Eksperter advarer mod at kaste flere penge efter dyre sygdomme

Bare fordi en sygdom koster sundhedsvæsnet dyrt eller skaber mange sygedage, så er det ikke sikkert, at politikerne skal bevillige flere penge til netop den sygdom.

Sådan lyder advarslen fra de to professorer Kjeld Møller Pedersen og Jakob Kjellberg, der er sundhedsøkonomer hos henholdsvis SDU og KORA. Vurderingerne kommer i kølvandet på Sundhedsstyrelsens nye rapport: Sygdomsbyrden i Danmark.

En rapport, der viser, hvor udbredte sygdommene er, hvor dødelige de er, og hvad behandlingen koster. Rapporten sætter også tal på nogle af de samfundsøkonomiske konsekvenser i form af sygdommenes betydning for sygefravær og førtidspensionstildelinger.

Ikke noget prioriterings-katalog
Flere af rapportens hovedkonklusioner blev bragt i tre landsdækkende aviser på udgivelsesdagen og i de elektroniske medier. Kjeld Møller Pedersen synes, at medierne har sendt rapporten skævt ind i den sundhedspolitiske debat.

”I medierne er den fremstilet som et prioriteringskatalog. Men der er noget vrøvl. Man skal være meget forsigtig med at slutte, at der er behov for flere penge, bare fordi en sygdom er en stor byrde,” siger Kjeld Møller Pedersen. Han mener også at konklusionerne om, at blandt andet psykisk sygdom er en stor byrde for danskerne og sundhedsvæsnet, er kendt viden. 

Artiklen fortsætter under figuren:

Kilde: Sundhedsstyrelsen 

Jakob Kjellberg er enig, men understreger også, at rapporten giver et interessant øjebliksbillede af en række vigtige sygdomme og lidelser. Ifølge ham blev der i 1992 lavet en lignende rapport. Og ifølge ham er billedet i grove træk det samme i de to rapporter i forhold til, hvordan sygdommene belaster danskerne og sundhedsvæsnet.

”Bare fordi en sygdom er dyr for samfundet, så er det ikke sikkert, at man kan gøre noget effektivt for at behandle eller forebygge den,” siger Jakob Kjellberg.

Han kommer med det tænkte eksempel med en sygdom, der koster sundhedsvæsenet 10 milliarder årligt, hvor politikerne på grund af den store udgift beslutter sig for at øge bevillingen med en ekstra milliard til bedre behandling og forebyggelse.

”Men hvis den ekstra indsats ikke ændrer på noget, så er status bare, at sygdommen året efter koster samfundet 11 milliarder årligt,” siger Jakob Kjellberg, der peger på, at der så er fare for, at politikerne føler sig kaldet til at bruge flere penge på området.

Hvordan forebygger man angst?
I virkelighedens verden peger han på rapportens fokus på den store forekomst af psykiske problemer og sygdomme. Depression, angst, skizofreni og misbrug er blandt de seks sygdomme, der oftest sender danskerne ud af arbejdsmarkedet, og ifølge rapporten er angst den hyppigste årsag til førtidspension.

Skizofreni er blandt de udvalgte sygdomme i rapporten, som koster mest i behandling og pleje med en årlig udgift på omkring 2,6 milliarder.

Men Jakob Kjellberg peger på flere problemer. I forhold til angst er det et særskilt problem, at angstdiagnosen, ifølge ham, ofte bliver hæftet på relativt forskellige psykiske tilstande hos patienter, der har det psykisk dårligt. Det puster antallet endnu højere op og gør det endnu sværere at komme med effektive løsningsforslag. Blandt andet fordi angst ligesom andre psykiske lidelser langtfra er så målelige og konstaterbare som mange fysiske sygdomme.

”Meget tyder jo på, at en stor del af løsningerne til at behandle og forebygge angst og nogle af de andre psykiske lidelser kun ligger i periferien af sundhedsvæsnet. En del af problemet kan være måden, vi har indrettet vores samfund og især vores arbejdsmarked på,” siger Jakob Kjellberg.

Kilde: Sundhedsstyrelsen 

Læs hele artiklen på Altinget: sundhed (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.