Rekordmange kommunale chefer fyres

En direktør og to chefer måtte vinke farvel til deres job i Odense Kommunes Børne- og Ungeforvaltning oven på sommerens skandalesag om ulovlige besparelser på indsatsen for udsatte børn.

Sideløbende har politikerne i både Faaborg-Midtfyn og senest Holbæk Kommune besluttet at givet deres kommunaldirektører en fyreseddel.

Og de er ikke de eneste topchefer, der den senere tid er blevet afskediget af deres kommunale arbejdsgiver.

En opgørelse, fagforbundet Djøf har udarbejdet efter henvendelse fra Altinget, viser, at 2014 bød på det største antal fyringer blandt forbundets kommunale chefer, siden Strukturreformen blev vedtaget i 2005.

Behovet for at placere et ansvar, når der er en sag, rammer jo stort set altid chefer eller ledere.

Bodil Otto
Formand for HK/Kommunal

I alt blev 86 kommunale chefer og direktører fyret i 2014. Niveauet i indeværende år ligger en smule lavere, men forventes at ende højt i forhold til tidligere år.

Hos Djøf kan man ikke give nogen entydig forklaring på stigningen. Men ifølge chefkonsulent Pernille Due Vesterheden sker afskedigelser ofte i forbindelse med organisatoriske ændringer.

”Der er en tendens til, at man er blevet lidt hurtigere på aftrækkeren. Enten fordi man ønsker en anden profil hos cheferne, eller fordi der kan være nogle ting omkring kemi og samarbejdsrelationer mellem politikere og chefer,” siger Pernille Due Vesterheden.

Hos HK/Kommunal genkender man billedet af, at kommunale chefer sidder løsere i stolen. Samtidig peger formand Bodil Otto på, at der siden 2010 er blevet 15 procent færre kommunale chefer.

”Det handler blandt andet om omstruktureringer og besparelser. Og det betyder samtidig, at chefer generelt har fået flere medarbejdere under sig, hvilket gør det svært at være tæt på sine medarbejdere,” siger Bodil Otto.

Flere fyres efter valg

Også i 2010 blev mange fyret, og et påfaldende mønster ved årene 2010 og 2014 er, at de følger lige efter et kommunalvalg. Og det kan godt have en betydning, lyder vurderingen fra Djøf.

”I kølvandet på en ny konstituering af byrådet kan der godt følge et ønske om at ændre på den administrative struktur i forvaltningen. Og i den sammenhæng vil der så kunne ske udskiftninger på chefposterne,” siger Pernille Due Vesterheden.

Ledelse slankes
Det billede genkender man også i KL. Her inddrages kontorchef Karsten Thystrup i et vist omfang i langt de fleste afskedigelser på allerøverste administrative niveau i kommunerne.

Han peger samtidig på, at der fortsat er en tendens til, at kommuner slanker deres direktion. Umiddelbart efter strukturreformen kunne man se organisationer med op til 10 eller 11 direktører. Nu er man mange steder nede på tre.

”Det er helt åbenbart, at der er den trend. Og det skaller jo også af på niveauet under direktionen,” siger Karsten Thystrup.

Behov for syndebukke
Hos HK/Kommunal peger formand Bodil Otto imidlertid på, at man som offentlig topchef risikerer at blive gjort til syndebuk for de politiske prioriteringer, hvis en sag eksploderer i medierne.

Eksempelvis endte to direktører og en chef med at blive fyret i Rebild i 2012 efter en sag på børneområdet. Og aktuelt er det så chefer i Odense Kommune, der må se sig om efter en ny stilling, efter kommunens ulovlige besparelser på udsatte børn ramte de landsdækkende medier.

”Behovet for at placere et ansvar, når der er en sag, rammer jo stort set altid chefer eller ledere. Vi kan mærke, at de tit bliver ofret, fordi man så har vist handlekraft politisk,” siger Bodil Otto.

Læs hele artiklen på Altinget: kommunal (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.