Kraka om udflytning: Hvis målet er vækst, skal vi flytte universiteterne

DEBAT: Hvis regeringens plan med udflytning er vækst, satser man forkert ved at rykke styrelser ud i landet. Det er nemlig dokumenteret, at det er universiteter, der kan give positiv afsmitning på lokalområderne, skriver økonom Jossi Steen-Knudsen.

Af Jossi Steen-Knudsen
Økonom, Kraka

For knap en måned siden præsenterede regeringen sin plan for udflytning af statslige arbejdspladser. Godt 4.000 job skal flyttes, hvilket sammen med første udflytningsbølge fra 2015 betyder, at der samlet flyttes 7.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til provinsen. Heraf udgør ansatte i styrelser samt Skat knap halvdelen.

Med den historisk store udflytning ønsker regeringen, at ”vækst og udvikling kommer alle dele af landet til gode”. Men hvis målet er vækst, bør regeringen ikke flytte styrelser, men derimod universitetsuddannelser. Det viser en analyse, som vi i Kraka for nylig har udarbejdet.

Ingen positiv effekt
Udflytning af styrelser vil næppe have nogen positiv nettoeffekt på det private arbejdsmarked i lokalområderne. Det skyldes, at to modsatrettede effekter udligner hinanden.

På den ene side medfører de nye institutioner en øget lokal efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser. På den anden side er tilflytningen beskeden, og mange statslige job opnås ved at trække privat arbejdskraft ud af lokaløkonomien.

Samlet set udligner de to effekter – hvis man ser ud over de nærmeste kilometer – hinanden sådan, at nettoeffekten på den samlede jobskabelse kan forventes at være tæt på nul. Det bekræftes både af internationale analyser og af tidligere Kraka-analyser af kasernelukninger.

Udflytningen af styrelser har til gengæld en række omkostninger: Selve flytningen, tab af kompetencer, dårligere jobmatch på grund af rekruttering fra et tyndere arbejdsmarked og tab af den effektivitet, man opnår ved at arbejde tæt i de store byer.

Hvorfor så universitetsuddannelser?
I modsætning til styrelser vil udflytning af universiteter med stor sandsynlighed have positive effekter på lokalområdets produktivitet og innovationsniveau. Årsagen er blandt andet, at virksomheder placerer sig tæt på universiteter for at drage nytte af både smitteeffekter og universiteternes produktion af højtuddannet arbejdskraft.

Det er politisk legitimt at ønske bedre balance og større sammenhængskraft i Danmark ved at fordele administrationen. Men når det kommer til ønsket om vækst og udvikling, er der altså videnskabeligt belæg for ikke at flytte styrelser, men derimod uddannelser.

I regeringens udspil lægges også op til at oprette ti såkaldte uddannelsesfilialer af mellemlange uddannelser. Set fra et lokalt vækstperspektiv er det positivt. Studier tyder dog på, at det særligt er lange videregående uddannelser og forskningsaktivitet, som for alvor har betydning for vækstpotentialet.

Sverige er et af de lande, der har erfaring med udflytning af universiteter. I 1987 satte en decentraliseringspolitik skub i optaget på 11 nye, mere landbaserede universiteter. Og ifølge et større forskningsstudie har de nye universiteter øget den lokale produktivitet. Både antal studerende og antal forskere påvirker det lokale lønniveau – også kaldet arbejdskraftsproduktiviteten – positivt, og faktisk finder studiet, at effekten er større for landkommuner end for bykommuner. Det indikerer, at en udflytning af uddannelser til provinsen ikke kun øger produktiviteten i lokalområdet, men også landets samlede produktivitet.

Lokal vækst
En eventuel dansk udflytning af kandidatuddannelser skal nøje overvejes inden implementering. Hvis uddannelser og forskningsenheder bliver alt for små, kan det gå ud over effektiviteten og betyde højere omkostninger og/eller lavere kvalitet af undervisning og forskning, ligesom det kan blive sværere at tiltrække de bedste undervisere. Disse forhold skal afvejes mod gevinsten for lokalområderne ved en udflytning og mod ønsket om ”bedre balance”.

