DF kræver markant sundhedsløft på finansloven

Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt Dansk Folkeparti vil stille krav om flere penge til sygehusene. Men et spørgsmål om, hvor mange. Det fastslår partiets finansordfører, René Kristensen.

Hvor mange penge Dansk Folkeparti vil kræve til sundhedsvæsnet, er dog uklart.

”Jeg vil ikke sætte tal på endnu, men vi kommer til at stille nogle markante krav på sundhedsområdet,” siger René Kristensen. Ud over penge vil partiet også foreslå, at produktivitetskravet på to procent erstattes med noget andet i 2019.

Meldingen kommer samtidig med, at medier i disse uger kan bringe historier om spareplaner i blandt andet Region Hovedstaden og læger, som i åbne breve og debatindlæg advarer mod politikernes spareplaner og det statslige to procents produktivitetskrav.

I de foregående sensomre har man også set regioner planlægge spare- og fyringsrunder, som så efter finanslovsforhandlingerne helt eller delvist er blevet annulleret. Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg mener, at meget taler for, at historien vil gentage sig ved årets finanslovsforhandlinger.

”Hvis det går ligesom det plejer, så vil det ende med at regionerne får yderligere en halv milliard ud over de 500 millioner, som regionerne fik i økonomiaftalen,” siger Jakob Kjellberg.

Han peger på, at regionerne efter finanskrisen i 2010 og 2011 har fået omkring en milliard i realvækst i sundhedsvæsnet. Og at finanslovs- og satspuljeforhandlingerne ender med omkring 500 millioner ud over de 500 millioner fra årets økonomiaftale, taler et historisk tilbageblik da også for.

Bortset fra kriseårene 2010 og 2011 har regionerne og de daværende amter i 20 år fået øget bevillingerne med mindst 1 procent, hvilket i nutidskroner svarer til en milliard.

Jakob Kjellberg mener, at sundhedspersonalet i deres opråb påpeger reelle problemer, men at der tegnes et for dystert billede af sundhedsvæsnets generelle tilstand.

”Retorikken om at der er skåret helt ind til benet, at vi står ved en skillevej, og at sundhedsvæsenet står foran et sammenbrud, er overdrevet,” siger Jakob Kjellberg.

Han mener, at en del af medarbejdernes advarsler, skal ses som en klassisk interessevaretagelse, mens regionerne lægger budget og finanslovsforhandlingerne ruller i gang.

V: Andre må være misundelige på sundhedsområdet
Venstres finansordfører, Jakob Jensen, vil ikke løfte sløret for, hvorvidt regeringen selv har planlagt ved finanslovsforhandlingerne at foreslå flere end de 500 millioner kroner til regionerne, som er aftalt i økonomiforhandlingerne. Sundhedsvæsnet har i mange år været højt prioriteret hos Venstre og vil være det fremadrettet, understreger han.

Han ser det ikke som en naturlov, at regionerne får flere penge end allerede aftalt ved økonomiforhandlingerne. Lægerne burde hæfte sig ved, at langt fra alle offentlige områder har kunnet regne med flere penge år for år, mener han.

”Jeg tror, at personalet på andre velfærdsområder er lidt misundelige på sundhedsområdet, hvor det heller ikke i år er en debat om, hvorvidt der kommer flere penge, men hvor mange,” siger Jakob Jensen.

Regeringen ventes at fremlægge sit finanslovforslag i næste uge.

Læs hele artiklen på Altinget: sundhed (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.