splid om det kommunale aftalesystem. Alternativet er værre, garanterer han.

Alternativet til de årlige økonomiaftaler mellem KL og regeringen er ikke en selvstændig aftale med hver enkelt kommune, men et diktat fra Folketinget, advarer finansminister Claus Hjort Frederiksen.
Alternativet til de årlige økonomiaftaler mellem KL og regeringen er ikke en selvstændig aftale med hver enkelt kommune, men et diktat fra Folketinget, advarer finansminister Claus Hjort Frederiksen.Foto: Pressefoto
Kim Rosenkilde

Hvis kommuner begynder at underminere økonomisamarbejdet mellem regeringen og KL, så vil det i sidste ende true det lokale selvstyre.

Sådan lyder finansminister Claus Hjort Frederiksens reaktion på, at Lyngby-Taarbæk Kommune overvejer at forlade kommunernes landsforening, KL.

Årsagen er, at Lyngby-Taarbæks borgmester, Sofia Osmani (K), og det øvrige byråd er ovenud utilfredse med den aftale om næste års kommunale økonomi, som KL indgik med regeringen i juli.

Men melder kommuner sig ud af KL, vil det ikke føre til mere lokal selvbestemmelse. Tværtimod vil det skabe større central styring, advarer finansministeren.

Fakta
Lyngby-Taarbæk overvejer KL-medlemsskab

Sagsfremstilling 
Simon Pihl Sørensen (S) har på vegne af S og SF anmodet om optagelse af sag 
på Økonomiudvalgets møde: 
"Der ønskes en drøftelse af kommunens interessevaretagelse over for Regering og 
Folketing". 

Økonomiudvalget 27. august 2015 
Som følge af resultatet af årets kommuneaftale beslutter et enigt Økonomiudvalg 
at få belyst de fordele og ulemper, der vil være ved en udmeldelse af KL. I 
forlængelse heraf ønsker udvalget en dialog med KL's bestyrelse. 

Kilde: protokol for møde i Lyngby-Taarbæks økonomiudvalg 27. august
Lyngby-Taarbæk Kommunes borgmester, Sofia Osmani (K), mener, at KL skulle have sagt fra ved sommerens økonomiforhandlinger over for regeringens krav om en årlig grønthøsterbesparelse i kommunerne på 2,4 milliarder kroner.
Lyngby-Taarbæk Kommunes borgmester, Sofia Osmani (K), mener, at KL skulle have sagt fra ved sommerens økonomiforhandlinger over for regeringens krav om en årlig grønthøsterbesparelse i kommunerne på 2,4 milliarder kroner. Foto:

”Derfor vil jeg sige til den konservative borgmester i Lyngby-Taarbæk, at hun skal tænke sig rigtig grundigt om, inden hun gør sig til talsmand for, at vi ikke skal have et system baseret på aftaler mellem regeringen og KL,” siger Claus Hjort Frederiksen i et interview med Altinget.

Diktat fra Folketinget
Uden disse aftaler vil det i princippet være op til den til enhver tid siddende finansminister at lave en separat økonomiaftale med alle landets 98 kommuner.

Det kan undre mig, at en borgerlig finansminister gør sig til talsmand for foreningstvang.

Sofia Osmani (K)
Borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune

Men i praksis vil det ifølge Claus Hjort Frederiksen betyde, at Folketinget udstikker et økonomisk diktat for kommunerne.

”Alternativet er, at staten skal lave individuelle aftaler med de enkelte kommuner. Så vil det nuværende aftalesystem bare blive erstattet af, at man laver aftaler i Folketinget om, hvordan økonomien i kommunerne skal reguleres,” siger Claus Hjort Frederiksen.

Lyngby-Taarbæk Kommunes overvejelser om at træde ud af KL skyldes regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag, som blev knæsat i aftalen om kommunernes økonomi i 2016.

Bidraget indebærer, at kommunerne under et hvert år skal reducere deres udgifter med en procent, svarende til omkring 2,4 milliarder kroner, og aflevere penge til finansministeren.

