Stigende sundhedsudgifter bekymrer ikke borgerlige politikere

UDGIFTER: Overvismanden kaldte det en bombe under velfærdssamfundet, at sundhedsudgifterne udgør en stadig større andel af Danmarks BNP. Men det bekymrer ikke de borgerlige politikere, der har valgt at prioritere sundhed højt på næste års finanslov.

Radikales
finansordfører, Martin Lidegaard, kritiserer regeringen for at vende det blinde
øje til udviklingen med sundhedsudgifternes stigende andel af BNP. Det rammer
allerede nu andre vigtige områder, mener han.
Radikales finansordfører, Martin Lidegaard, kritiserer regeringen for at vende det blinde øje til udviklingen med sundhedsudgifternes stigende andel af BNP. Det rammer allerede nu andre vigtige områder, mener han.
Ole Nikolaj Møbjerg ToftCecilie Gormsen

Når befolkningen efterspørger flere og bedre sundhedsydelser, så er det i orden, at sundhedsområdet på sigt lægger beslag på en stadig større andel af samfundskagen. Også selv om der så bliver færre penge til andre formål. Sådan lyder den overordnede besked fra finansordførerne fra Venstre og Dansk Folkeparti.

Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, ryster ikke på hænderne i forhold til sundhedsudgifternes stadig større andel af Danmarks BNP.

”Vi har ikke som mål, at sundhedsudgifternes andel af BNP skal stige eller holde sig i ro. Hvis den stigende andel sikrer, at befolkningen får adgang til bedre og flere behandlinger, så må vi skære på andre områder. Det er vi helt på det rene med,” siger René Christensen.

Det sker i en kommentar til, at overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra De Økonomiske Råd forleden i Altinget kom med en advarsel:

Hvis sundhedsudgifternes stigende andel af BNP fortsætter med at stige i længere perioder, vil det være en ”bombe” under finansieringen af velfærdsamfundet. 

René Christensen erklærer sig samtidig yderst tilfreds med, at blå blok forleden indgik et finanslovforlig, hvor sundhedsområdet fik et løft på 2,4 milliarder kroner i 2016.

Han håber dog, at de stigende sundhedsudgifter også kan være en investering i, at nogle patienter bliver helbredt i et omfang, så de udløser færre udgifter på andre områder.

Artiklen fortsætter under grafen.

René Christensen er dermed på linje med Venstres finansordfører, Jacob Jensen. Han tager den stigende andel som et udtryk for, at politikerne er lydhøre over for befolkningens ønske om flere og bedre sundhedsydelser. Et område, der generelt ligger i top-tre, når vælgerne via meningsmålinger bliver spurgt, hvad de ønsker prioriteret.

Jacob Jensen er heller ikke fuldt overbevist af vismandens advarsel om, at sundhedsudgifternes andel af BNP står til at ramme andre velfærdsområder eller kræve højere skatter.

”At sundhedsudgifterne stiger mere end andre områder, kan være midlertidigt på grund af eksempelvis flere ældre. Andre områder vil også kunne klare sig med en faldende andel af BNP på grund af teknologiske fremskridt eller andre forandringer, der gør, at området kræver færre penge,” siger Jacob Jensen.

R: De andre områder lider allerede
Radikales finansordfører, Martin Lidegaard, mener, at ordførerne fra Venstre og Dansk Folkeparti lukker øjnene for vismandens advarsler. Han peger på, at finanslovforligets prioritering af sundhedsområdet allerede nu påvirker andre områder.

”Vismandens advarsel er ikke fremtidsmusik. Der bliver skåret hårdt ned på grøn omstilling og forskning: Alt det, som skulle komme vores børn til gavn,” siger Martin Lidegaard, der også peger på, at ulandsbistanden er blevet reduceret for at sikre penge til sundhed og ældre.

Han mener, at udfordringen med de kraftigt stigende sundhedsudgifter skal løses ved, at der sker en hårdere prioritering på sundhedsområdet og ved økonomiske reformer.

Læs hele artiklen på Altinget: sundhed (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Professor, Økonomisk Institut, Københavns Uni., fhv. overvismand, De Økonomiske Råd
cand.polit. (Københavns Uni. 1984), ph.d. i økonomi (1989)

Jacob Jensen

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 1998)

René Christensen

MF (M), 1. viceborgmester, Guldborgsund
automekaniker (Horbelev Autoservice. 1989)

0:000:00