Finansministeriet har undervurderet dansk økonomi med over 300 milliarder siden 2010

Skiftende danske finansministre kan have holdt dansk økonomi i unødigt stramme tøjler i årene, siden den økonomiske krise ramte Danmark i 2008.

År efter år har Finansministeriet forudset markante milliardunderskud på de offentlige finanser. Og år efter år har virkeligheden vist sig væsentligt mere gunstig, når året er omme, og indtægter og udgifter føres til regnskab.

Siden 2010 er der i snit hvert år kommet 40 milliarder kroner mere i kassen, end Finansministeriet forudsagde ved årets begyndelse.

Samlet har ministeriet fra 2010 til og med 2017 undervurderet balancen mellem udgifter og indtægter med knap 320 milliarder kroner, viser Altingets beregninger.

”Man må virkelig undre sig over, at fejlskønnene tilsyneladende sker systematisk. Set i bakspejlet kan det have haft nærmest katastrofale virkninger i årene lige efter finanskrisen, hvor man kom til at føre en alt for stram politik,” siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

Kassemesterlogik
Han peger på, at skønnet er blandt de centrale nøgletal for den økonomiske situation i Danmark. Finansministeriets fejlskøn har ifølge Bo Sandberg dermed bidraget med et indtryk af, at økonomien var mere dyster, end den var.

Man kan godt have en mistanke om, at Finansministeriet er lidt for forsigtige i deres skøn for at indgyde en stemning af, at der er behov for mådehold.

Frederik Imer Pedersen
Cheføkonom 3F

"Og det kan have trukket genopretningen efter den økonomiske krise i unødigt langdrag," lyder det.

Den vurdering deler Frederik Imer Pedersen, cheføkonom i 3F: ”Man kan godt have en mistanke om, at Finansministeriet er lidt for forsigtige i deres skøn for at indgyde en stemning af, at der er behov for mådehold. Det er jo dem, der sidder på kassen,” siger han.

EL: Det har forlænget krisen
Pelle Dragsted ser det som et udtryk for, at Finansministeriet foretrækker ”et meget konservativt skøn”, og at der er brugt færre penge i det offentlige, end man havde budgetteret med:

”Efter indførelsen af budgetloven og dens drakoniske (overdrevent strenge, red.) sanktioner har man jo nogle år set underforbrug på over 10 milliarder kroner. Og det har virkeligt været med til at forlænge krisen, fordi det både har betydet færre ansatte til velfærden, højere arbejdsløshed og mindre privat efterspørgsel,” siger Pelle Dragsted.

Hos Socialdemokratiet holder finansordfører og tidligere skatteminister Benny Engelbrecht fast på, at den tidligere socialdemokratisk ledede regering førte den rigtige økonomiske politik i årene efter krisens indtog.

Som regering må man ifølge ham bero på sine embedsmænds faglige vurderinger. Men det betyder ikke, at de skøn ikke kan anfægtes, påpeger han. 

(Artiklen fortsætter under grafen)

Svært at forudse
Finansminister Kristian Jensen (V) hæfter sig ved, at hans ministerium kan forklare det enkelte års fravigelse konkret fra år til år. Men han medgiver, at det er svært at forudse bundlinjen for de offentlige finanser.

”Det er netop derfor, at finanspolitikken tilrettelægges ud fra den strukturelle offentlige saldo, der i modsætning til den faktiske saldo ikke bliver påvirket af konjunktursituationen og svingende indtægtsposter,” skriver Kristian Jensen i en mail til Altinget.

Tidligere overvismand og økonomiprofessor Torben M. Andersen har selv været med til at undersøge, om der var systematiske fejlskud i de ministerielle skøn for en række økonomiske nøgletal. Og det kunne man ikke påvise.

”Man er nødt til at se på tallene over en noget længere årrække, end det er gjort her, hvis man skal kunne sige, om skøn er middelrette eller ej,” siger Torben M. Andersen.

Læs hele artiklen på Altinget: kommunal, hvor du også kan dykke endnu længere end i udsvingene i valgåret 2015 og i 2017, der havde det største udsving i perioden.