Grøn jubel: EU freder naturlovgivning

Det udløste noget nær et ramaskrig, da den nyudnævnte EU-Kommission i 2014 lagde op til et såkaldt ”fitness check” af det europæiske fællesskabs mest centrale naturlovgivning, fugle- og habitatsdirektiverne.

Fra grønne organisationer og danske EU-parlamentarikere frygtede man en egentlig udvanding af beskyttelsen.

Men nu meddeler den maltesiske miljøkommissær, at kommissionen ikke agter at pille ved direktiverne.

”Fugle- og habitatsdirektiverne er fortsat relevante og tjener sit formål. De vil ikke blive åbnet,” siger Karmenu Vella i en pressemeddelelse.

Vi er lettede. Det her er en sejr for naturen og for den sunde fornuft.

Bo Håkanson
Naturpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening

EU-Kommissionens arbejde med analysere de to naturdirektiver, som er helt centrale dele af EU's naturbeskyttelse har trukket ud og skulle faktisk have været præsenteret i foråret 2016. Der har undervejs været en offentlig høring, hvor kommissionen har modtaget intet mindre end en halv million svar fra EU-borgere og berørte aktører.

Fokus på implementering
Selvom det ikke ender med lovændringer, så slipper Karmenu Vella dog ikke direktiverne helt.

”Vi vil nu fokusere på, at direktiverne bliver implementeret så effektivt så muligt for at nå det fulde potentiale for natur, mennesker og økonomien,” siger han.

De to direktiver har stor indvirkning på naturbeskyttelsen i Danmark. Det er blandt andet her de særligt beskyttede Natura 2000-områder har sit ophav.

Grøn glæde
Kommissionens melding bliver mødt med begejstring fra de grønne organisationer Danmarks Naturfredningsforening og WWF.

”Jeg er meget glad for den gode nyhed for Europas natur. De to direktiver er en grundpille i EU's naturlovgivning. Vi havde frygtet, at den her øvelse skulle ende med at give mere plads til landbruget i Natura 2000-områderne,” siger Bo Normander, der er programleder for skov og biodiversitet hos WWF.

L&F ærgrer sig
I landbruget er man ikke synderligt begejstret. Chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Karen Post, havde håbet på ændringer af loven. Særligt volder EU-beskyttelsen af specifikke arter, såkaldte bilagsarter, problemer for landbruget:

”Det er ærgerligt, at man ikke vil åbne direktiverne, som står i vejen for udvikling af landbrugsbedrifter og fødevarevirksomheder. Reglerne for bilagsarter er for ufleksible,” siger Karen Post.

Læs hele artiklen på Altinget: miljø (kræver abonnement). Få gratis prøveabonnement her.