Regeringen mangler flertal til kommunal sultekur

Det ser ud til at blive en svær øvelse for regeringen at hente penge til kommende finanslove fra kommunernes budgetter. I hvert fald hvis pengene skal bruges på andet end borgernær velfærd.

Med det såkaldte omprioriteringsbidrag har regeringen ellers lagt op til hvert år at skære 2,4 milliarder kroner af de kommunale budgetter. Pengene skal i stedet kunne bruges i forbindelse med politiske aftaler og forlig indgået på Christiansborg.

Men før regeringen og politikerne på Christiansborg kan få råderet over pengene, skal de flyttes fra det kommunale kasser til det statslige pengekasse. Og den øvelse er der ikke flertal for i Folketinget.

”Vi kan sige helt klart, at vi ikke kommer til at stemme for, at man bare tager penge fra kommunerne og lægger dem over i staten for først bagefter at finde ud af, hvordan de skal bruges,” siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen.

Nye udgiftslofter på vej
I forbindelse med den kommende finanslov fremsætter regeringen et nyt lovforslag om de kommende års udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Det skal sikre, at udgiftslofterne flugter med regeringens økonomiske politik.

Men skal der i den forbindelse tages penge fra kommunerne, skal de ifølge Dansk Folkeparti på forhånd være øremærket den borgernære velfærd til gavn for først og fremmest ældre og syge i kommunerne.

Heller ikke Socialdemokraterne kan umiddelbart se sig selv i en finanslovaftale baseret på udgiftslofter, der tager penge fra velfærden i kommunerne.

”Vi går til forhandlingerne med en kerneprioritet om at styrke kernevelfærden, ikke mindst ældreomsorgen og daginstitutionerne i kommunerne,” siger partiets finansordfører, Benny Engelbrecht.

Uden Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne vil et flertal kræve opbakning fra samtlige de øvrige partier i såvel blå som rød blok. Den - mest teoretiske - mulighed afvises af Enhedslisten.

Permanent omfordeling
Med sommerens økonomiaftalen indkasserede regeringen 500 millioner kroner fra kommunerne i kraft af omprioriteringsbidraget.

De resterende 1,9 milliarder kroner fik kommunerne lov til at beholde. Den halve milliard er imidlertid kun et engangsbeløb.

Som udgangspunkt kræver det, at man ved lov flytter pengene fra kommunernes udgiftsloft til statens udgiftsloft, hvis permanente initiativer som eksempelvis en ældremilliard eller en kræftplan skal finansieres af penge fra den kommunale økonomi.

Socialdemokrater er klar til kompromiser
Hverken Socialdemokraterne eller Dansk Folkeparti er dog fuldstændigt afvisende over for selve øvelsen med at tage penge fra den kommunale økonomi for at kunne prioritere dem på udvalgte områder.

”Der kan være noget fornuft i at flytte penge til sundhedsvæsnet, hvis det kan betyde, at kommunernes udgifter til gengæld bliver mindre. Både stat, regioner og kommuner bruger jo mange kræfter på at udskrive regninger til hinanden,” siger René Christensen.

Hos Socialdemokraterne er man parat til at gå i dialog med regeringen om omprioriteringsbidraget.

Uden aftale smuldrer flertallet
Regeringen kan også vælge at gå direkte til KL i forbindelse med kommende økonomiforhandlinger og kræve, at omprioriteringsbidraget eller dele af det gøres permanent.

I sommer aftalte regeringen, DF, R og S, at de fremadrettet vil stemme økonomiaftaler med KL og Danske Regioner igennem Folketingets Finansudvalg uanset aftalens indhold. Så i den situation er flertallet allerede på plads.

Men Dansk Folkeparti meldte i sidste uge ud, at hvis KL afviser en aftale, så vil partiet efterfølgende ikke stemme for noget, der stiller kommunerne dårligere økonomisk set. Heller ikke Socialdemokraterne føler sig bundet af aftalen fra i sommer, hvis  KL siger nej til de vilkår, regeringen byder. 

Læs hele artiklen på Altinget: kommunal (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.