Trods krav: Hver tiende elev får ikke nok lektiehjælp

LEKTIEHJÆLP: 11 procent af eleverne i 7.-9. klasse oplever utilstrækkelig hjælp til lektier, konkluderer ny undersøgelse. Minister: Det skal vi gøre bedre.

Andelen af elever, der oplever ikke at kunne få hjælp til lektierne, har været uændret siden 2015.
Andelen af elever, der oplever ikke at kunne få hjælp til lektierne, har været uændret siden 2015.Foto: /ritzau/Sofie Amalie Klougart
Simon Lessel

Til trods for krav om at deltage i skolernes lektiehjælp oplever én ud af ti elever i 7.-9. klasse hverken at kunne få hjælp til lektierne i skolen eller af en voksen derhjemme.

Hvis det tal er rigtigt, så bliver vi nødt til at kigge på det politisk, for det handler jo om, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan, uanset social baggrund.

Annette Lind
Undervisningsordfører, Socialdemokratiet

Det fremgår af en ny rapport, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, VIVE, har udarbejdet for at undersøge implementeringen af lektiehjælpen efter folkeskolereformen.

De tal tyder på, at der er nogle elever, man fortsat bør have opmærksomhed på.

Chantal Nielsen
Seniorforsker, VIVE

“Det skal holdes op imod, at intentionen med at indføre lektiehjælp og faglig fordybelse var, at man skulle nå hele vejen rundt. Og de tal tyder på, at der er nogle elever, man fortsat bør have opmærksomhed på,” siger seniorforsker i VIVE Chantal Nielsen.

Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind, mener, at der er plads til forbedringer og vil tage lektiehjælpen tage op i forligskredsen.

“Hvis det tal er rigtigt, så bliver vi nødt til at kigge på det politisk. Det handler jo om, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan, uanset social baggrund,” siger hun.

Også Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, vil drøfte lektiehjælpen i forligskredsen.

“Det er skolernes opgave at løse det her, og det er kommunerne, der også har et ansvar for at tage fat på den her problemstilling,” siger Anni Matthiesen.

Andelen af elever, der oplever ikke at kunne få hjælp til lektierne, har været uændret siden 2015.

Det skal gøres bedre
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er klar i mælet om udfordringen: 

"Det skal vi selvfølgelig gøre bedre," siger hun.

Ressourcerne til lektielæsningen skal i højere grad målrettes dem, der har størst behov for det. Og det skal blandt ske ved at differentiere lektielæsningen bedre, så den rammer de elever, der har allermest brug for det.

"Vi skal bruge ressourcerne der, hvor behovet er størst. Nemlig på de elever, der ikke får hjælp hjemme," siger Merete Riisager og fortsætter:

"I det kommende år bliver det vigtigt for mig at få tunet lektiehjælpen ind til dem, der har særligt behov for den".

Man kan ikke få "effektfuld lektielæsning" ved at tilbyde alle den samme løsning, mener undervisningsministeren.

"Det handler om at kunne målrette hjælpen til den enkelte. Mere differentieret lektielæsning er vejen frem, og det er væsentligt, at man sætter særligt fokus på dem, der har mest behov," siger Merete Riisager.

Læs hele interviewet med ministeren på Altinget: uddannelse.

Dokumentation

Udvikling i gang: Faglig fordybelse og lektiehjælp kombineres

En tredjedel af skolelederne vurderer ifølge VIVE-rapporten, at de er nået langt med at implementere lektiehjælp og faglig fordybelse i dagligdagen på skolerne.

Men op mod hver femte skole eksperimenterer stadig med, hvordan de skal organisere lektiehjælpen.

Tallet er et udtryk for, at skolerne stadig forsøger sig med forskellige modeller for, hvordan de kan organisere lektiehjælpen, forklarer seniorforsker i VIVE Chantal Nielsen.

VIVE-undersøgelsen viser, at lektiehjælpen fortsat primært er organiseret som en særskilt aktivitet, men at der er en udvikling i gang på området.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Annette Lind

Generalkonsul, Flensborg, fhv. MF (S)
lærer (Nørre Nissum Seminarium 1994)

Anni Matthiesen

MF (V), børne- og undervisningsordfører, handicap- og turismeordfører
HH (Esbjerg Handelsskole 1985), diplomuddannelse (Danmarks Forvaltningshøjskole 2003), Studentereksamen STX (Grindsted Gymnasium 1983)

Claus Hjortdal

Formand, Skolelederforeningen, formand, LCLederforum
lærer (Nørre Nissum Seminarium 1986)

0:000:00