Giver man sig i kast med udflytningsplaner, bør man udflytte store uddannelser, hvor de nuværende bosætningsmønstre tyder på, at der er et vist lokalt behov. Det gælder særligt studierne psykologi, historie og jura og landsdelene Vest- og Sydjylland og Vest- og Sydsjælland. Her kan vi se, at der er mange, som bosætter sig efter endt studie.

Udflytning af uddannelser – i særdeleshed universitetsuddannelser – kan give lokal og muligvis også national vækst. Øvelsen bliver næppe problemfri, og der er ikke garanti for en national gevinst. Men det er bedre end at udflytte styrelser, der ikke hjælper lokalområderne, og som med stor sikkerhed er dyr for Danmark samlet set.

Forrige artikel Debat: Vinter-OL i storpolitisk stormvejr Debat: Vinter-OL i storpolitisk stormvejr Næste artikel S: Vil Venstre bekæmpe sund fornuft eller sygdom? S: Vil Venstre bekæmpe sund fornuft eller sygdom?
  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Det er ressourcestærke og velstillede personer som skal flyttes

    Endnu et københavnerskvulp fra Kraka. Hvis den gode forfatter ville gøre sig ulejligheden med at kigge på seminarierne på landet ville han vide at det ikke bringer udvikling at tiltrække fattige studerende til at struktursvagt område. Ranum blev aldrig en storby af have huset et seminarium.

    Det ville derimod skabe dynamik at genskabe Hobro Politikreds eller genåbne Skanderborg Sygehus. Et konkret forslag kunne være at flytte Rigshospitalet til Lemvig. Der er ikke længere fra København til Lemvig end fra Lemvig til København.

    Man skal for det første sørge for at de nytilkomne har tilhørsforhold til området, fx. politi, sygeplejersker eller virksomheder. Det vil kræve en bundløs kasse til nye buslinier og cykelstier hvis man skulle rekruttere en masse fattige som dagligt skulle flytte sig fx. 50 kilometer.

    Når ingen flytter med er det fordi man ikke lægger pres på. Det kunne man bl.a. gøre ved at undlade at rekruttere personer til statslige jobs hvis de indenfor de seneste 3 år har sagt nej tak til et flyttetilbud.

  • Anmeld

    Morten Holgersen · Entreprenør

    Ikke noget dårligt forslag, at have afdelinger af universiteter forskellige steder,

    fx i Faaborg.
    Det behøver jo ikke at være et kæmpe uni med masser af afdelinger- en afdeling for grøn el og robotstyring ville være en god begyndelse.
    Så er der en grund til som ung akademiker til at undervise og bosætte sig i byen- og en god grund for mange unge til at blive, for at studere ovennævnte.
    Så jeg synes at det er et godt forslag, og der er mange andre købstæder der på lignende vis kunne have en enkelt eller flere uniafdelinger.
    Så bliv bare ved!
    mvh

  • Anmeld

    T. Rasmussen

    vækst

    Vi kunne også bare reducere Danmark til 7-8 kommuner omkring de største byer og lave én samlet landkommune, der dækker resten. Den kan passende drive Frilandsmuseet Danmark med natur, gourmetmad og oplevelser. Der findes ikke evidens for, at det ikke kan føre til vækst.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Lidt rigtigt er der da i sysnpunktet

    Naturligvis øges den økonomiske aktivitet de steder hvor Staten vælger at lægge sine arbejdspladser. At mene andet er det rene vrøvl. Pendling vil i nogen grad i starten virke imod, men på sigt vil lønnen til disse job falde til bosiddende i kommunen/regionen.

    Men Universiteterne repræsenterer jo i sig selv statslige arbejdspladser, og bør som sådan naturligvis også flyttes ud. Det vil samtidig hjælpe på deres økonomi, idet deres huslejer i specielt København, er en økonomisk byrde taxameteret ikke honorerer.

    Universiteterne KU og AAU burde derfor selv have et interesse i at flytte, men her er snobeffekten nok for stor til at det erkendes.