Holstein: Burkaen ses som et omvandrende parallelsamfund

Torsdag førstebehandlede Folketinget regeringens tildækningsforbud, der i folkemunde også er kendt som burkaforbuddet.

Forslaget har allerede været genstand for megen offentlig debat og skabt splittelse internt i to af regeringspartierne. Hos Liberal Alliance er folketingsgruppen blevet fritstillet, og det er kun partiets ministre og folketingsmedlem Henrik Dahl, der stemmer for.

I Venstre blev forbuddet ivrigt diskuteret på tværs af folketingsgruppen, indtil det i efteråret blev besluttet, at Venstre vil stå bag et forbud. Tidligere minister Eva Kjer Hansen har dog meddelt, at hun går imod gruppen og stemmer imod forbuddet.

Og tildækningsforbuddet er svært for netop de to partier, fortæller Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. 

”Et decideret forbud skaber problemer i nogle partier. Ikke så meget hos Socialdemokraterne, hvor det mest er Mette Gjerskov, der stikker ud. Men for Venstre og frem for alt i Liberal Alliance er det svært. For isoleret set er et burkaforbud i strid med de liberale principper,” forklarer Erik Holstein.

Burka er eksemplet på parallelsamfund
Men hvorfor presser regeringen på med at få forslaget indført, når det skaber intern splid? Ifølge Erik Holstein er der to årsager til, at et burkaforbud har vundet opbakning.

”Dels ses burka og niqab som det mest ekstreme udtryk for kvindeundertrykkelse. Det bunder jo i en holdning om, at kvinder ikke engang må ses i det offentlige rum, en slags kønsapartheid, der dyrkes i de mest kvindefjendske lande i verden,” siger han.

Derudover er et forbud, der blandt andet vil ramme de muslimske klædedragter, en del af den overordnede kamp mod parallelsamfund.

”Burka ses som et omvandrende parallelsamfund, og et burkaforbud er helt i tråd med ghettoplanen,” tilføjer Holstein.