KL skulle have sagt fra
Ved at sætte sin underskrift på aftalen har KL ifølge kritikerne fra Lyngby-Taarbæk Kommune blåstemplet en politik, som vil koste deres kommune 167 millioner kroner over de næste fire år. For kommunerne samlet svarer det til 7,5 milliarder kroner i perioden.

Kommunens konservative borgmester, Sofia Osmani, kan udmærket forstå, at Claus Hjort Frederiksen foretrækker det nuværende system, hvor de økonomiske rammer, regeringen udstikker, accepteres af kommunerne i fællesskab.

"Det kan imidlertid undre mig, at finansministeren føler et behov for at kommentere en kommunes kritik af egen organisation, ligesom det kan undre mig, at en borgerlig finansminister gør sig til talsmand for foreningstvang," siger Sofia Osmani.

Hun peger på, at det er et enigt økonomiudvalg i Lyngby-Taarbæk, der finder, at den indgåede aftale er til ugunst for borgerne i kommunen. Det er på den baggrund, kommunens økonomiudvalg ønsker at få belyst fordele og ulemper ved medlemskabet af KL.

"Hvis den holdning både afføder en løftet pegefinger fra finansministeren og en trussel mod aftalesystemet, så står det vist allerede sløjt til med det kommunale selvstyre," siger Sofia Osmani.

KL: Et valg mellem pest eller kolera
Kommunens kritik retter sig i lige så høj grad mod regeringen, som har opfundet omprioriteringsbidraget. Men når KL giver sig ud for at være kommunernes repræsentant over for regeringen, er det også KL's opgave at sige fra, mener Sofia Osmani.

I KL fastholder man, at omprioriteringsbidraget var noget, man blot måtte ”tage til efterretning” og så efterfølgende forsøgte og begrænse mest muligt.

Formand Martin Damm (V) ønsker ikke at gå nærmere ind i kritikken fra Lyngby-Taarbæk, men på KL's hjemmeside afviser han, at KL har blåstemplet noget som helst.

”Jeg vil gerne slå fast, at omprioriteringsbidraget er og bliver regeringens ansvar. Vi har ikke blåstemplet det. Bestyrelsen stod over for valget mellem pest eller kolera i sommer," siger Martin Damm.

I Finansministeriet afviser Claus Hjort Frederiksen at forholde sig til, om KL reelt havde et alternativ til at acceptere omprioriteringsbidraget, hvis man ønskede at opnå en aftale.

”Jeg vil bare sige, at en forhandling er en forhandling. Sådan er det,” siger Claus Hjort Frederiksen.

Læs hele artiklen på Altinget: Kommunal (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her

Dokumentation

Omprioriteringsbidrag

Regeringsgrundlaget:

Det er (...) væsentligt, at hele den offentlige sektor bidrager til at frigøre ressourcer via effektivisering. Derfor vil regeringen tage initiativ til at indarbejde et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året fra 2016, og at alle større statslige driftsområder omfattes af et årligt omprioriteringsbidrag på 2 pct. fra 2016. De frigjorte midler vil blive udmøntet hen over regeringsperioden til prioriterede indsatser, ligesom regeringen vil gøre en særlig indsats for kommuner i en svær økonomisk situation.

Aftale om kommunernes økonomi for 2016:

Regeringen vil tage initiativ til at indarbejde et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året fra 2016 til 2019. Det svarer til ca. 2,4 mia. kr. i 2016.

Regeringen og KL har i forlængelse heraf drøftet følgende vedrørende kommunernes økonomi for 2016:

  • Regeringen og KL er enige om, at der tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne i 2016 til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder, herunder ældre, børn og folkeskole. Kommunernes serviceramme vil dermed udgøre 237,4 mia. kr. i 2016 inklusive en omlægning af ældremilliarden og reguleringer i medfør af DUT mv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Hjort Frederiksen

Fhv. MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

Sofia Osmani

Borgmester (K), Lyngby-Taarbæk Kommune 2014-, formand for DBC, i bestyrelsen for KL
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00